Kim Aabech markerede sig atter stærkt for AGF, da det søndag blev til to mål i 3-0-sejren over FC Nordsjælland. Tipsbladet mødte for nyligt Kim Aabech til en snak om talentet, karrieren og situationen i AGF. Få hele den store historie her
Bragt i Tipsbladet 2. september
De snakker om et Laudrupsk blik for afleveringerne, en teknik af Zlatanske dimensioner og et af de bedste venstreben i Danmark. Der er ikke mange fodboldspillere i kongeriget som Kim Aabech, også fordi livet uden for banen sjældent hjalp til optimering af talentet. Men han har stadig sat sit aftryk inden for kridtstregerne, og det er heldigvis ikke slut endnu. Her på den anden side af de 30 er brikkerne for alvor faldet på plads, så indbegrebet af rygnummer 10 nu er en profil i både AGF og i Superligaen. Tipsbladet møder en sjælden boldbegavelse, der fandt sin plads i livet med fodbolden og nu drømmer om en smuk afslutning.
Bragt i Tipsbladet 2. september
De snakker om et Laudrupsk blik for afleveringerne, en teknik af Zlatanske dimensioner og et af de bedste venstreben i Danmark. Der er ikke mange fodboldspillere i kongeriget som Kim Aabech, også fordi livet uden for banen sjældent hjalp til optimering af talentet. Men han har stadig sat sit aftryk inden for kridtstregerne, og det er heldigvis ikke slut endnu. Her på den anden side af de 30 er brikkerne for alvor faldet på plads, så indbegrebet af rygnummer 10 nu er en profil i både AGF og i Superligaen. Tipsbladet møder en sjælden boldbegavelse, der fandt sin plads i livet med fodbolden og nu drømmer om en smuk afslutning.
Tre slags fodboldspillere. Der er dem, der ser de huller, du selv og enhver anden klovn står og ser fra tribunen, så du bliver glad og bekræftet, når bolden så falder, som den skal. Så er der dem, der pludselig får dig til at se et hul, du selv og andre måske kunne have set med større vågenhed, de giver dig medrivende overraskelser. Men så er der dem, der selv laver hullet, hvor der ikke burde have været hul, det er åbenbaringernes ophavsmænd, alle tekniske og kropslige færdigheder er forudsat, de virkelige kvaliteter ligger i den skabende tilegnelse og forvandling af hele situationen, et enkelt umuligt træk, en brat vending, en aflevering der ikke burde være plads til, og pludselig er alt anderledes, fuldt af mulighed, ja, den slags spillere behøves ikke engang have bolden for at lave deres åbenbaringer, de kan være spillets poeter uden at føre det store ord.
Det føles naturligt at genlæse spilpassagerne i Hans Jørgen Nielsens ”Fodboldenglen,” når det skal handle om Kim Aabech. For det første fordi manden med nummer 10 på ryggen har det sjældne blik for spillet, som Nielsen beskriver så flot, og for det andet fordi Kim Aabech også bærer det smukke mellemnavn Engel efter sin mor.
De to brikker er i hvert fald flere gange blevet sat sammen oppe i hovedet, når man har siddet på Lyngby Stadion, stået på en forfrossen sidelinje i Brønshøj til en træningskamp i februar eller bare nydt slowmotion-optagelserne hjemme på tv-skærmen af Kim Aabechs bløde boldberøring og skarpe spilopfattelse.
”Man skal bare se ham tage imod en høj aflevering, så ved man, at ham der kommer der noget godt ud af. Han lægger den ned, hvor den skal ligge,” siger forfatteren Martin Kongstad.
”Jeg så rigtig mange KB-kampe med hans far Hans Aabech, der var en helt enestående angrebsspiller og kunne den ene ting, der var vigtig, nemlig at putte bolden i kassen og det som regel med hovedet. Men rent teknisk var han jo slet ikke på det niveau, som sønnen er. Og så er Kim Aabech sådan en spillertype, som dansk fodbold mangler. En spillertype der gerne vil ind at præge en kamp.”
”Han vil gerne have bolden og vise, hvad han kan. På den måde er han lidt en udansk spillertype. Han har et ego, som man normalt ikke må have i dansk fodbold. Man skal tilbage til en som Thomas Gravesen. En der uden ord siger, at jeg er så god, så du skal give mig bolden, og så skal jeg nok gøre noget meget bedre ved den, end du kan. Jeg kan ikke komme på andre i dag, der har så meget pondus og kan styre tingene så sikkert, som han kan.”
