Hold nu op – han er en kæmpe chef!

Drømte om mere

Selvfølgelig drømte jeg også om en anden afslutning på sæsonen. Sådan skulle det desværre bare ikke være i denne omgang. Men hvilket privilegie det har været at få lov til at se fodbold på et fyldt stadion, hvor den nervøse stemning og kampen om overlevelse var skiftet ud med drømme. Drømme om medaljer. Drømme om en sæson udover det sædvanlige.

Derfor var det også vigtigt for mig at blive på stadion efter slutfløjt for at takke spillere og stab for en fantastisk sæson. Den anerkendelse synes jeg, vi som fans skylder klubben.

Som sagt har det været en sæson, der har skabt et fundament for fremtiden. Der er på en måde skabt en ny standard for, hvad man kan forvente af holdet og klubben. Det er ikke ensbetydende med, at vi nu skal forvente at være fast inventar i top seks, men det skal ses som det nye referencepunkt for, hvad man kan forvente af kulturen, vindermentaliteten og spillestilen. Alt det, der i mine øjne er kendetegnende for Sønderjyske Fodbold.

Fokus på egne styrker

Der har i denne sæson været en gennemgående følelse af, at vi, uanset hvilken modstander vi mødte, altid kunne ændre kampens forløb med fokus på egne styrker. En følelse af aldrig at være helt ude. Det er den følelse og den vindermentalitet, jeg refererer til, når nogen spørger, hvad der har kendetegnet Sønderjyske i denne sæson. Alt sammen bygget på et fantastisk kollektiv og et lige så fantastisk trænerteam med Thomas Nørgaard i spidsen.

Jeg har altid været meget realistisk omkring vores plads i fødekæden på den store Superliga-savanne. Og det er hverken københavnske løver eller midtjyske ulve, der skal være målestokken. Men jeg vil til enhver tid forvente, at vi altid gør vores ypperste for at gøre det så svært som muligt for de større klubber. Præcis som vi har gjort i denne sæson.

Jeg er af den overbevisning, at der ikke er nogen klubber, der i løbet af sæsonen har set frem til et besøg på Sydbank Park. Det fortæller noget om den udvikling, der er sket over de seneste par år.

Til sæsonens sidste hjemmekamp blev Magnus Jensen kåret til årets spiller i Sønderjyske. Og den kåring kan der vist ikke være to meninger om. Ikke nok med, at han med stærke individuelle præstationer har været en hjørnesten for holdets succes gennem sæsonen – han har også formået at gøre alle omkring sig bedre med sin smittende attitude og vindermentalitet. Kort sagt en kæmpe chef.

Stort gennembrud

Han er dog ikke den eneste, jeg gerne vil fremhæve. Tobias Sommer fortjener ligeledes alle de roser, der bliver sendt hans vej efter en sæson, hvor han i den grad har fået sit Superliga-gennembrud. Andre honorable mentions går til Kristall Ingason, der var en af efterårets profiler. Olti Hyseni, der i slutspillet for alvor viste sit store talent frem. Cherif for den vilde udvikling, han har haft. Sidst, men ikke mindst, Andreas Oggesen for sin alsidighed.

Vi går nu en sommer i møde, hvor der helt forventeligt vil ske store ændringer. Det er nu, klubbens strategi og organisation skal stå sin prøve. Det vil være utopi at forvente, at vi ikke kommer til at sige farvel til flere store profiler. Højst sandsynligt både på og uden for banen.

Det er nu, vi skal vise, at vi har en plan klar. Det er nu, vi skal gøre det, der de seneste 20 år har sikret os 17 sæsoner i Superligaen – nemlig at bygge på.

Hvis man mener, at det bliver en nærmest uoverskuelig opgave med udsigten til, at flere profiler kan blive solgt, og måske et farvel til profilen over dem alle, Thomas Nørgaard, så forstår jeg det ganske enkelt godt. For det bliver svært. Men jeg finder håb og inspiration ved at kigge på vores historie og det, der i mange år har defineret os som klub.

Jeg har stor tiltro til, at den nuværende ledelse og organisation går velforberedt ind til, hvad der tyder på at blive en travl sommer. Det er nu, vi skal bevise, at vi som klub kan finde balancen mellem at agere ambitiøst som sælgende klub og samtidig fastholde vigtige nøglepersoner – spillemæssigt, men måske vigtigst af alt også kulturelt.

På bagkanten af en flot og spændende sæson tør jeg godt love, at vi som fans går en mindst lige så spændende sommer i møde.