Lyngby opmærksomme på afstanden til de øvrige hold

Lyngby er opmærksom på, at afstanden til overlevelse ikke bliver for stor, inden nedrykningsspillet begynder.



I det 88. minut indkasserede Lyngby en 1-2-scoring, der sendte sejren i søndagens superligakamp til AGF.

Hjemmeholdet Lyngby var ellers kommet tidligt foran og fået en god start på kampen, men mistede særligt i anden halvleg momentum.

Nederlaget betyder, at holdet har fem point op til redning efter otte runder, hvor det endnu ikke er blevet til en Lyngby-sejr.

Assistenttræner Mikkel Beckmann stod mod AGF i spidsen for Lyngby, da cheftræner Christian Nielsen er sengeliggende med en mulig hjernerystelse.

Beckmann bekymrer sig dog ikke for at blive isoleret i bunden endnu.

– Jeg tror ikke, det fylder alverden endnu, for der kommer også et nedrykningsspil, hvor det bliver sekspointskampe, og vi ved godt, at vi skal i det nedrykningsspil, siger Mikkel Beckmann.

Han anerkender dog, at der skal til at komme point på kontoen, hvis håbet om overlevelse ikke skal slukkes, inden sæsonen går ind i den afgørende fase.

Det skete for Silkeborg i den seneste sæson, da holdet rykkede ned fire runder før tid.

– Det fylder, at afstanden ikke må blive for stor, inden vi starter nedrykningsspillet, så vi laver en halv Silkeborg, hvis man må sige det.

Lyngbys midtbanespiller Marcel Rømer er også opmærksom på afstanden til konkurrenterne, men hæfter sig ved, at holdet har spillet godt til tider.

– Det fylder, at vi skal have point. I sidste kamp mod FCK synes jeg, vi var det bedste hold, men vi fik ikke noget med.

– I dag havde vi 45 gode minutter, og jeg er sikker på, at havde vi spillet på samme måde i anden halvleg, så havde der ligget bedre ting og ventet på os, men det er lidt vores lod lige nu, siger Marcel Rømer.

Han bakkes op af Mikkel Beckmann, der dog erkender, at det kan komme til at lyde hult, hvis pointene udebliver.

– Vi synes, vi er på rette vej, men det kan vi ikke blive ved med at sige, for så bliver det hult, hvis man ikke får point. Bliver man ved med at sige det, så er man faktisk ikke på rette vej, men det synes vi, at vi er, siger Beckmann.

Onsdag venter Slagelse i Sydbank Pokalen for Lyngby.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: AaB henter tidligere Inter-talent

Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen

FC København interesseret i Jonas Kersken

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’

Her kan du se AGF mod Lech Poznan

Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Udeladt – kan slet ikke spille

Ny FCK-juvel? ‘Han excellerer på de områder’

På blokken i Brøndby – drømmer om udlandet

‘Jeg tror, at de skuffer fælt’

De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen

Roony Bardghji og Barcelona er uenige



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Der er ikke styr på noget som helst i FCK’

AC Horsens – FC Nordsjælland

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Superliga-træner måtte give meget svær besked

Afsløring: Plot-twist for FCK – skifter sin agent



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

‘De har haft det værste transfervindue’

AGF får drømmelodtrækning i Champions League

AGF – Brøndby IF

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Vil til Premier League – United foran Arsenal

Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner

Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’

Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud

Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’

Her er VM-turneringens hold



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb

Viborg FF – OB

God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”