”Han har et næsten Zlatan-agtigt teknisk niveau, og det havde været genialt, hvis Morten Olsen havde turdet tænke uden om alle de ting, som man hører om ham, for han er så pissegod, at hvis man havde sat ham ind i Parken bag Bendtner, så løftede vi altså landsholdet.”
”Jeg synes egentlig, at det næsten er lidt småligt, at man altid har nævnt alt det uden for banen, før man snakker om hans tekniske kunnen og hans evner som spiller. Man har været tilbøjelig til at lade det fylde for meget, det der med at han har været ude at drikke nogle øl en gang imellem. Jeg synes bare, at man skulle have sagt ”ja ja, han er måske ikke lige som alle andre, men det er også det, der gør ham til en spillertype, der ikke findes særlig mange andre af, om overhovedet nogen herhjemme,” lyder det fra Martin Kongstad.
Og her kommer Kim Aabech så, sidste mand ude af spillertunnelen under tigeren, nu badet i september-sol på den kunstige græs i Farum, med en bold ved venstrefoden og med en ro i kropssproget. Klokken er 40 minutter i kickoff, og selvfølgelig tænker man også på det store potentiale, der aldrig blev helt forløst. På faderens triste deroute og på sønnens natteliv i Lyngby og omegn, der godt kunne koste en sygemelding eller to til en fredagstræning. På aftalen med AGF, der aldrig blev skrevet under tilbage i 2011, da en tur til Stockholm med vennerne fyldte mere, og på de tre oddset-kuponer der blev indleveret med spil på egen kamp og otte spilledages karantæne til følge.
Men man glemmer det, når opvarmningen skifter til hurtigt spil i en lille firkant, for Aabechs venstreben slår til bolden med lynets hast, ingen afleveringer bliver tabt, mens den store krop konstant er i perfekt balance. På afstand aner man grå stænk ved tindingerne, der vidner om, at det ikke længere er en ung spiller, der løber der, men legen med bolden har han stadig i sig. Et højt spark op i den blå himmel, en kattepote af en tæmning, og så er vi klar til lange afleveringer på tværs. Og da opvarmningen er forbi, kan Kim Aabech selvfølgelig ikke lade være med lige at løbe over til en vildfaren bold, lægge den til rette i frisparksposition 25 meter fra mål og dreje den over en imaginær mur til sikker scoring.
Men kampen mod FC Nordsjælland byder ikke på nogen Aabech-momenter. Der er ingen detaljer af en karat, hvor potentialet folder sig helt ud, og man ved, at man vil huske det. Før pausen slår han to fine bolde med bagspin over den unge Farum-bagkæde, men den første når David Jensen frem til med en clearing langt uden for feltet, og den anden får Danny Olsen ikke styr på. Kim Aabech får heller ikke ordentligt ram på et par åbne skud, der i stedet triller harmløst ind mod keeperen, og frisparket fra 25 meter ryger langt over. Så er der selvfølgelig den bløde yderside, der med perfekt hastighed triller langs sidelinjen til den åbne Aleksandar Cavric, og der er også stikningen indenom til den indskiftede serber, der har løftet AGF’s spil og nu bliver fældet i feltet af Patrick Mtiliga uden det giver straffe og et muligt comeback.
Men det er ikke en god kamp for Aabech, og det er ikke en god kamp for AGF, så mens FCN-træner Ólafur Kristjánsson glæder sig over den tredje sejr i træk og det første gensyn med sine gamle venner fra tiden som aktiv og trænerassistent i Aarhus – et gensyn som AGF-målmandstræner
Maciej Wasyniuk fejrer ved at medbringe polsk Prince Polo-chokolade til islændingen – ligger Kim Aabech længe på massagebriksen i omklædningsrummet før den lange tur tilbage til Aarhus med et 0-2 nederlag i bagagen.
”Det begyndte faktisk i Nordsjælland”
På vej i morgentoget fra København til Aarhus forlyder det, at Aabech egentlig ikke har så meget lyst til at snakke alligevel. Nederlaget har været tungt, og selv om han ofte er en af de spillere, der bliver bedt om kommentarer foran tv-kameraet, så har han aldrig været ret meget for de der lange interviews. Men toget kører, solen skinner, og da AGF-truppen først har taget en lang snak om kampen i går med cheftræner Morten Wieghorst som ordfører ude på græsset, og siden har blødgjort benmuskler med et par lunteture og lidt fodtennis, er Aabech lutter smil, da han kommer slæbende med fire jernmænd til en muropstilling, der ikke blev brug for i dag. Han byder endda på frokost, og da Tipsbladets udsendte takker nej, får han selv gjort kål på dagens spillermenu i løbet af fem minutter, for ”jeg ville jo ikke lade dig sidde og vente.”
Man sidder nu meget godt her i pejsestuen på Fredensvang, hvor man kan få lang tid til at gå med at kigge på de træstykker, der hænger på væggen og udødeliggør de indgraverede legender, der har vundet titler til den aarhusianske fodboldstolthed. Her er lokale helte som Henry From, John Amdisen, Aage Rou Jensen, Troels Rasmussen, Lars Lundkvist, John Stampe, Stig Tøfting og europamester Flemming Povlsen, der senere den eftermiddag tager opstilling bag mål til reserveholdskampen mod Viborg og sender masser af hilsner og venlige ord videre til unge aarhusianske angribere, der kommer forbi og siger hej.
Men på træstykkerne på væggen bemærker man også et par tilflyttere som Kent Nielsen og Torben Piechnik, der vandt pokaltitler til AGF, og selv om Kim Aabech endnu ikke er kommet så langt, så spillede han en nøglerolle i oprykningen med 17 mål, og i denne sæson er han noteret for tre mål og tre assists, blandt andet det stående indlæg i Parken der endte med Morten Nordstrands vanvittige gentagelse af saksesparkskunststykket mod FCK, så måske…
Det vender vi tilbage til, men vi starter med det helt store og svært besvarlige: Hvad betyder fodbold for Kim Aabech?
”Nu betyder det utrolig meget. Det har altid været en del af mit liv, og det har altid været noget, som jeg gik op i, men jeg har måske ikke levet, som man skulle, hvis man skulle nå sit allerypperste topniveau. Da jeg var yngre, har jeg altid stillet mig meget tilfreds med bare at være en af de bedste, i stedet for at stræbe efter at være den bedste hver gang. Og det er måske også en af grundene til, at det ikke blev til noget større end Superliga og 1. division, som også er fint. Men når man nu kigger tilbage, så kunne det egentlig være meget sjovt at se, hvor langt det kunne have strukket sig, hvis man havde været seriøs hver eneste dag,” siger AGF-spilleren, der har haft stor succes siden skiftet til Aarhus, men egentlig ser sin egen personlige fodboldfremgang fra en endnu tidligere dato.
”Det begyndte faktisk i Nordsjælland. Det var der, jeg havde en rigtig god snak med Hjulmand om, at jeg ikke skulle pisse på mit talent længere. Nu var det ved at være sidste chance, og den ville han rigtig gerne give mig i Nordsjælland. Jeg skulle lige vænne mig til at træne noget mere, spise sundt og arbejde noget hårdere, men det sidste halve år kom jeg også tit ind omkring startelleveren.”
”Så kom der et trænerskifte, og træneren så mig ikke på helt samme måde, som Hjulmand gjorde. Jeg fik at vide, at jeg var fjerdevalg i klubben, og det kunne jeg selvfølgelig ikke acceptere. Jeg var 31 år, og hvis jeg skulle sidde et år på bænken, havde jeg ikke ret meget at byde ind med. Det var nu, jeg skulle ud og vise mig frem, og så aftalte jeg med klubben, at jeg fik tid til at finde noget andet. Så jeg fik nogle dages fri, og så blev det i medierne kørt op til, at jeg ikke havde været der. Men jeg havde en god dialog med Nordsjælland, og den blev lukket fint,” siger Aabech, der bortset fra resultatet også havde et godt gensyn med Farum, for han fik hilst på flere gamle holdkammerater og også træneren, der degraderede ham.
”Ork ja, ham kan jeg sagtens hilse på. Ham har jeg krammet to gange siden,” lyder det med et grin fra den anden side af bordet.
”Man får en ro i kroppen. En balance”
Så Aabech undersøgte mulighederne og tog blandt andet en snak med sin tidligere Lyngby-træner Niels Frederiksen nede i Esbjerg, mens der også var interesse fra AGF, selv om parterne tidligere var gået forbi hinanden.
