Mojn, Sønderjyske: Har Superligaens mindste budget

Sønderjyske er tilbage i Superligaen. Her kan du læse et interview med Haderslev-klubbens tekniske chef Casper Daather.



Så er det igen tid til at sige "mojn" til Sønderjyske.

Haderslev-klubben kan ikke længere fravristes én af de to pladser helt i toppen af NordicBet Liga-tabellen, og dermed vender Sønderjyske i næste sæson tilbage til Superligaen efter to års fravær.

Da Sønderjyske rykkede ud ud i 2022, var klubben på udenlandske hænder, og der herskede en del uro på de indre linjer i Haderslev. Nu er klubben danskejet, og det er på mange måder en helt anden klub, der vender tilbage til Superligaen.

Det fastslår teknisk chef Casper Daather, der naturligvis er glad for, at oprykningen er i hus. 

– Det betyder noget for selvforståelsen. Vi har spillet 1. division i to år, og det har vi gjort med et relativt stort budget. Nu skal vi til at forholde os til modstandere med væsentligt større økonomiske muskler, så vi skal virkelig være på tæerne. Vi glæder os til at krydse klinger med de store drenge, og det er der, vi føler, vi hører hjemme, siger Daather til Tipsbladet. 

Hvad kan man forvente af Sønderjyske i Superligaen?

– Jeg ved ikke, om man kan kalde det et atypisk Sønderjyske-hold, men det bliver i hvert fald nogle andre dyder i forhold til vores udtryk på banen. Vi skal have bolden meget mere og have flere pasninger og flere løb. Det skal være et dynamisk Sønderjyske med knap så mange lange bolde, knap så mange dueller og knap så mange slagsmål. Det bliver et fodboldspillende Sønderjyske-mandskab.

Hvordan skal I tage de næste par skridt?

– Det skal vi med udgangspunkt i den trup, som har hjulpet os tilbage, og så skal det krydres med spillere, som kan tage næste skridt og gøre sig gældende i Superligaen. Vi er ikke kun med for at overleve, vi vil mere end det. Vores målsætning kommer til at være en placering i top 10.

Hvor svært tror du, det bliver at gå fra NordicBet Ligaen til Superligaen?

– Det bliver rigtig svært. Vi går fra at have det anden eller tredjestørste budget i NordicBet Ligaen til at have det laveste i Superligaen. Det svarer til at skulle bokse markant over sin vægtklasse, men engang imellem kan man lave en overraskelse, og vi glæder os helt vildt. 

I skal vel også ud og investere i truppen nu?

– Vi skal først og fremmest finde ud af, hvad vi har inhouse, og hvor dygtige de er. Det skal vi krydre med spillere, som har vist, at de kan spille Superliga i Danmark, eller med spillere, som relativt hurtigt kan opnå det niveau. Vi kan ikke vente tre år på, at spillerne er klar – det skal de være fra dag ét. Vi kommer til at forstærke os, men jeg vil ikke gå i detaljer med hvor mange og på hvilke positioner.

Så rutine krydret med talent?

– Ja, helt sikkert. Det vil være naivt at tro, at vi kan fortsætte med at spille med en gennemsnitsalder på 20 i Superligaen. Det er måske lige dyre nok lærepenge, vi kommer til at betale.

Og det er en klub med ro på bagsmækken, der nu er tilbage i Superligaen?

– Helt sikkert, og det betyder rigtig meget. Vi er på danske hænder igen, og jeg synes, vores ejerskab har vist rettidig omhu. De har ikke rystet på hænderne på noget tidspunkt, og vi har forlænget med vores cheftræner Thomas Nørgaard. Vi er glade for vores klub lige nu, og vi føler os godt rustet til at stemple ind i Superligaen, slutter Casper Daather. 

Sønderjyske er med afstand den klub, der har scoret flest mål i NordicBet Ligaen i denne sæson – holdet har tilmed indkasseret færrest scoringer. 





LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – her skal han spille

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: Så meget koster det at se FCM-kamp

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FC København bekræfter transfer

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Anton Gaaei-handel meldes død

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel