Lasse Rises islandske saga: Nul sejre, forsinket løn og mislykket transfer

Der findes to slags islandske sagaer. Dem fra koloniseringstiden er ofte kendetegnet ved at være negative og dystre, mens historierne fra sagatiden er langt mere positive og ofte med en helt i hovedrollen.

Lasse Rises beretning fra 2018 på Island sammenlignes bedst med koloniseringstiden.

Han og holdkammeraterne i Keflavik IF rykkede i 2017 op i den bedste islandske række, og her var målet at etablere sig i 2018 og udfordre de store klubber som Valur og Stjarnan. Da sæsonen var gået, var facit imidlertid, at Keflavik havde vundet nul af 22 kampe og blot høstet fire point.

Det endte med et brag af en nedrykning.

– Det var pænt op ad bakke, lad mig sige det sådan. Vi vandt lidt kampe i pokalen, men det er jo en ringe trøst. Alt i alt et temmelig langt år, siger Lasse Rise til tipsbladet.dk.

Den tidligere Lyngby-, Randers- og Esbjerg-spiller fortæller, at fundamentet allerede begyndte at smuldre, før sæsonen var gået i gang.

– Da klubben rykkede op, mistede vi tre store sponsorer, så der var virkelig ingen penge at rutte med. Det var planen, at der skulle hentes seks nye spillere, og vi skulle have spillet med i den sjove ende af tabellen, men sådan blev det jo slet ikke. Vi havde faktisk et bedre hold, da vi var i den næstbedste række.

– Vi spillede med en masse 15, 16, 17-årige, og det var helt sikkert store talenter, men vi havde for mange på banen på én gang, og derfor var det svært. Jeg vil tro, at vores hold havde niveau til bunden af den danske 1. division eller toppen af 2. division, mens de bedste hold på Island nok svarer til bunden af Superligaen. Så der var stor forskel i nogle kampe, lyder det fra den 32-årige angriber.

Få mål, forsinket løn og misset transfer
Lasse Rise scorede tre mål i den forgangne sæson. Det er ikke prangende af en forward, der har scoret 12 mål i 93 Superliga-kampe, men arbejdsbetingelserne var ikke gode for en angriber.

– Flere gange overvejede jeg at stjæle bolden med hjem, for så kunne jeg da sige, at jeg havde prøvet at røre den, siger Rise med et grin.

– Jeg tror, at selv Lionel Messi ville have haft det svært. Vi skabte nærmest ingen chancer, så når jeg afsluttede, var det  typisk fra 30-35 meter. Jeg blev også rykket lidt længere tilbage på banen, så jeg kunne deltage i opspillet, og det gjorde, jeg var langt fra målet. 

Lasse Rise havde mulighed for at komme væk fra Keflavik i sommerens transfervindue, men heller ikke her tilsmilede heldet den danske angriber.

– På transferdeadline-dag indgik jeg en lejeaftale med en islandsk klub, som lå lidt højere i tabellen, men dagen efter fik jeg at vide, at papirerne var afleveret for sent, og skiftet var annulleret. Derfor måtte jeg blive to-en-halv måned mere i Keflavik. Det opsummerer på mange måder mit ophold på Island i en nøddeskal, siger Rise, der sammen med holdkammeraterne måtte sluge én anden bitter pille.

– Vi fik sjældent løn til tiden, og det var naturligvis heller ikke med til at motivere os. Lønnen kunne sagtens være forsinket en måned eller to.

Arbejder på at finde ny klub
Lasse Rise er nu på jagt efter en ny arbejdsgiver, og han er sikker på, han nok skal finde en god løsning i løbet af denne måned.

– Jeg har selv udskudt tingene lidt i forhold til de klubber, der har rørt på sig. Jeg begynder at tage fat i det her i løbet af januar, men som sådan har jeg ikke travlt. Jeg har trænet lidt med i Hvidovre for at holde mig i gang, og jeg føler mig i rigtig god form. Jeg har jo tidligere haft lidt problemer med skader, men jeg er 100 procent fit, siger Rise og fortsætter:

– Det kan lige så vel blive i udlandet, jeg finder en ny klub. Måske jeg skal tage et sidste eventyr? Men hvis der byder sig et spændende projekt i Danmark, siger jeg selvfølgelig ikke nej, og som udgangspunkt er jeg åben for det hele.

Næsten det hele…

– Jeg skal ikke tilbage til Island.