”Jeg vidste jo, at Wieghorst stod for det samme som Hjulmand, da Hjulmand havde været under Wieghorst, og jeg havde også en rigtig god snak med Morten omkring spillestil, og hvad jeg skulle betyde for holdet. Og så var jeg selvfølgelig så heldig, at jeg kom ind fra starten og satte et præg, og det gør jo bare, at man med det samme får noget ekstra selvtillid.”
”Jeg blev skiftet ind i den første kamp, et pokalopgør mod Viborg, som vi vandt, og så scorede jeg runden efter mod AB med højrebenet, hvor jeg bankede den op i krydset. Så det var nogle af de små marginaler, der gør, om man får en god start eller ej, men spillestilen, trænerteamet og spillerne, der er her, tiltrækker mig, og det gør, at man også har mere lyst til at spille fodbold.”
”Jeg ved godt, at vi ikke har fået så mange point i de seneste kampe, men jeg synes, at vi har leveret spil til mere end de point, vi har nu. Og helt skidt ser det ikke ud, vi er trods alt et stykke fra de hold, der ligger længere nede i tabellen. Vi er oprykkere, og vi har mange nye spillere på holdet. Jeg ved godt, at der er høje forventninger i Århus om, at vi skal være tophold, og det vil vi også utroligt gerne være, men vi skal tage et skridt ad gangen, og første skridt er at overleve. Så må vi se i de næste sæsoner, hvad det kan blive til,” siger AGF’s nummer 10, der sidste sæson spillede med nummer 19, men nu har overtaget det betydningsfulde nummer efter Martin Jørgensen.
”Jeg spillede jo altid med nummer 10 i Lyngby, og jeg synes, det er et nummer, der passer til min spillestil, og passer til den person som jeg er, og som jeg skal være på banen. Det var selvfølgelig et ønske jeg havde, og AGF var enige i, at det passede godt til mig efter Martin, en stor spiller der har været her i mange år. Og som jeg sagde til dem, så håbede jeg da lidt, at jeg kunne gå i hans fodspor. Han var jo en utrolig sympatisk fyr, meget vellidt af alle, og en spiller som man så op til og gerne selv ville være,” siger Aabech, der også er bevidst om det lederansvar, han har både på og uden for banen.
”Det kommer egentlig meget naturligt for mig. Jeg er en meget udadvendt person, og jeg snakker med alle. Jeg har sagt til folk, at de altid kan komme over og snakke med mig, og jeg vil også gerne tage tingene videre, hvis det er. Så jeg føler mig som en del af en trup og som en af de ledertyper, der er på et hold, også fordi jeg har erfaringen ved at have spillet i mange år. Så folk kan komme til mig, til Danny [Olsen], til Staff [anfører Steffen Rasmussen]. Det synes jeg er helt fint, og det vil jeg gerne tage på mig,” lyder det med ord, man næppe kunne have forestillet sig i de vilde dage i Lyngby.
Men der er sket noget med Kim Aabech både på og uden for banen, og det skyldes også, at han har fået familie og er blevet far til en datter på godt et år, mens kæresten har termin med en søn juleaften.
”Det har jo været en kæmpeomvæltning fra næsten kun at skulle tænke på sig selv og så have en familie, man skal tænke på. Det er bare en helt anden følelse, som man kommer hjem med. Man får en ro i kroppen. En balance der gør, at man tilsidesætter sig selv og tænker på noget andet.”
”Det har også gjort mig mere moden omkring fodbolden. Man siger: Okay, det her er en holdsport, nu skal vi gøre hinanden gode alle sammen.” Så der er mange ting i det, som man også kan tage med ind i fodbolden,” siger Aabech med en næsten direkte reference til de vise og gamle ord, der også står at læse inde i pejsestuen på Fredensvang:
”Ingen Maa Søge Sit Eget – Spredte Skal Vi Styrte – Men Samlede Skal Vi Stige.”
Læs resten af historien på næste side
Læs resten af historien på næste side
”Så er min drøm at slutte af et sted som et godt minde”
Og når vi nu er ved de mange ord og navne, der omgiver os her på 1. salen af det gamle klubhus, der efter planen skal rives ned til fordel for et nyt og mere tidssvarende, så er det værd at vende, hvordan Kim Aabech selv ser på afslutningen af en karriere, der måske ikke blev så stor, som talentet kunne spå om, men som nu ligner et smukt efterår?
”Pyh,” siger Aabech efter et langt spørgsmål med mange navne fra tavlerne.
”Om det er AGF eller et andet sted, så er min drøm at slutte af et sted som et godt minde. Lidt ligesom Jørgensen. Han slutter af et sted, hvor han er vellidt, og i en klub som han
godt kan lide, og han spiller, til han føler, at kroppen er træt.”
”Men selv om jeg er blevet 32, føler jeg stadig, at jeg har masser at give af. Så jeg ser bestemt ikke mig selv som værende færdig om et år eller to. Men det kunne være rart at finde et sted, hvor man kunne slå sig ned og sige, at det er her, jeg skal være nogle år, og så må man se, hvad tiden bringer. Og det er jo den følelse, jeg har haft med AGF. Her føler jeg mig hjemme både på og uden for banen. Her føler min familie sig hjemme.”
”Jeg har følt mig utrolig velspillende, og det vil jeg gerne kunne bibringe holdet mange år endnu, men nu må vi jo se, hvad der sker. Der skal lige noget på plads først,” siger Kim Aabech med en tanke på den kontraktstrid, der pludselig rasede forrige fredag, hvor Aabechs agent Alan Hvedehave kaldte sandsynligheden for en forlængelse af den kontrakt, der udløber til sommer, for lig ”nul.”
Det kom til at fylde vel meget, fornemmer man på Aabech, men det skal også ses som et udtryk for en frustration, for når han gerne vil blive, og klubben gerne vil beholde ham, hvorfor så ikke få det på plads nu i stedet for i vinterpausen? Også fordi der er praktiske omstændigheder at forholde sig til uden for banen i form af familieforøgelsen, bolig, vuggestueplads og den slags ting.
”Det havde måske været anderledes, hvis jeg havde boet i Århus hele mit liv, men nu er jeg jo fra København, og vi står med et nyt barn til december, og hvad skal der ske? Vi skal finde noget større at bo i, men skal man så gå ud og optage et lån til et hus? Hvis man nu er væk om et halvt år, gider man jo ikke at stå med et hus her. Så der er mange ting, der spiller ind.”
”Det er ikke fordi, AGF ikke vil mig, eller jeg ikke vil AGF. Vi skal bare finde en timing, og så må vi jo se, om den kommer. Hvis den ikke gør det, har jeg været utrolig glad for min tid i AGF, og hvis den gør, så håber jeg da, at vi kan finde en løsning,” siger Aabech om et forhandlingsspil, der selvfølgelig også handler om økonomi i forhold til lønudgifter til en spiller, der hurtigt er blevet en profil.
Men han føler i hvert fald, at han har mange år tilbage i sig endnu, for han har blandt andet aldrig været ramt af en alvorlig skade.
”Nej, det er rigtigt – syv-ni-tretten,” siger Aabech og banker også under bordet for lige at være sikker.
”Jeg er meget sjældent skadet, og min krop er fit for fight. Man kan sige, at jeg også altid har passet på mig selv, for jeg har ikke været den type, der har trænet tre gange om dagen. Jeg er ikke slidt ned på samme måde som mange andre, og jeg startede måske også i en lidt senere alder som rigtig professionel. I dag ser du spillere på 18-19 år i ungdomsrækkerne, der får springerknæ, fordi træningen er blevet så hård. Sådan var det ikke, da jeg var ung, så jeg føler bestemt, at jeg har nogle gode år tilbage,” siger manden, der, som man kan læse andetsteds på disse sider, faktisk også har en stor løbekapacitet.
”Ha ha, det skal vi ikke snakke højt om, for så beder de mig bare om at løbe noget mere. Men det er rigtigt. Jeg har altid fået at vide, at jeg har en løbekrop, men at jeg aldrig udnyttede det ordentligt.
Jeg må så også sige, at en type som mig måske har mere brug for at samle kræfter til det offensive, men der er da nogle kampe, hvor jeg kan sidde bagefter og tænke, at jeg kunne sgu godt have løbet noget mere. Og det er en ærgerlig følelse at sidde med, specielt når det er blevet en af de vigtigste ting i fodbold efterhånden.”
”Nu skal man kunne løbe langt og løbe hurtigt for at kunne nå toppen, hvorimod man for ti år siden godt kunne spille sig op i rækkerne hvis man havde lidt teknik. Så det er noget, jeg skal arbejde med nu, og det er også noget, som jeg vil begynde at træne,” lyder det som endnu et tegn på en fodboldspiller, der har fundet sig selv efter mange år uden total fokus på karrieren.
