Norsk stjerne forhandler med danske klubber

Den norske stjernespiller Morten Gamst Pedersen er i konkrete forhandlinger med danske klubber.



Olof Mellberg skiftede tidligere på sommeren til FC København, og nu peger meget i retning af, at endnu en af Skandinaviens største fodboldstjerner er på vej til dansk fodbold. Morten Gamst Pedersen forlader engelske Blackburn i løbet af de næste to uger, da han er for løntung for Championship-klubben, og et skifte til Danmark er højaktuel.

– Vi forhandler med danske klubber, det kan jeg godt bekræfte. Der var hurtigt interesse fra Danmark, og interessen er meget konkret. Morten vil et sted hen, hvor han har udsigt til spilletid, og Danmark er helt klart interessant i den forbindelse, siger Morten Gamst Pedersens agent, Rune Hauge, til tipsbladet.dk.

Og hvilke danske klubber står så og mangler en venstre kant? Ja, det gør først og fremmest FC København. De danske mestre har for længst proklameret, at en venstre midtbanespiller er højeste prioritet, inden transfervinduet smækker i den 2. september.

Og nordmanden er interesseret i den danske mesterklub.

– Det er en storklub, der desuden skal spille Champions League i denne sæson. Det er åbenlyst, at FC København er interessant for Morten, fortæller Rune Hauge.

Betyder det, at FC København er en af de klubber, I forhandler med?

– Det kan jeg ikke sige.

Morten Gamst Pedersen har spillet i omegnen af 300 kampe for Blackburn, som han skiftede til i 2004 fra Tromsø. Den 31-årige nordmand er ikke kendt for at være en klassisk venstre kant med skarpe driblinger og hurtige ryk, men til gengæld er han indehaver af en sparketeknik og et overblik, der sjældent opleves i den danske Superliga – men det bliver der måske lavet om på i løbet af de næste 14 dage.

Tipsbladet.dk arbejder på at få en kommentar fra Morten Gamst Pedersen, der står noteret for 74 landskampe for Norge.







LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – her skal han spille

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

FC København bekræfter transfer



LIVE

Superliga-LIVE: Klubboss beklager – løb tør for øl

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: FC København afviser millionbud

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Anton Gaaei-handel meldes død

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København

FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Stor ændring i AGF?

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Thomasberg vinder i sin OB-debut

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt