Rundens Hold i Superligaen – 17. runde

Tipsbladet.dk er klar med Rundens Hold i Superligaen.



FC Midtjylland indledte 17. spillerunde med en sejr, og siden fulgte AGF og Brøndby IF trop og høstede tre point. AC Horsens, OB, FC København, Lyngby Boldklub, Randers FC og FC Nordsjælland kunne alle sætte et enkelt point ind på kontoen.

Dermed var der ikke ret meget, der ændrede sig i Superliga-stillingen, hvor det stadig trækker op til en meget tæt afslutning på grundspillet.

Vi har set nærmere på de bedste individuelle præstationer i den forgangne runde.

Her følger Rundens Hold i Superligaen for 17. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:

Målmand: Peter Vindahl Jensen, FC Nordsjælland (1)
FC Nordsjælland kan stadig ikke vinde på udebane, men de tabte trods alt ikke til Randers FC, og det kan Farum-klubben i høj grad takke Peter Vindahl Jensen for. Han kom på mellemhånd i forbindelse med kronjydernes scoring, men det er en risiko, FCN løber, når holdet vælger at spille med en såkaldt “sweeper-keeper”. 

Højre back: Tobias Mølgaard, Vejle Boldklub (2)
Det kan godt være, at Vejle tabte på Brøndby Stadion, men Tobias Mølgaard gjorde, hvad han kunne for at ændre slagets gang. Den unge back leverede en fornem præstation for Vejle, og når man dykker ned i statistikkerne fra kampen, skiller Mølgaard sig ud med et hav af blokeringer og erobringer. 

Central forsvarer: Sebastian Hausner, AGF (2)
De har gode midtstoppere i AGF, og der er ingen tvivl om, at der venter Sebastian Hausner en stor fremtid i Aarhus. Mod SønderjyskE havde han en helt ny makker ved sin side i form af Bubacarr Sanneh, men de fandt hurtigt melodien med Hauser som dirigenten. Sanneh var stærk i luften, mens Hauser var stærk i duellerne på græsset.

Central forsvarer: Erik Marxen, Randers FC (5)
Randers-kaptajnen er i gang med sit livs sæson, og selv om kronjyderne for en sjælden gangs skyld indkasserde et mål, rokker det ikke ved, at Erik Marxen igen stod stærkest i billedet for det overraskende top seks-hold. Spillede klogt og kom i vejen for de hurtige FC Nordsjælland-spillere. 

Venstre back: Casper Højer Nielsen, AGF (5)
Den dygtige venstre back sprudlede endnu en gang, og det var især offensivt, at Casper Højer Nielsen viste sine kvaliteter. AGF-profilen noterede sig for en assist mod SønderjyskE, og han var den spiller, der skabte flest chancer i den forgangne runde – 5 stk. 

Højre midtbane: Emil Kornvig, Lyngby Boldklub (1)
Den 20-årige Lyngby-spiller gik fuldstændig uimponeret til værks mod FC København, og det fik blandt andre Mathias “Zanka” Jørgensen at mærke, da han måtte en tur i græsset efter en hård duel med Emil Kornvig, der spillede en flot kamp og tilmed var tæt på at komme på scoringstavlen – overliggeren stod dog i vejen i første halvleg. 

Central midtbane: Nicolai Poulsen, AGF (2)
Hardhitteren spillede igen med musklerne mod SønderjyskE, men han havde også hovedet med i sine aktioner, og det gav til sammen en helstøbt indsats af Nicolai Poulsen, der tilmed forlod banen uden en advarsel. Ingen spillere vandt flere dueller end Nicolai Poulsen i 17. runde.

Central midtbane: Mathias Hebo Rasmussen, Lyngby Boldklub (1)
Midtbanespilleren leverede en rædderlig indsats mod Brøndby i forrige runde, men han slog tilbage på fornemste vis mandag aften. Mathias Hebo Rasmussen blev dagens mand i skysovs for de kongeblå med to flotte scoringer mod FC København. En herlig spiller, når det kører for ham. 

Venstre midtbane: Jon Dagur Thorsteinsson, AGF (3)
Man kan kritisere Jon Dagur Thorsteinsson for ikke at komme på måltavlen mod SønderjyskE, men derudover må man klappe i hænderne af islændingen, der afsluttede fem gange uden at få bolden forbi Lawrence Thomas. Thorsteinsson var her, der og alle vegne, og havde han skudt med skarpt, var AGF’erens indsats blevet stemplet som noget nær perfekt.

Angriber: Mikael Uhre, Brøndby IF (2)
Brøndby-angriberen fortsætter med at imponere, og når Mikael Uhre på et tidspunkt om mange år indstiller sin karriere, vil han uden tvivl se tilbage på denne sæson som et vendepunkt. Mikael Uhre bejler nu til at blive topscorer i Superligaen, og søndag føjede han både et mål og en god præstation til samlingen. Angriberen har en imponerende scoringsprocent på 28 i denne sæson. 

Angriber: Wahid Faghir, Vejle Boldklub (3)
Wahid Faghir kan hver uge læse i medierne, at han er en sjælden juvel i dansk fodbold. Det skal han leve op til på banen, og det gør han. Mod Brøndby var han en stor mundfuld for hjemmeholdets defensiv, der flere gange blev tørret af Vejle-kometen. Faghir krydrede indsatsen med en scoring. 

I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.






TransferLIVE: Diant Ramaj tæt på ny klub




LIVE

Superliga-LIVE: Mulig FCK-debutant mod Lyngby

Det tyder på en FCK-ydmygelse

Kæmpe transfer: De er enige om Kasper Høgh

Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.

Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han

I kødet på Rajovic: Det går over i historien



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Afsløring: FC København udlejer Oscar Buur

Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek

Djukic raser: ‘Af helvedes til’

Kæmpe transfer under opsejling – afviser vildt bud



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bjelland medgiver: ‘Ikke dumt at møde FCK nu’

Flere store Brøndby-navne vraget til AGF-brag

Transfer spøger: BIF-stjerne ude af ledergruppe

Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama

‘Jeg går linen ud og peger på FC København’

Afsløring: Bodø/Glimt accepterer bud på Klynge

Superliga-stjernes værdi er eksploderet endnu mere

Superliga-brag: Sådan starter AGF og Brøndby

Arsenal jagter Spurs-stjerne

Her kan du se AGF mod Brøndby IF

Supercomputer: De vinder Superligaen

Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard

FC København – Lyngby BK

AGF har profil tilbage til Brøndby-brag

Supercomputer: De rykker op i Superligaen