Optakt: FC Nordsjælland – OB

Søndagen byder på et opgør mellem FC Nordsjælland og OB. Her skal hjemmeholdet forsøge at revanchere to nederlag til fynboerne i denne sæson.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Right to Dream Park, Farum
Dommer: Jørgen Daugberg Burchardt 
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #fcnob #sldk

Holdnyt:
FC Nordsjælland:
Nedrykningsfaren virker til at være drevet over i Farum, hvor FC Nordsjælland med fem kampe i træk uden et nederlag formentlig har skrabet point nok sammen til at sikre sig en sæson mere i Danmarks bedste række.

Det har efterladt Flemming Pedersens mandskab i lidt af et ingenmandsland, hvor man næppe kan rykke ned, men hvor det samtidig bliver vanskeligt at nappe syvendepladsen. 

Det er især FC Nordsjællands defensiv, der har bragt holdet ud af problemerne i Superligaen, Farum-klubben har blot indkasseret et enkelt mål i de seneste fire kampe, og det blev sat ind af Viborg-spilleren Clint Leemans på straffespark.

FC Nordsjælland er efter Silkeborg IF det hold, der har haft mest boldbesiddelse i denne sæson, men “tigrene” har ikke evnet at bruge overtaget til at skabe chancer. Kun AGF og AaB har kreeret færre chancer i denne sæson end FCN.

FCN har i ugens løb købt målmand Andreas Hansen fri af AaB, og han fortsætter dermed i klubben efter sommerferien. Aftalen er dog betinget af, at FC Nordsjælland ikke rykker ned. 

Martin Frese og Lasso Coulibaly er tilbage fra karantæne, men Erik Marxen er fraværende med en skade. Andreas Schjelderup er tilbage i truppen efter længere tid ude.

OB:
Det kan gå hurtigt i fodbold. Det kan de skrive under på på Fyn.

Det er ikke mange uger siden, at klubben var præget af krisesnak og dårlige resultater, men OB har formået at levere et meget stærkt modsvar, og torsdag kvalificerede holdet sig til pokalfinalen med en sikker sejr over SønderjyskE.

Det er naturligvis ikke glemt, at OB missede målsætningen om top seks, men man må kvittere for fynboernes præstationer den seneste halvanden måneds tid.

OB rykker ikke ned i denne sæson, så nu er spørgsmålet, om fynboerne kan bevare fokus på Superligaen frem mod pokalfinalen Kristi himmelfartsdag. Der er ingen tvivl om, finalen er vigtigere end de resterende kampe i Superligaen, selv om OB naturligvis skal overhale Viborg FF, hvis de kan. 

Sander Svendsen, Mikkel Hyllegaard, Tarik Ibrahimagic og Aron Elís Thrándarson er ude med skader. 

Karantæner:
FC Nordsjælland: Ingen
OB: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland (4-3-3): A. Hansen – Villadsen, K. Hansen, Nagalo, Frese – Christensen, Kofod, Bidstrup – Antman, M. Hansen, Adingra

OB (4-2-3-1): Bernat – Mickelson, Larsen, Ivancevic, Skjelvik – Thomasen, Tverskov – Sabbi, Frøkjær-Jensen, Breum – Jebali

Profilen:
Det virker som et meget fornuftigt indkøb, OB har foretaget sig i form af midtstopperen Mihajlo Ivancevic. Serberen er kommet glimrende fra start i Danmark, og nu skal det blive spændende at se, hvordan han klarer sig mod de lynhurtige FC Nordsjælland-spillere.

Vidste du, at..:
OB er det hold i Superligaen, der har færrest bagudrettede afleveringer. Kun 13,7 procent af fynboernes afleveringer er bagud. 

Dom:
Det er to ganske formstærke mandskaber, der tørner sammen på kunstgræsset. OB har vundet to gange over FC Nordsjælland i denne sæson, så fynboerne jagter et sejrshattrick, men de kommende pokalfinalister må nøjes med det ene point. Opgøret ender 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





Superliga-LIVE: Klubboss beklager – løb tør for øl




LIVE

TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund

‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København



LIVE

Superliga-LIVE: Klubboss beklager – løb tør for øl

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Anton Gaaei-handel meldes død

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Transferkollaps: Napoli truer med retssag

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Stor ændring i AGF?

Thomasberg vinder i sin OB-debut

Dansker scorer mod Barcelona

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Eriksen spottet – nu er der nyt

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah