Ny SL-profil har en fortid på futsal-landsholdet

I 2015 var Viborg FF’s Jakob Bonde lige flyttet til Syditalien, da det gik op for ham, hvordan han skulle gøre krav på sin månedsløn. Den blev udbetalt kontant, og han skulle i øvrigt selv i banken med sin klubs præsident for at hæve pengene.

Bonde var i begyndelsen af 20’erne og var flyttet hjemmefra for første gang. Fra Sydhavsøerne til Syditalien, hvor man gjorde tingene lidt anderledes end derhjemme. Den nuværende Superliga-spiller havde også byttet divisionsfodbold ud med futsal, men det var ikke den sportslige kulturforandring, der var størst.

- Vi var nogle få udlændinge, som var fuldtid. Resten havde arbejde ved siden af. Jeg anede ikke, hvordan det var, da vi kom derned, men jeg skulle hente min løn i kontanter. Jeg skulle tage toget ud nabobyen, hvor præsidenten boede, og så skulle vi sammen gå i banken og hente min månedsløn.

- De sagde bare, at jeg skulle tage toget derud, og jeg tænkte: ”Okay det må jeg så gøre, hvis jeg vil have mine penge.” Det var lidt surrealistisk, men det blev også hverdag i løbet af de 12 gange, jeg skulle af sted og have min månedsløn.

Landsholdsspiller ved et tilfælde
Jakob Bondes år i italiensk futsal var dog langt mere end et pudsigt bekendtskab med Syditaliens uformelle økonomi. Det bød også på flere store oplevelser, som han stadig husker tilbage på med glæde. Men futsal-eventyret begyndte med noget af en tilfældighed et par år forinden.

Bonde spillede på Nykøbing FC’s U19-hold, som en vinter deltog i et futsal-stævne. Selv om spillerne ikke havde prøvet den form for indendørs fodbold før, gik det så godt, at holdet vandt stævnet. Faktisk blev det ved med at vinde, indtil det var sjællandsmester.

Pludselig stod Jakob Bonde og co. i DM-finalen.

- Vi vandt finalen 8-3, og jeg lavede fem af målene. Det var det år, hvor DBU besluttede, at der skulle stiftes et futsal-landshold, så helt tilfældigt var landstræneren ude at kigge. Jeg fik en opringning senere om, at jeg var udtaget til bruttotruppen til den første landsholdssamling, fortæller han.

Derfra gik det stærkt. Bonde deltog i et par samlinger, spillede en uofficiel landskamp i april 2012, og i maj samme år var han med, da Danmarks futsal-landshold spillede sin første officielle landskamp. Bonde blev endda Danmarks anden målscorer nogensinde i 5-1-sejren over England.

På det tidspunkt var det bare omkring fem måneder, siden han havde spillet sin allerførste futsal-kamp til U19-stævnet med NFC. Det skabte også den usædvanlige situation, at han som landsholdsspiller ikke kendte spillets mekanismer i detaljer. Så det måtte holdkammeraterne hjælpe ham med.

- Jeg var til nogle samlinger med landsholdet, hvor jeg blev sat godt og grundigt ind i, hvordan spillet var, i systemer og så videre. Det var selvfølgelig specielt at sidde der til samlingerne, og så var der mange af de andre, der kendte hinanden på kryds og tværs, og så sad man der som ung purk, der skulle have forklaret nogle ting, siger Jakob Bonde.

”Den klarer vi i morgen”
I de følgende år spillede Bonde divisionsfodbold for Nykøbing FC gennem det meste af året og futsal om vinteren. I slutningen af 2014 begyndte han og kæresten, Janni Havlykke , at tale om at tage ud på eventyr. Hun spillede i Nykøbing Falster Håndbold, og de havde begge kontraktudløb i sommeren 2015.

Jakob Bonde kendte én i København Futsal, som havde en del kontakter i futsal-Europa. Han fik kontakt til en italiener, der fungerede som en slags agent for Bonde, og som satte ham i forbindelse med klubben Virtus Rutigliano.

Klubben holder til i en by lidt uden for Bari helt nede i Syditalien tæt på støvlens hæl. Den spillede i den tredjebedste række, men Bonde kunne leve som professionel. Dermed blev han Danmarks første fuldtidsprofessionelle futsal-spiller.

- Det var via noget videomateriale, jeg røg af sted på. Det var det, de kendte til mig, og jeg kendte ikke rigtig noget til dem. Det var lidt et sats, men fungerede rigtig fint, og det kastede nogle fede oplevelser af sig, siger Jakob Bonde.

Dels var der mødet med den lokale kultur.

- Det var første gang, jeg flyttede hjemmefra, og det var direkte ned til Syditalien. Det var en helt anden kultur. Lidt mere løssluppen, ’det klarer vi i morgen’-agtigt, fortæller Jakob Bonde.

- Der var en enkelt gut tilknyttet klubben, som kunne fint engelsk. Hvis han skulle forklare noget, sagde han nogle gange: ’Sådan er det i Syditalien’.

1.500 føles som 10.000
Derudover var fankulturen noget helt andet, end han havde været vant til i Nykøbing.

- Lige så meget som de går op i fodbold, går de op i futsal. Vi spillede en oprykningskamp, hvor der var nogle tusinde med bannere og tifo. Det var nærmest Balkan-stemning. Det er stadig noget af det vildeste, jeg har oplevet.

- Med futsal-landsholdet har jeg også spillet EM- og VM-kvalifikation. Der var nogle fede oplevelser der også. I sådan en hal kan der jo være 1.500-2.000 mennesker, men det føles fandeme, som om der står 10.000.

Virtus Rutigliano rykkede op i den næstbedste række i den sæson, som Jakob Bonde tilbragte dernede. Derefter vendte han hjem til Nykøbing FC, og to år senere kom han til Viborg FF.

Han har lagt futsal på hylden for at dedikere sig til fodbold, men Bonde er stadig den spiller, der har scoret tredjeflest mål på futsal-landsholdet med 18 i 25 kampe. Han mener også, at den teknik og evnen til at bevare roen på ekstremt trang plads, som futsal har fremelsket, kommer ham til gode på en ”rigtig” fodboldbane.

Denne sæson er Jakob Bondes første i Superligaen. Hans vej dertil har været usædvanlig: divisionsfodbold i Nykøbing, futsal i Italien og til sidst oprykning med Viborg FF i en alder af 27.

- Man kan altid kigge tilbage og spørge, om man skulle have gjort noget tidligere. Men jeg glad for mine år i NFC og elsker den klub. Jeg fortryder ikke noget. Jeg har fået nogle fantastiske oplevelser og gode bekendtskaber gennem futsal. Jeg har været de vildeste steder og spille futsal: Baku og Israel. Jeg har spillet professionelt i Italien i et år, så det er noget, jeg kigger tilbage på og synes var rigtig fedt.