Topholdene havde det svært i den forgangne runde, hvor både FC Midtjylland og FC København smed point.
Det var Brøndby IF også tæt på at gøre, men i sidste ende lykkedes det mestrene at få skovlen under Vejle. Også Randers FC og AGF kunne sætte tre point ind på kontoen efter sejre over henholdsvis OB og AaB.
Vi har som altid set nærmere på rundens bedste individuelle præstationer.
Her følger Rundens Hold i Superligaen for 12. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:
Målmand: Hans Christian Bernat, OB (2)
OB tabte til Randers FC, men det var bestemt ikke Hans Christian Bernats skyld. Fynboen stod en rigtig flot kamp, og han var den målmand med flest redninger i 12. runde – den ene redning diskede han op med på et straffespark fra Vito Hammershøy-Mistrati. Bernat lod sig heller ikke kyse på nogle af gæsternes mange hjørnespark, og han havde ikke fortjent, at OB skulle tabe den kamp.
Højre back: Rasmus Carstensen, Silkeborg IF (2)
Han var fejlplaceret ved Viborgs scoring, men alt i alt efterlod Rasmus Carstensen et godt indtryk i fredagens oprykkerduel. Højrebacken stod bag assisten ved 1-0-målet, og defensivt markerede han sig blandt andet med hele fem blokeringer.
Central forsvarer: Stefan Gartenmann, SønderjyskE (2)
FC København havde mere end svært ved at få bolden forbi Stefan Gartenmann, der kom i vejen for et hav af indlæg. En hård fight på en regnvåd bane var guf for Gartenmann, der var SønderjyskE’s bedste.
Central forsvarer: Yann Aurel Bisseck, AGF (2)
Hvis AGF kan købe lejesvenden Yann Aurel Bisseck fri af FC Köln, skal de gøre det. Det tør man godt konstatere allerede nu. Midtstopperen har været én af AGF’s bedste spillere i denne sæson – hvis ikke den allerbedste – og de fornemme takter fortsatte mod AaB, hvor han igen var en klippe i det centrale forsvar.
Venstre back: Jeppe Simonsen, SønderjyskE (1)
Der var nok mange SønderjyskE-fans, der var nervøse over fraværet af Marc Dal Hende mod FC København, men Jeppe Simonsen beroligede dem med en stærk indsats. Venstrebacken scorede til 1-0, men han passede også sine defensive pligter. Ingen SønderjyskE-spiller erobrede flere bolde eller vandt flere hovedstødsdueller end Jeppe Simonsen.
Højre midtbane: Allan Sousa, Vejle Boldklub (1)
Der skulle gå 12 runder, før Allan Sousa fik gang i målscoringen, men så så det til gengæld også elegant ud, da han scorede med en “Panenka” mod Brøndby. Brasilianeren gjorde en god figur, selv om Vejle tabte igen-igen, og han havde flere chanceskabende afleveringer end nogen anden i den forgangne runde.
Central midtbane: Mads Frøkjær-Jensen, OB (2)
Mads Frøkjær-Jensen sprudler i øjeblikket – det ændrer et nederlag til Randers ikke på. Særligt i de første 45 minutter af søndagens opgør gjorde OB-profilen, hvad der passede ham. Et mål, flotte driblinger og smarte afleveringer var nogle af ingredienserne, før gassen gik en smule af ballonen efter pausen.
Central midtbane: Frederik Brandhof, AGF (1)
På et fyldt stadion scorede Frederik Brandhof sit første mål for AGF, og dermed blev han matchvinder for århusianerne mod AaB. Den tidligere Viborg-spiller leverede en fremragende arbejdsindsats på den centrale midtbane, og hans fodaftryk må være på stort set samtlige græsstrå på Ceres Park.
Venstre midtbane: Simon Adingra, FC Nordsjælland (1)
Den 19-årige ghaneser gjorde det til 1-0 mod FC Midtjylland, og kort efter assisterede han Mads Døhr Thychosen, så det lignede en af de helt store eftermiddage for Simon Adingra, men sammen med holdkammeraterne mistede han også pusten i anden halvleg. At han har fortjent en plads på Rundens Hold kan der dog ikke være nogen tvivl om.
Angriber: Stephen Odey, Randers FC (2)
Det er en forrygende angriber, Randers FC har fået fingrene i, og det beviste han igen med en flot scoring mod OB. Stephen Odey løb fra Alexander Juel Andersen, rundede Hans Christian Bernat og scorede sikkert. Nigerianeren er næsten for god til at spille i Randers.
Angriber: Victor Lind, FC Midtjylland (1)
Victor Lind blev sendt i aktion med en halv time tilbage mod FC Nordsjælland, og han havde en stor aktie i, at FCM fik fuldendt comebacket i Farum. Angriberen udlignede til 2-2, og han var meget tæt på også at blive matchvinder, men desværre for FCM sad afslutningen lige på målmanden. Lind er nu oppe på tre scoringer i Superligaen fordelt over 129 minutter – det må siges at være ganske pænt.
I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.
LIVE
TransferLIVE: Stjerne klarer Chelsea-lægetjek
AGF får drømmelodtrækning i Champions League
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold
TOPNYHED
Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’
NYHEDER
Kryptisk besked til Mileta Rajovic
TOPNYHED
Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud
TOPNYHED
Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte
God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg
TIPSBLADET SPECIAL
Her er VM-turneringens hold
INTERVIEW
Søgte råd hos tidligere FCK-stjerner
NYHEDER
Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning
INTERVIEW
Svensson giver status på Huescas
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
OPTAKT
Viborg FF – OB
MEDIE
Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner
TRANSFER
“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”
TOPNYHED
Imponeret af FCK: På Champions League-niveau
OPTAKT
Sønderjyske – FC Midtjylland
NYHEDER
Fodboldlegenden Kevin Keegan er død
AVIS
Kæmpe talent rygtes til Superligaen
TOPNYHED
Peter og Kasper Schmeichel stikker til England
LIGE NU
Her er AGF, FCM, FCN og FCK’s mulige modstandere
EKSKLUSIVT
Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse
TOPNYHED
Klar for FC København
NYHEDER
Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes
EKSKLUSIVT