”Jeg kan ikke være alene. Jeg skal være til fodbold”
Men med det talent han har, fortryder han så noget i karrieren, nu hvor han
så småt begynder at kunne se enden på det og endda er begyndt at overveje, hvad der skal til rent skolemæssigt, hvis han skal kunne fortsætte som måske politibetjent eller ejendomsmægler, som han går og tænker lidt på. Hvad med landsholdet, som kun blev til 108 minutter med ligalandsholdet mod Bahrain og Qatar tilbage i 2008? Hverken U- eller A-landshold blev det til undervejs.
”Nej, det fortryder jeg ikke. Landsholdet er rigtig flot for dem, der kan spille på det, men jeg har aldrig set mig selv som en type, der er en del af landsholdet. Jeg har haft mine udskejelser, og det tror jeg ikke passer ind hos de trænere, der har været omkring landsholdene, og det har jeg det fint med. Jeg passer nok bedre ind i klubber, hvor der er mere brug for forskellige typer end på et landshold, hvor de måske står mere sammen og er mere ens,” siger Aabech, der heller aldrig fik et udlandsophold, selv om for eksempel Feyenoord altså var tidligt på banen.
”Jeg havde faktisk en del tilbud, da jeg var de der 16-17 år, også fra udenlandske klubber, men jeg troede så meget på mig selv, at jeg var forholdsvis sikker på, at der nok skulle komme nye tilbud. For dengang var jeg ikke klar. Jeg var alt for umoden. Det var mere fest og farver og kvinder, det gik op i. Jeg havde ikke kunnet klare et udenlandsk ophold dengang, og det vidste jeg godt, så det var en af grundene til, at jeg sagde nej.”
”Jeg troede så, at der ville komme noget senere hen, og der var da snak og skriveri, men der har aldrig været noget konkret, og det har også været klubber, som jeg ikke kunne se mig selv levere i. Så har jeg hellere ville være sikker og så spille i nogle klubber, hvor jeg vidste, at jeg kunne levere,” siger han om et fodboldliv med fokus på Lyngby men også med en tidlig afstikker til B 1903, hvor han spillede på hold med sin bror Robin, som flere har kaldt et større talent end storebror Kim.
”Det er folk, der snakker…,” siger Kim Aabech med et grin.
”Nej, min bror var rigtig god som ungdomsspiller, men han valgte så bare at stoppe. Men det var et godt hold i B 1903. Det var sjove tider at spille sammen med sin bror, og selvfølgelig er man ærgerlig på hans vegne over, at han stoppede, når man ved, at han kunne have drevet det lige så langt som mig og måske længere. Men det kræver også, at hovedet er med, og det havde han desværre ikke lige i den periode.”
”Det er han selvfølgelig ærgerlig over i dag, og det har han også snakket om mange gange, men han er glad for, at jeg har holdt skruen i vandet, og han nu kan følge mig på tv,” siger AGF’eren med et blik tilbage på en ungdom, der ikke kun var nem, men hvor fodbolden var et fundament at bygge et liv på.
”Fodbolden har altid været vigtig for mig. Den har været så vigtig, at jeg kan huske, at da min mor gik bort for omkring 12 år siden, dukkede jeg op til træning dagen efter. Hjulmand spurgte selvfølgelig, om jeg havde brug for en uges pause eller et eller andet, for så skulle jeg bare sige til. Jeg kiggede bare på ham og sagde: ”Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke være alene. Jeg skal være til fodbold.” Så meget betød det for mig dengang også.”
”Så fodbold har været en inspiration for mig i forhold til at komme ud og være sammen med andre og snakke med folk. Det er måske også derfor, at jeg er blevet så udadvendt. Jeg ved ikke, om jeg har haft en hård barndom. Jeg har haft en god barndom, men min far var væk, fra vi var syv år, og min mor gik bort, da vi var unge, og så stod vi lidt der på bar bund.”
”På den måde har fodbolden også været en inspiration til at sige: ”Okay, her er en mulighed for at lave det, jeg drømmer om, samtidig med at jeg kan leve af det, jeg kan lide.” Det er jo et privilegium, og det glemmer man nogle gange som fodboldspiller. Tænk på folk, der sidder i en forretning fra otte til fire. Det er ikke sikkert, at det er alle, der lige har lyst til det. Så det var en drivkraft i forhold til at sige, at det her kan være en god del af mit liv, og heldigvis har det nu været det i 12 år.”
