I midt-december stod det sort på hvidt i Fyns Amts Avis: Rasmus Jönsson er til sommer fortid i OB, fordi han skal betale fuld skat, hvis han bliver og spiller i Danmark. Det var rigtigt for tre uger siden, men det er det ikke længere.
Rasmus Jönsson er en af de udenlandske spillere i dansk fodbold, der aflønnes efter forskerordningen. Forskerordningen er en aftale, som danske virksomheder kan benytte, når de vil tiltrække “dyre” medarbejdere i udlandet. Kravet i 2017 var, at medarbejderen skulle tjene mere end 63.700 kroner om måneden, for at kunne skifte topskat ud med forskerordning og en samlet procent på 32 procent, inklusiv arbejdsmarkedsbidrag.
Særdeles fordelagtigt, må man sige. Og en mulighed for, at klubberne kan hente nogle spillere, som man ellers ikke vil være i nærheden af. Som for eksempel en Rasmus Jönsson. Spillere, som Superliga-klubber under andre omstændigheder ville have svært ved at få fingre i, da skattetrykket i de fleste andre lande er markant lavere end i Danmark.
Det var AaB, der i sommeren 2013 hentede svenskeren til klubben fra VfL Wolfsburg på en lejeaftale. Den lejeaftale blev et år senere vekslet til en permanent transfer. Siden fulgte skiftet til OB i sommeren 2016, og når Jönsson til sommer har kontraktudløb, har han været fem år i Danmark. Fem år, som frem til årsskiftet var den periode, en medarbejder kunne aflønnes efter forskerordningen.
Men sådan hænger det ikke længere sammen, så hvis OB og Rasmus Jönsson ønsker at fortsætte samarbejdet, kan begge parter med god ro i sindet forlænge aftalen med et par år. Det er i hvert fald ikke forskerordningen, der afholder parterne fra at forlænge. 19. december vedtog Folketinget et lovforslag om forskerordningen, så medarbejdere fremover kan være på ordningen i syv år i stedet for fem. Godt nok går skatteprocenten fra 26 til 27, men det bør klubberne og profilerne kunne klare. Lovændringen trådte i kraft 1. januar 2018.
– For de danske klubber betyder det, at de får mulighed for at holde på de udenlandske profiler i to år længere på den skattemæssige attraktive forskerordning, hvor bruttoskatten fremover vil være 27 procent. Det vil både gavne klubberne og Superligaen som helhed, at man kan beholder profilerne i længere tid, siger René Ferrer Ruiz, statsautoriseret revisor hos Kovsted & Skovgård, til tipsbladet.dk.
Kan gavne dansk fodbold på sigt
FC Midtjylland er en af de danske klubber, der gennem årene har lavet mange handler og har hentet udenlandske spillere. De senere år har det eksempelvis været spillere som Alexander Sørloth, Petter Andersson og Tim Sparv.
Sidstnævnte har kontraktudløb til sommer og vil til den tid have været i Danmark i fire år. Han ville altså have bare et enkelt år tilbage på forskerordningen, hvis han blev i Danmark. Nu kan han være på forskerordningen de næste tre år, hvis han vælger at forlænge med FC Midtjylland.
– Jeg ved ikke, om Tim forlænger, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det kommer til at hjælpe danske virksomheder og danske fodboldklubber, at vi kan have dem i længere tid, siger FC Midtjyllands administrerende direktør Claus Steinlein.
FC Midtjylland-direktøren har efterhånden været en del af mange handler, siden han i 2012 blev direktør i klubben. Og betydningen af en længere forskerordning er klar.
– En forskerordning giver jo meget bedre arbejdsbetingelser. At man betaler 33 procent i skat i stedet for 60 giver en konkurrencefordel. Hvis vi har haft en udenlandsk spiller, som vi skulle generere en indtægt på, havde vi måske skrevet en femårig kontrakt med ham, men så havde vi solgt ham efter tre. Nu er tidshorisonten bedre, og så tror jeg, resultaterne bliver bedre. Også europæisk.
Ifølge Claus Steinlein handler det i FC Midtjylland om mere end resultaterne på banen. Det handler også om, at dygtige, professionelle udlændinge kan være med til at udvikle unge, danske spillere. Og det er endnu et punkt, hvor syv år med forskerordningen kommer til at have betydning for FC Midtjylland og danske fodboldklubber i det hele taget.
– Ligesom i erhvervslivet kæmper fodboldklubber for at få dygtig nok arbejdskraft, og forskerordningen har været et redskab til Superliga-klubberne, så vi har kunnet konkurrere med udenlandske klubber. Ændringen vil være med til, at vi kan holde på spillerne i længere tid, siger Steinlein og drejer samtalen tilbage på Tim Sparv:
– Tag en spiller som Tim Sparv. Han har også været med til at udvikle Pione Sisto, fordi han har højnet vores niveau som hold, og fordi han har været med til at højne træningsniveauet. Sisto har fået en god uddannelse i et godt træningsmiljø, og Sparv har hver eneste dag været med til at vise, hvad der skal til for at blive en profil.
Pione Sisto spiller nu i Celta Vigo, og torsdag aften scorede den danske landsholdsspiller mod FC Barcelona i Copa del Rey.
Den nye forskerordning gælder for alle, der ikke allerede har været på ordningen i fem år. Den gælder også for danskere, men ligesom med udlændinge er et krav for, at man kan komme på ordningen, at man ikke har været skattepligtig i Danmark i de sidste 10 år.
Tipsbladet.dk har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Jönsson og OB’s sportsdirektør, Jesper Hansen, men de er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer –
LIVE
VM-LIVE: Argentina kan skifte ALLE 11
INTERVIEW
Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
VM-spiller får fem karantænedage
MEDIE
Chokskifte på vej?
MEDIE
Forbereder bud på 970 mio.
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
OPTAKT
Ecuador – Tyskland
INTERVIEW
FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart
AVIS
Han vil til Tottenham – koster 688 millioner
MEDIE
Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’
HELT VILDT
Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’
Ustoppelig målmaskine sender Norge videre
NYHEDER
Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK
MEDIE
Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
INTERVIEW
Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?
OPTAKT
Marokko – Haiti
TOPNYHED
FCK går på rov i Viborg
TRANSFER
West Ham opfordres til at hente dansk bomber
AVIS
Juventus’ drømmetransfer er tidl. SL-profil
INTERVIEW
Åbner op for sommertransfer
OPTAKT
Sydafrika – Sydkorea
AVIS
Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil
OPTAKT
Tunesien – Holland
OPTAKT
Paraguay – Australien
NYHEDER
VM i tal: Så vildt har det været
OPTAKT
Curaçao – Elfenbenskysten
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Ekspert: Der venter et stort stykke arbejde i FCK
OPTAKT
