Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’

Én af Lyngbys absolutte profiler i foråret har forladt klubben denne sommer.



LYNGBY (Tipsbladet): Transfervinduet er en tid på året, hvor nye kommer til, og andre siger farvel.

I Lyngby Boldklub har man blandt andre taget afsked med midtstopperen Neil Pierre, der i sidste sæson var med til at sikre De Kongeblå oprykning til Superligaen.

Den 18-årige midtstopper var udlejet fra Philadelphia Union, som han nu er vendt tilbage til, og Pierre nåede at bjergtage alle, der fulgte Danmarks næstbedste række tæt. Amerikaneren kunne Lyngby indiskutabelt godt have brugt i Superligaen i den kommende sæson.

– Han var 100 procent noget helt særligt – et atletisk pragteksemplar. Han kunne løbe absurd hurtigt og springe otte meter op i luften. Hans timing var helt fantastisk, og han har en kæmpe fordel på mange ting. Så er der nogle andre ting på bolden, som ikke lige var hans force, og hvor han skal bygge på, siger Lyngby-træner Andreas Bjelland til Tipsbladet og tilføjer:

– Der er ingen tvivl om, at vi håbede, han kunne fortsætte her, fordi vi så nogle ting, som kunne blive rigtig spændende i Superligaen. Vi havde også en fed uddannelsesplan for ham.

Nicas Kjeldsen, der er sportschef i Lyngby, vil ikke helt afskrive Neil Pierre, men han medgiver, at der ikke er ret meget, der indikerer, at teenageren vender tilbage.

– Den er vel helt lukket. Så længe vinduet er åbent, kan alt jo ske, og jeg har da set vildere ting ske, men nej, det er ikke én, vi sidder og venter på lige nu, fastslår Kjeldsen.

Kan nå langt

Lyngbys sportschef ser ligesom Andreas Bjelland en spiller med nogle helt unikke fysiske forudsætninger.

– Atleten er ikke til at kopiere, og så var han så heldig og dygtig at ramme nogle mål, der gjorde, at det eksploderede en lille smule. Han har også noget, han skal lære, og der var områder, hvor det ikke var unikt, men den samlede pakke var en enorm god case for os. Vi ville da også meget gerne være fortsat med den, fastslår Nicas Kjeldsen.

Som tingene står, skal Neil Pierre spille MLS for Philadelphia Union i den kommende sæson, og viser han de samme takter som i Lyngby, går der næppe lang tid, før han skal udfolde sit talent på langt større adresser.

– Han kan blive god. Kommer han ind i et miljø, hvor han får lov til at spille, så kan det blive rigtig godt. Han skal ikke sidde på bænken i for lang tid, for så kan det hurtigt koste noget, siger Andreas Bjelland.

Nicas Kjeldsen stemmer i.

– Jeg tror, han kan nå langt. Han er to meter høj, var den, der hoppede højest, og havde den højeste topfart hos os. Han har nogle begrænsninger i sit spil, som han skal lægge på for at nå den absolutte top, men jeg tror godt, at han kan nå en top 5-liga, siger han.

Neil Pierre spillede 10 kampe for Lyngby og scorede fire mål – ikke værst af en midtstopper.







LIVE

TransferLIVE: Lyngby lejer FC København-spiller

Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’

To danske ikoner i historisk samarbejde

Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’

Her kan du se FC Midtjylland mod Bohemians

Farzam: De er dark horse til mesterskabet



LIVE

Superliga-LIVE: Forklarer fravær til BIF-træning

Medie: Topklub tæt på Dominik Kotarski

FC København tæt på Abubaker Walusimbi

TV 2-eksperter: De vinder Superligaen

Manchester United forbereder ‘chokbud’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tøfting: Glem det, AGF!

Dansk træner i storklub: ‘Det er fantastisk’

Køb ham, FCK!

Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner

Tullberg jubler over tiltag: ‘Vi har været ramt’

Der kunne godt komme et monsterbud på FCK-stjerne!

Farzam: Det kommer som et chok for mig

Kalder ham fantastisk: ‘Et virkelig godt køb’

Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B

FC København-spiller: ‘De er i dårlig form’

Afsløring: FC København enig om Thapelo Maseko

Afsløring: Jordan Larsson på plads i Al-Ettifaq

‘CV’ har ét krav til nye transfers

Stor dansk transfer? ‘Han var exceptionel’

Afsløring: Bombe – Bruun Larsen koster kun 30 mio.

Afsløring: FC Fredericia køber Alexander Lyng

‘Ukollegialt FCM – I er for rige til det!’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig

AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’