Hans Jørgen Haysen havde et lyseblåt halstørklæde viklet om hovedet, et guldfarvet om halsen og en guldtrøje bundet som en lille kappe. I hånden bar han en Bottega Gold-champagneflaske.
Det var en på alle måder feststemt sportschef, der med hæs stemme mødte presse efter pokalfinalen. Han lignede en mand, der var klar til fest, men hvad med spillerne? De skal spille en vigtig kamp for overlevelse i Superligaen mod OB om få dage.
– Det er sgu derfor, jeg har festet mig ud, for det er det, de får: De får en sportschef, der er festet ud, og som de kan grine lidt ad, og de kan hygge sig lidt med, sagde Haysen.
– Selvfølgelig skal de have en øl eller to, og selvfølgelig skal de have et glas champagne, og selvfølgelig skal de op til banketten og hyldes af de taler, som de skal have. Men de ved også godt alle sammen, så klog, loyal og standhaftig som vores trup er, at om 72 timer skal vi spille en drabelig kamp igen.
– Meeen dig og mig kender også det her game. Vi skal eddermame også huske at nyde det, når vi vinder så stor en titel, så det kommer vi også til.
SønderjyskE træder ind i tredje runde af Europa League-kvalifikationen. Den kvalifikation stiftede klubben også bekendtskab med efter sølvsæsonen for fire år siden, og det forhåndskendskab gør en stor forskel, mener Hans Jørgen Haysen.
Læs også:Sønderjyske-chef om pokalsejr: Det er eddermame flot.
– Ligesom sølvsæsonen gav os nogle step på, gav os nogle spillere af en anden kaliber og en træner, som er meget mere profileret end nogensinde, så kommer den her titel selvfølgelig også til at gøre noget. Nu står vi også til europæiske kampe igen, så det giver også genlyd ude i Europa. Den her gang kigger de ikke på vores logo med to løver og tænker: “Er det bare en copycat af FCK, eller hvad er det for noget?” Nu ved de godt, hvad det er, sagde han.
Er truppen klar til Europa?
– Nej, det er den da ikke lige nu. Men jeg må så også sige, hvis du kigger på, hvordan vi har spillet vores Superliga-kampe på det seneste, har vi brugt rigtig mange folk, også i start-11. Vi har også nogle unge folk, som er på vej ind, så det kan også give dem et boost. Om vi så skal give en eller to flere chancen i vores trup, det kan da godt være. Men lige nu ved du også, at der er en stor snak om økonomi rundt omkring, så det bliver det selvfølgelig også i det her tilfælde.
Hvad mangler truppen?
– Den mangler en eller to kvalitetsspiller mere. Jeg synes, vi har rigtig mange om buddet. Hvis du ser over den seneste måned, hvad vi har præsteret, hvor vi har haft kniven for struben hele vejen igennem og er underdogs i dag, så vil jeg sige, vi har en rigtig god start og en rigtig god bund til at gå ind i Europa. Men man skal bruge flere spillere, hvis vi skal i gruppespillet.
Jagten på kvalitetsspillere er allerede begyndt.
Læs også:AaB-direktør tager skarp afstand: Fanopførsel skal evalueres
– Som sportschef er man et skridt eller to foran i forhold til de scenarier, vi kan ryge ud i. Så selvfølgelig har vi holdt nogle ting hen og snakket med nogle, som kan være muligheder. Men den her i dag og så Superligaen, det bliver afgørende for, hvornår vi eksekverer noget, sagde Haysen.
Hvordan bliver det at spille i Europa igen?
– Uden at jeg skal lyde arrogant: Når man har prøvet det én gang, så tænker man faktisk: “Nu tror jeg, vi kan nyde det lidt mere.” Novicen, som røg ud i Europa dengang, mig selv og vores klub; der har vi en anden ballast nu og ved nogle andre ting om, hvad vi skal gå ind til.
– Men det der (Europa, red.) er cremen, og det er blomsterne oven på hovedet eller den, jeg ryger rundt med her (halstørklædet, red.).
Men først venter hverdagen igen allerede på lørdag, hvor OB som nævnt gæster Haderslev.
Læs også:Ærlig og skuffet AaB-profil: Fortjent SønderjyskE vinder
Læs også:Sønderjyske-talent: En drøm, der går i opfyldelse
Læs også:Video: Pokalfinalen midlertidig afbrudt
LIVE
Superliga-LIVE: Stjerne ude af truppen
NYHEDER
Sår tvivl om Brøndby-transfer
EKSKLUSIVT
Det kan spolere Dolberg-transfer
TRANSFER
Silkeborg afviser millionbud
EKSKLUSIVT
Brøndby afviser polsk klub
Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser
INTERVIEW
Christian Nørgaard allerede historisk i Everton
LIVE
TransferLIVE: PL-klub jagter Endrick
AVIS
Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid
NYHEDER
Kasper Høgh jubler over drømmedebut
TIPSBLADETS DOM
Han kan sørge for store resultater i Brøndby
FC København-emne på bænken i 90 minutter
MEDIE
Brøndby truede med at trække sig fra transfer
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’
MEDIE
Nu vil de købe FC København-stjerne
OPTAKT
Silkeborg IF – OB
INTERVIEW
Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’
EKSKLUSIVT
Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne
EKSKLUSIVT
‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby
AVIS
Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig
10 fraværende: Ny Brøndby-spiller ude med skade
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen
MEDIE
Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere
TOPNYHED
FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen
NYHEDER
‘Det er gift for en fodboldklub’
Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut
MEDIE
Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte
Vanvittig kamp af Kasper Høgh
TOPNYHED
Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM
EKSKLUSIVT
Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner
EKSKLUSIVT
