‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’

Tipsbladets redaktion sætter røven i klaskehøjde og forsøger at forudse, hvem der rykker ud af Superligaen.



En ny sæson venter i Superligaen.

Vi har sagt farvel til Vejle Boldklub og FC Fredericia, der måtte en tur i 1. division, og siger i stedet goddag til Lyngby Boldklub og AC Horsens, der er tilbage i Danmarks bedste række.

Som sædvanligt kommer Tipsbladets redaktion med en række forudsigelser forud for den kommende sæson.

Her ser vi nærmere på, hvem redaktionen tror rykker ud af Superligaen i den kommende sæson.

Hvem rykker ud af Superligaen?

Ole Hoffskov, journalist
– Vi siger farvel til Silkeborg IF og AC Horsens. Jeg hører fra en del Silkeborg-tilhængere, at de har bange anelser omkring den kommende sæson, og det kan jeg sådan set godt forstå. Det har jeg også.

– AC Horsens kommer uden tvivl til at bruge en masse penge i løbet af sommeren, men penge gør det ikke alene, og jeg tror, at oprykkerne får det svært.

Victor Risager, journalist
– AC Horsens og Silkeborg. AC Horsens har et kæmpe budget, men jeg tvivler simpelthen på, at de er gode nok til Superligaen.

– Silkeborg har mistet profiler i Tonni Adamsen og Nicolai Larsen, mens Callum McCowatt også kan være fortid inden længe – og så er der selvfølgelig kommet en ny cheftræner til byen, der skal udfylde store sko efter Kent Nielsen. Jeg spår, at SIF får en svær sæson. 

Lars Gram-Hanssen, journalist
– Tonni Adamsens afgang er et voldsomt tab for Silkeborg – de rykker ned, vil jeg tro.

– Derudover gætter jeg på, at Lyngby og AC Horsens kommer til at kæmpe om at blive det hold, der overlever. Her har jeg lige en anelse mere fidus til ‘De Kongeblå’ fordi de har lidt mere Superliga-erfaring i de seneste år, hvor de gang på gang har kæmpet for at undgå nedrykning.

Emil Bellaiche, journalist
– Det gør Silkeborg og Lyngby. Silkeborg har mistet Tonni Adamsen, Nicolai Larsen og ikke mindst Kent Nielsen – især tabet af sidstnævnte kommer til at gøre ondt.

– Lyngby har øget budgettet gevaldigt, men de kommer til at kæmpe med blandt andre AC Horsens om at undgå nedrykning, og der ser jeg den gule fare trække det længste strå. 

Oscar Valdorff Kjeldsen, journalist
– Jeg har en formodning om, at Silkeborg IF brager ud af Superligaen.

– De har sagt farvel til en af de dygtigste trænere, de har sagt farvel til deres to bedste spillere i Nicolai Larsen og Tonni Adamsen – en åreladning af rang. Morten Dahm Kjærgaard har en stor opgave foran sig.

– Hvem de tager med ned er et godt spørgsmål. Hvis Randers ikke får en angriber, der kan lave mål, bliver det dem, ellers bliver det AC Horsens.

Dennis Reenberg, journalist
– Silkeborg og Lyngby. Jeg tror simpelthen, at det bliver for stor en mundfuld for Silkeborg at få ny træner i Morten Dahm Kjærgaard, der helt sikkert er en dygtig herre, mens de heller ikke har fået klargjort holdet overhovedet til at kæmpe med i en endnu mere konkurrencedygtig Superliga.

– Lyngby ryger på, at de modsat Horsens ikke har det budget. De har været vakse på markedet allerede, og de har en meget interessant trup, men når jeg skal vælge mellem de to oprykkere, tror jeg, at det bliver de kongeblå, der må en tur ned igen. 





► LIVE

LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Brøndby IF – Lyngby BK

– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

FC København bekræfter transfer



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby

– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

– Er det Alt for damerne, det her!?



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Froholdts præstationer sender millioner til FCK

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Her kan du se Aston Villa mod Brentford

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

Så mange millioner betalte FCM i lønninger

Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’

Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere

Dortmund smider sejren i kæmpe drama



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold

Hård dom over Superliga-træner: Ikke overbevisende

Hvidovre stikker fra Vejle

FCN brænder straffe og smider point mod OB

Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler

‘Liverpool vil smide rekordstort beløb’

‘Man er nødt til at lære af den slags historier’

Brøndby-profil kan være ude i nogle uger

Skadet dansk landsholdsspiller tilbage i træning