Nedrykker napper endnu en sej – topper 1. division

Superliganedrykkerne Lyngby har fået en god start på livet i 1. division med seks point efter to kampe.



Nedrykning efterfulgt at profilsalg og trænerafgang er sjældent optimale betingelser for en god sæsonstart i den følgende sæson.

Ikke desto mindre har Lyngby fået en perfekt start på livet i 1. division, efter at holdet fredag aften slog oprykkerne Jammerbugt FC med 2-1 på udebane trods en bizar udvisning i anden halvleg.

Dermed har de blå fra Lyngby seks point efter to kampe, mens Jammerbugt har et enkelt.

Et pres mod Jammerbugts mål midtvejs i første halvleg gav pote, da Frederik Gytkjær var hurtigt over en bold fra en spids vinkel i feltet og dirigerede føringsmålet ind.

Oprykkerne holdt liv i chancen for point længe, men da Lasse Fosgaard trykkede bolden fladt ind til 2-0 med et kvarter igen, døde spændingen lidt.

En smule malurt i gæsternes bæger kom der dog i 82. minut, da angriber Emil Nielsen tog sit andet gule kort på fuldstændig grotesk vis.

Han mistede bolden ude ved sidelinjen, og i frustration tog han en vandflaske på sidelinjen og kastede så langt han kunne afsted. Gult kort nummer to og i bad for angriberen.

Langt inde i tillægstiden fik hjemmeholdet udnyttet det til en reducering i overtal, men de tre point forblev på lyngbyhænder.

Der var nordjysk møde i Hobro, hvor Vendsyssel var på besøg.

Gæsterne tog føringen seks minutter før pause, men i anden halvleg var Hobro klart bedst og pressede hårdt på.

Det kastede et enkelt point af sig efter Oliver Klittens udligning i 63. minut og sikrede Hobro sæsonens første point. Vendsyssel har spillet uafgjort i de to første kampe.

/ritzau/





TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

Afsløring: B.93 køber Simon Wæver 



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135

Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum

Manchester United afviser Barça og Bayern

LIVE: FC København jagter godt udgangspunkt

FC København skal møde kæmpe ikon



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

FC København udlejer Jonathan Moalem

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Følger Superliga-stjerne tæt

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Mohamed Salah præsenteret i Trabzonspor

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Jubler over store FC København-nyheder