Optakt: FC København – Vejle Boldklub

Vejle Boldklub vandt for første gang i seneste runde – kan de skabe en sensation på udebane mod FC København?



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Parken, København
Dommer: Aydin Uslu
På TV: Canal 9
Hashtag: #fckvb #sldk

Holdnyt:
FC København:
Hvis FC København i forvejen havde et åbent sår, blev der drysset godt med salt i det i seneste runde, hvor holdet tabte til arvefjenderne fra Brøndby IF. Der er få ting, der gør så ondt inde midt i hovedstaden som et nederlag til rivalen fra Vestegnen.

Samme dag besejrede FC Midtjylland SønderjyskE med 3-2, og dermed er ulvene nu seks point foran i tabellen. Der er nok at være bekymret over for Jess Thorup, der rundede kamp nummer 50 som FCK-træner mod Brøndby.

FC København har blot vundet én af de seneste fem Superliga-kampe, og hvis man medregner alle turneringer, er det blevet til to sejre i otte kampe. Det er ikke FCK værdigt – særligt ikke med tanke på, at modstanden som sådan ikke har været overvældende i de otte opgør.

Rasmus Falk og Carlos Zeca er ude med skader, og den centrale midtbane bliver bare ved og ved med at skabe problemer for Thorup. Mod FC København må han således også se bort fra Lukas Lerager, der afsoner karantæne.

Kamil Wilczek er fortsat tvivlsom.

Vejle Boldklub:
Så lykkedes det endelig for de hårdtprøvede vejlenserne. 

13 plejer at være et ulykkestal, men i runde 13 hentede Vejle sæsonens første sejr i Superligaen, da Peter Sørensens tropper slog FC Nordsjælland med 2-0 på hjemmebane.

Vejle Boldklub er stadig på sidstepladsen, og det ser stadig vanskeligt ud, men hvor må det have lunet i Nørreskoven. I midtugen vandt Vejle også 3-1 over AC Horsens i pokalturneringen, så holdet møder op i Parken med to sejre i frisk erindring. 

Vejle-spillerne har i den grad også brug for optimisme forud for søndagens opgør. De første seks udekampe i denne sæson har kastet seks nederlag af sig, så det må være med bange anelser, at bundholdet passerer de to broer mod Sjælland.

I forhold til midtugens pokalkamp er Sten Grytebust, Jacob Schoop og Mouhamadou Drammeh tilbage i truppen til kampen mod FC København. 19-årige Christian ‘GG’ Gammelgaard er også udtaget til kampen.

Jerome Opoku er stadig ude med karantæne, mens Arbnor Mucolli fortsat er ude på grund af en skade.

Karantæner:
FC København: Lukas Lerager
Vejle Boldklub: Jerome Opoku

Bud på startopstillinger:
FC København (4-2-3-1): Grabara – Diks, Khocholava, Boilesen, Kristiansen – Stage, Johannesson – Højlund, Biel, Bøving – Wind

Vejle Boldklub (3-5-2): Grytebust – Heron, James, Kolinger – Mølgaard, Schoop, Hansson, Ezatolahi, Engel – Sousa, Ponce

Profilen:
Sten Grytebusts ophold i FC København blev slet ikke som forventet, og der kan ikke være tvivl om, at en lejeaftale i Vejle aldrig har været nogen stor drøm for nordmanden. Grytebust har stadig godt et år tilbage af sin kontrakt med FCK, og det vil sige, at der resterer seks måneder, når han returnerer fra Vejle, men det er så godt som stensikkert, at han har spillet sin sidste kamp for løverne. Med en flot præstation søndag eftermiddag kan Sten Grytebust sende en lille hilsen til den klub, der ikke kan bruge ham.

Vidste du, at..:
Jonas Wind er den mest afsluttende spiller i FC København i denne sæson med 32 forsøg mod mål. Til sammenligning har Allan Sousa skudt 19 gange på mål som den mest afsluttende Vejle-spiller.

Dom:
Krisen står i fuld flor i FC København, hvis løverne heller ikke er i stand til at besejre bundproppen på hjemmebane. For første gang i denne sæson møder Vejle dog op til en kamp med noget, der minder om selvtillid i bagagen, og det skal blive spændende at se, om det får nogen betydning for kampen, men vi har svært ved at se, at Superligaens sidsteplads og suverænt dårligste udehold kan få noget med hjem fra Parken. FC København vinder 2-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:







LIVE

TransferLIVE: Bud afvist – præsident udtaler sig

Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen

Brøndby afgiver bud – enighed med spilleren

Nu er der nyt om Robert Skov

Et ‘angreb’ på Superligaen

Anderson: Derfor skifter jeg til AGF

Afsløring: AC Horsens afviser bud på Julius Madsen



LIVE

VM-LIVE: Endnu en spansk scoring

– Schwartau-handel giver ingen mening

Laudrup stopper på TV 2

Forstår intet af Bisseck-beslutning

Brøndby i transferduel – jagter Rajmund Toth

Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medie: Stort bud på AGF-stjerne

Afsløring: AZ Alkmaar overvejer Byskov-bud

Vil de købe rettighederne til Superligaen?

Afviser monsterbud på Simsir

Argentina – Kap Verde



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!

Portugal – Kroatien

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.

Jürgen Klopp har særlig klausul og tjener kassen

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Eksperter raser: Hvad med Messi?

Premier League-klub giver cheftræneren sparket

AGF-scoop: Hijackede transfer

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen

Afsløring: AGF køber Mikael Anderson

Schweiz – Algeriet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Jagter stor Liverpool-stjerne

Spanien sender Østrig ud i VM-mørket