”Det er også derfor, at jeg stadig føler mig sulten efter at spille mere. Jeg føler mig ikke færdig. Jeg føler stadig, at fodbolden er en del af mig, og indtil jeg tænker ”okay, nu gider jeg ikke mere,” så er det det her, jeg har lyst til at gøre,” siger Kim Aabech.
” Det mener Tipsbladet
Trods 3-3: Strategisk brøler til 100 mio, Brøndby!
LIGE NU
United på kurs mod ren engelsk finale
INTERVIEW
FCK-profil jubler: ‘Jeg kommer til at gøre alt’
TOPNYHED
Jacob Neestrup: ‘Den skal du ikke tørre af på mig’
Sådan gik det, da FCK slog Viborg med 1-0
TOPNYHED
Vildt: Sporting tager Conrad Harder-dom til CAS
LIGE NU
Neestrup skifter seks mand mod Viborg
LIGE NU
Meister sparker Pisa millimeter fra drømmeland
TOPNYHED
Luk øjnene, Viborg: Lejesvend i katastrofal sæson
INTERVIEW
Flået ud i pausen: Brøndby-profil ærgrer sig
MEDIE
Danske toptrænere skal ikke til Wolfsburg
INTERVIEW
På tur med Superliga-rival: Rødvin og faglighed
TOPNYHED Afslører venskab: Brøndby-stjerne hjalp mig meget
MEDIE
Her er Jesper Sørensens drømmespiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kallesøe vil væk fra kaosramte Horsens
TOPNYHED
Kan ryge af holdet efter stort skænderi med Mæhle
LIGE NU
Færdig i OB
Frederik Birk giver status på Nicolai Vallys
– Rigtig mange samtaler med Neestrup om det
EKSKLUSIVT
Rødglødende telefon: Åben for Superliga-comeback
LIGE NU
Tipsbladet finder ny chefredaktør i egne rækker
OPTAKT
Randers – FC Nordsjælland
TRANSFER
Brøndbys sommerflirt forlader Bayer Leverkusen
EKSKLUSIVT
AaB styrtbløder: Så dyr vil nedrykning være
EKSKLUSIVT
Brøndby-fans raser – nu svarer direktør
EKSKLUSIVT
‘Vi kan gøre ondt på FCK’
Har håneretten over FCK-vennerne
INTERVIEW
I svime over Brøndby-profil: For pokker mand!
TOPNYHED
Kent Nielsen med klar tale til kritikere
Lamine Yamal skriver Champions League-historie
Jesper Sørensen i stor triumf
AVIS Joakim Mæhle i totterne på holdkammerat
DAGENS SPILFORSLAG
Chelseas reserver overmander svenskere
TOPNYHED
Kent Nielsen dybt imponeret af ‘magiker’
TRANSFER
Forsøgte at beholde FCK-talent: Han er enormt rar
INTERVIEW
Brøndby pebet ud: Var røv og nøgler
LIGE NU
Fantastisk og vanvittig fodboldkamp ender 3-3
KARAKTERER
Kæmpe kollaps – men han må vælte sig i tilbud!
KARAKTERER
Vildt comeback! Han reddede Brøndby fra fadæsen
STORT INTERVIEW
Klar på transfers: ‘Godt forhold til Nees og Sune’
STORT INTERVIEW
Silkeborg-stjerne færdig: Udlandet kalder
TOPNYHED
Fredericia gør stadion klar til Superligaen
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
//
LIVE
Wow for en fodboldkamp!
LIGE NU
Brøndby skifter tre mand
INTERVIEW
FCK-boss ramt: Har jeg det sindssygt stramt med
TOPNYHED
FCK uden stor stjerne til pokalbrag
LIGE NU
AGF får tilskuerstraf efter pyro-brug
EKSKLUSIVT
Ståle Solbakken: De er Skandinaviens bedste hold
MEDIE
Hård Bruun Larsen-melding: ‘Et vinterflop’
TOPNYHED
Diant Ramaj: Jeg siger undskyld på søndag
INTERVIEW
Pokalfinale på MCH Arena: Trist vi er nået dertil
EKSKLUSIVT
Nu åbner dansk træner op om fyring
LIGE NU
Oprykning kan sætte fut i Fredericias stadionplan
BIZART
Dansker fik fejlagtigt skylden for Haaland-hetz