Kontante OB-planer: Lægger os selv i benlås

OB skal have ny direktør og ny assistenttræner. Pengene skal dog ikke tages fra andre dele af klubben, slår direktøren fast. Han bilder sig heller ikke ind, at OB har opfundet den dybe tallerken.



OB bruger efter egen analyse penge nok på til at ende der, hvor klubben gerne vil være: i top 6. Alligevel mislykkes det langt de fleste år. Derfor har klubben brugt de seneste måneder på at spørge sig selv, om den bruger pengene godt nok.

En af konklusionerne er, at OB skal have nogle flere folk omkring holdet. I første omgang endnu en assistenttræner til den kommende cheftræner, Andreas Alm, og en direktør, der kun koncentrerer sig om fodbolddelen.

OB har især sammenlignet sig selv med AaB og AGF, hvor Thomas Bælum og Jacob Nielsen er direktører. OB’s nuværende af slagsen, Enrico Augustinus, er direktør for alle fem forretningsdele i Odense Sport & Event.

– Man kan karikeret sige, at jeg er 20 procents direktør i OB, som Augustinus siger til tipsbladet.dk.

– Vi har allerede i dag et top 6-budget, så det er ikke pengene, der mangler, men evnerne til at bruge dem bedst muligt.

Pengene til den nye direktør og den ekstra assistenttræner skal dog ikke tages fra eksempelvis spillerbudgettet.

– Det er ikke noget med, at når vi ansætter to, så trækker vi penge et andet sted. Vi skal også lave andre investeringer uden for banen i løbet af det første år af vores strategi (som løber over fem år, red.). Det her er to eksempler, som vi er klar til at eksekvere. Det er ikke noget med, at skal bruge færre penge på baner, faciliteter og så videre, slår Enrico Augustinus.

Træner krævede ny assistent
Da OB for nylig ansatte Andreas Alm som kommende cheftræner, fik klubben hjælp til rekrutteringen af Allan Gaardes firma, Onenexus. Augustinus har fortalt til OB, at det også skal hjælpe med at finde den kommende direktør.

Alm stillede som et af sine krav, at han ville have to assistenttrænere. Henrik Hansen er allerede ansat, og den anden får Alm mulighed for at vælge.

– I forbindelse med vores nye strategi har vi lavet et benchmark-materiale: Hvordan bruger vi penge, hvor mange point får vi for pengene? Vi har også prøvet at tegne organisationen op i klubber, som vi sammenligner os med. Som udgangspunkt spejder vi mod Aalborg og Århus, fordi de på størrelse, antal mennesker i byen, og hvad angår virksomheder har nogle ligheder.

– Her blev det meget åbenlyst for os, at vi ikke har investeret lige så meget uden for banen som andre klubber. Det kan være, vi har nogenlunde samme budget, men er blevet opmærksom på, at vi er den eneste top 8-klub uden to assistenter, siger Enrico Augustinus.

– Det bliver op til Andreas Alm, hvad der mangler, og hvordan man skal bruge de ekstra ressourcer. Det bliver selvfølgelig hans nærmeste medarbejder, og det er et krav, der kommer fra Andreas, og et krav, som de tre andre trænere, vi holdt møder med, også havde. Vi ansætter ikke hans nærmeste medarbejder, uden han får indflydelse på, hvem det bliver.

Lagt i benlås
Som en del af sin nye strategi vil OB sikre, at klubbens egenudviklede spillere får chancen, at spillestilen er klart defineret gennem hele klubben, og at man “bliver bedre købmænd”, som bestyrelsesformand Niels Thorborg formulerede det.

De målsætninger kan de fleste klubber skrive under på, så hvordan skal OB adskille sig fra de andre?

– Det er ikke sådan, at vi tænker: “Hold kæft, nu har vi opfundet den dybe tallerken. Nu slikker de sig om munden i Aalborg og Aarhus, når de læser det,” ligesom vi ikke har tænkt det, når vi læste de andres igennem. Men vi har lagt os selv i benlås, når vi lægger den så transparent ud, siger Augustinus.

– Nu er strategien formelt nedfældet, og vi udleverer den til vores trænere. Dem, der ikke vil gøre, som der står, er ikke kandidater.

– Det handler om evnen til at eksekvere strategien. Jeg tror heller ikke, vi var de første til at lave et akademi eller have en klar plan for akademiet. Men det lykkedes os at blive U19-mester, og det er et eksempel på dygtighed og en klar plan.

OB’s nye “Strategi 2026” skal gerne kaste langt bedre sportslige resultater af sig. Læs mere om målsætningerne her.





LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – her skal han spille

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: Så meget koster det at se FCM-kamp

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Siger op: Superliga-ekspert stopper



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

FC København bekræfter transfer

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Anton Gaaei-handel meldes død

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’