OB har i januars transfervindue sagt farvel til angrebsesset Issam Jebali og midtbanekrigeren Armin Gigovic.
Ind er kommet nogle unge og i dansk sammenhæng ukendte navne samt angriberen Kenneth Zohore.
29-årige Zohore er det på papiret største navn, der er kommet ind i januar, efter at han fik sin kontrakt revet over i West Bromwich.
– Det er jo et sats. Zohore har en super svær periode bag sig. Han har ikke spillet fodbold kontinuerligt i de seneste 18 måneder.
– Vi får en spiller ind, som ikke er i topform. Men vi har en fornemmelse af hans højeste niveau. Kan vi vække liv i det potentiale, så har han nogle ting, som vi ønsker, siger OB-fodbolddirektør Björn Wesström
Inden OB skal forsøge at forsvare sin position i top-6 i Superligaen, kunne det samlet set umiddelbart ligne en svækkelse af OB-truppen.
Det afviser Wesström dog, og inden han vil tale om de profilerede afgange, har han et overordnet budskab.
– Når alle taler om et transfervindue, så taler alle kun om de spillere, der skifter. Jeg vil hellere tale om dem, som er i klubben. Det er jo ikke sådan, at deres udvikling står stille, siger Wesström.
Derfor forventer han heller ikke, at de nye spillere som Zohore og midtbanespilleren Alen Mustafic en til en erstatter Jebali og Gigovic.
Det handler for OB-chefen om, at de rutinerede kræfter i truppen tager større ansvar. Det gælder typer som Emmanuel Sabbi, Mads Frøkjær, Bashkim Kadrii og Jeppe Tverskov.
– For mig kræver det, at spillere som Sabbi, Frøkjær, Bashkim og Tverskov bliver bedre versioner af sig selv, end de har været tidligere. Så kommer vi til at blive bedre som hold.
– Alle tror, at det er spillerne, som kommer udefra, der skal redde os. Men så ville vi være på en rigtig farlig vej, siger han.
Salget af Jebali ses i OB som en succeshistorie, også selv om holdet mister en profil i angrebet.
– Vi valgte at sælge Issam og få en million euro for ham. Og så var vi glade for det, det er fantastisk at få for en 31-årig spiller, mener Wesström.
Anderledes forholder det sig med Gigovic, der var udlejet til OB i efteråret og valgte et nyt lejemål i FC Midtjylland i foråret.
FCM har et point færre end OB og skal i foråret jagte blandt andet OB i top-6. Dermed har fynboerne utilsigtet givet midtjyderne en hjælpende fod i de bestræbelser.
– Det havde vi ingen indflydelse på. Gigovic havde vi ingen aftale med, og han kunne frit vælge en anden klub. Det var hans eget valg at skifte til FCM, konstaterer Björn Wesström tørt.
Målet for OB var at bevare stammen i truppen, som samtidig er trimmet en smule i forhold til efteråret.
– Vi havde meget stor udskiftning i truppen i sommer, hvor 15 spillere kom ind, og 14 røg ud. Det skulle vi ikke igen. Vi er lidt slankere nu med tre spillere færre på førsteholdet, lyder det fra Björn Wesström.
Ud over de allerede nævnte har OB i januars transfervindue hentet offensivspillerne Musa Juwara og Naatan Skyttä og sagt farvel til Ayo Simon Okosun, Joel King og Mohamed Kefing Kante.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Færdig i FC Midtjylland
MEDIE
Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud
Her kan du se FC København mod FC Polissya
INTERVIEW
FCK-træner slår fast: Han er førstevalget
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
MEDIE
Surt show – dumpet!
LIVE
Superliga-LIVE: FCN skriver med Mikail Schumacher
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
TRANSFER
Dansker i rekordtransfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
TRANSFER
Slår transferrekord for Superliga-angriber
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Superliga-retur?
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub
MEDIE
Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha
MEDIE
Jagter dansk landsholdsspiller
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Har budt en milliard
Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt
INTERVIEW
Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?
TOPNYHED
‘Han er et af Europas største angrebstalenter’
TRANSFER
Bekræfter: Salah-transfer droppet
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’
Peter Graulund med hård Superliga-dom
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!
TRANSFER
Transferjournalist med Nørgaard-melding
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding
TOPNYHED
Tonni Adamsen stjæler overskrifter
TRANSFER
Her er Andreas Skov Olsens nye klub