Han er ikke tilfreds med situationen i Viborg. Det er Filip Djukic meget ærlig omkring. For en plads på bænken i Viborg er bestemt ikke drømmescenariet.
– Det har været en ny hverdag. Jeg kan jo godt mærke i kroppen, at det sitrer efter at spille, for det har jeg gjort det meste af min karriere. Jeg er jo ikke glad for at sidde på bænken.
Sådan lyder det fra målvogteren i podcasten Transferguru, der bliver produceret af Podimo og Tipsbladet.
Han understreger samtidig, at Superligaklubben har haft en god sæson med stærke præstationer på banen, og han havde også elsket at være en del af det blandt de startende elleve.
– Jeg kan jo kun gøre noget ved de ting, jeg selv kan ændre på. Jeg arbejder hårdere, jeg prøver at vise træneren hver eneste dag, at jeg er klar, jeg giver mig hundrede procent, siger målmanden, der prøver at bruge alle sine dage på at udvikle sig, så han ‘står skarpt’.
For han ved godt, at tingene pludselig kan ændre sig på et splitsekund i fodboldverdenen, og så er det vigtigt for ham at have været loyal overfor klubben og stå klar, understreger han.
Filip Djukic, der hylder Viborg for det sted, klubben står nu, har to år tilbage af sin kontrakt med klubben, men han afviser ikke at en transfer kan komme på tale denne sommer, og i den forbindelse har han haft gode snakke med sportschef, Mads Agesen, som han kun har rosende ord til.
For i Viborg er de enormt dygtige til at kommunikere, understreger målmanden, der fortæller, at der er en enormt respektfuld dialog, og de er ‘gode til at se mennesket og ikke kun forretningen’ i den jyske klub.

– Jeg har haft en god snak med Agesen om, at hvis det rigtige kommer for mig i måske en anden klub, og jeg har lyst til det, kunne vi kigge på det. Hvis ikke håber de, jeg bliver kontrakten ud, for de er glade for mig i Viborg, og jeg er også glad for at være der.
– Hvis det rigtige kommer, kan det være vi tager det op til overvejelse, for så vil de ikke stå i vejen for mine drømme. Jeg kan ikke fortælle direkte, hvordan det kommer til at foregå. Vi finder en god løsning, det har vi i hvert fald aftalt. Og det fortæller lidt om, hvordan Agesen er som sportschef, siger Filip Djukic.
Adspurgt hvad ‘det rigtige tilbud’ kunne være, lyder svaret:
– Nu har jeg jo ikke spillet, og jeg vil gerne være tættere på. Jeg savner suset fra kampe. Det sitrer for at komme ud at spille. Jeg ved, jeg er klar til at gøre en forskel fra dag et. Om det skal være en klub, der rykker op eller skal overleve eller en klub, der skal vinde et mesterskab, så er jeg klar.
– Det er også svært for mig at stå her og være totalt kræsen og sige, at jeg skal bare have +300.000 i løn, jeg skal minimum spille alle lampe, det er ikke sådan, verden hænger sammen. Selvfølgelig er jeg lydhør overfor, hvad der kunne være tættere på spilletid, end hvad der har været i denne sæson, siger målvogteren.
– Jeg skal også sige, det kan være, jeg bliver i Viborg og tager kampen op. Det er også en mulighed, lyder det fra Filip Djukic.
For det er ikke utænkeligt, at Lucas Lund kan blive solgt, lyder det fra transferjournalisten Farzam Abolhosseini. Noget, der kan give en åbning til Filip Djukic, der i så fald pludselig vil stå i en anden og markant bedre situation.
Spørgsmålet er så, hvor meget is i maven man skal have. Og om man skal vente på, at konkurrenterne smutter, eller om man skal søge andre veje for at sætte sig selv i en bedre position.
Og her lægger målmanden ikke skjul på, at han har en stor drøm, der også ligger i baghovedet i forhold til fremtiden.
– Jeg vil også gerne på landsholdet igen. Det er et klart mål og en drøm for mig, og det ved jeg godt, det kommer man ikke af at sidde på bænken, siger Filip Djukic.

LIVE
TransferLIVE: Dialog – de vil købe Lindstrøm
EKSKLUSIVT
Afsløring: Plot-twist for FCK – skifter sin agent
AVIS
Vil til Premier League – United foran Arsenal
MEDIE
De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen
AGF får drømmelodtrækning i Champions League
OPTAKT
AGF – Brøndby IF
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb
NYHEDER
Paulinho tager hjem til Brasilien
TOPNYHED
Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud
NYHEDER
Nu taler Messi
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte
MEDIE
Bundesliga-klub enig med dansker
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TIPSBLADET SPECIAL
Her er VM-turneringens hold
TOPNYHED
Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’
AVIS
Kæmpe talent rygtes til Superligaen
MEDIE
Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner
OPTAKT
Viborg FF – OB
TOPNYHED
Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn
MEDIE
Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg
NYHEDER
Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning
NYHEDER
Kryptisk besked til Mileta Rajovic
OPTAKT
Sønderjyske – FC Midtjylland
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”
NYHEDER
Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes
Han er VM’s bedste spiller