En af de bedste i Superligaen: Tak Thomas Nørgaard

Det er en af de bedste trænere i Superligaen, der forlader Sønderjyske, mener Lars Lykke Alnor, Sønderjyske-fan.



Det kommer ikke som nogen overraskelse, men alligevel gør det ondt. Mest af alt fordi afskeden med Thomas Nørgaard også symboliserer afslutningen for den vanvittige rejse og genoprejsning, Sønderjyske Fodbold har været på de seneste fire år. Men det har været en kæmpe fornøjelse at være vidne til.

Efter fire år, hvor pilen kun har peget opad, begrebet at ”lægge på” igen er blevet et synonym med Sønderjyske, og hvor man efter en historisk sæson kæmpede med om de sjove pladser i Superligaen, er det helt naturligt, at interessen for vores succestræner blev stor.

Det er ikke bare et farvel til Thomas Nørgaard, men også et kæmpe tak til en træner og ikke mindst et menneske, der har sat store aftryk i Sønderjyske Fodbold. Det gælder både på og udenfor banen.

Kan en mand med dybe rødder på den københavnske vestegn overhovedet være en god ambassadør for Sønderjylland? Svaret er et rungende ja. Det har Thomas Nørgaard i hvert fald bevist over de seneste fire år. Med sin københavnske dialekt har han præsteret det kunststykke at vinde mange sønderjyske fodboldhjerter – ikke kun fordi han har leveret resultater, men også på grund af det menneske, han er.

Sympatisk og ambitiøs

Jeg kender ikke Thomas Nørgaard personligt. Mine betragtninger er baseret på det indtryk, han har efterladt gennem interviews, fanarrangementer og hans ageren på sidelinjen under kampene. Men set udefra er der ingen tvivl: Han er sympatisk, ydmyg og ambitiøs. Han rummer præcis de værdier, der bør kendetegne Sønderjyske Fodbold, og han har om nogen været ansigtet på den enorme genopbygning, klubben har gennemgået.

For mig at se er han en af de absolut bedste trænere i Superligaen.

Nørgaards største styrke skal findes i hans lederskab. Det er tydeligt, at spillerne nærer en dyb respekt for ham. Hans evner rækker dog langt ud over kridtstregerne. Han fremstår som en leder, der formår at få det bedste frem i folkene omkring sig, fordi han tør uddelegere ansvar. Hver evig eneste gang chancen byder sig, husker han at rose sin stab og anerkende det enorme stykke arbejde, de lægger i forberedelserne.

Sønderjyske er igen og igen blevet fremhævet for deres taktiske fleksibilitet, hvilket er et af de klareste beviser på hans taktiske forståelse og evne til at tilpasse sig modstander og kampforløb.

I 1. division så vi et Sønderjyske-hold, der dominerede kampene med et aggressivt pres, masser af boldbesiddelse og sprudlende offensiv fodbold. Men da tilværelsen igen hed Superligaen, formåede Nørgaard med rettidig omhu at justere konceptet. Han er modig og tør tage initiativet, men han besidder også den svære evne at finde balancen mellem at kontrollere spillet og vide, hvornår man skal være afventende.

Stærk til at motivere

Hvor ofte har vi ikke set ham ændre et kampforløb direkte fra bænken? Han formår at motivere sine spillere til at gøre en forskel, uagtet om de starter elle ej. Det kræver selvfølgelig dygtige spillere, men hans evne til at sætte sine spillere op til succes er prisværdig. Han er en eminent kommunikator, og der med respekt formår at gøre alle i truppen beviste om deres roller.

Han efterlader en klub med en utrolig stærk kultur og en vindermentalitet ud over det sædvanlige. Nu kan vi kun håbe, at det aftryk, han har sat i Sønderjyske, er holdbart. Fundamentet er i hvert fald lagt, og klubben skal nu bevise, at man fortsæt kan lægge yderligere niveauer på. En ting er sikkert – det er nogle store sko, der skal fyldes ud.

Thomas Nørgaard har været en stjerne fra dag ét på Sydbank Park, og vi har været heldige at have ham så længe. Jeg under ham al mulig succes fremover.

Når han i den kommende sæson vender tilbage til Sydbank Park som modstander, håber jeg inderligt, at hele stadion vil rejse sig og modtage ham med stående applaus. For når alt kommer til alt, handler fodbold om mere end klubfarver og tabeller. Det her handler om taknemmelighed og respekt over for et menneske, der gav alt for vores klub.

Tak for rejsen, Thomas.

Lars Alnor
Lars Alnor, Sønderjyske-fan.




LIVE

TransferLIVE: Smadrer transferrekord

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

Imponeret af FCK: På Champions League-niveau

FC København kan miste endnu en stjerne

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Medie: Clement Bischoff skifter til denne klub



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Spansk angriber sparker Argentina af VM-tronen

FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FC København sælger Achouri

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Flere slagter dansker efter grim aktion

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afslører: Hoffenheim byder på dansk profil

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Udpeger VM’s tre bedste trænere

Afsløring: Strunck forhandler med andre klubber

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

“Det går over i historien”

Snød FC København for keeper

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Vallys afslører flere års hemmelig dialog



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Klar for FC København

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

Tullberg bekræfter FCM-skifte