Stik ham den lønforhøjelse, FC København!

Tipsbladet er klar med karakterer til FC Københavns spillere i kølvandet på søndagens derby.



BRØNDBY STADION (Tipsbladet): FC København fik et point med hjem fra Brøndby, og det må siges at være til at leve med.

Det var dog ikke, fordi FC København-spillerne ligefrem bidrog til søndagsunderholdningen i et halvtrist derby mod arvefjenderne fra Vestegnen.

Herunder er karaktererne til FC Københavns spillere:

Nathan Trott – 3
Uha, der var du godt nok heldig, Nathan Trott. FCK-keeperen var på skovtur i første halvleg, og det kunne nemt have kostet en scoring til Brøndby. Derudover blev englænderen ikke for alvor udfordret.

Giorgi Gocholeishvili – 1
Var fraværende i torsdags af personlige årsager, men gled tilbage i startopstillingen mod Brøndby. Gjorde han så megen nytte? Nej, absolut ikke. En fejl i starten af anden halvleg kunne være blevet kostbar, men georgieren slap med skrækken. Til tider var han decideret livsfarlig for FCK’s defensiv med sine konstante fejlafleveringer. Giorgi Gocholeishvili har stadig til gode at overbevise på FCK’s højre back. 

Gabriel Pereira – 3
24-årige Pereita havde godt styr på det og var aldrig for alvor i problemer. Afleveringerne sad, hvor de skulle.

Pantelis Hatzidiakos – 3
En solid midtstopper. FC København fik lige akkurat lukket en aftale med Hatzdiakos inden transferdeadline, og det har de næppe fortrudt et eneste sekund. 

Kevin Diks – 4
FC Københavns bedste mand. Kevin Diks er i forrygende form i øjeblikket, og han gjorde det godt i et opgør, hvor der ikke var ret mange FCK’ere, der sprudlede. Kom i vejen for rigtig meget og assisterede især livsfarlige Giorgi Gocholeishvili. Sune Smith-Nielsen bør kraftigt overveje at diske op med en klækkelig lønforhøjelse, så Kevin Diks forlænger sin kontrakt. 

Mohamed Elyounoussi – 3
FCK-stjernen virkede til tider frustreret. Det var måske i virkeligheden Brøndbys fortjeneste, at de fik hylet nordmanden ud af den. Mohamed Elyounoussi kan afgørene tingene på egen hånd, og det var han godt nok også tæt på i anden halvleg, men stolpen stod i vejen. 

Lukas Lerager – 3
Han ligner en spiller, der elsker de her kampe. Lukas Lerager spillede med stor tænding, og han stod stærk i billedet rent defensivt. Det blev mest en forsvarskamp for FC København, og det løste Lerager fornemt.

Thomas Delaney – 3
Et gut kort allerede i første halvleg gjorde, at Thomas Delaney måtte holde sig i skindet. Det formåede han. I gamle dage havde Delaney jo ejet sådan en fodboldkamp, men midtbanespillerens glory days er forbi. Derfor er han stadig en fremragende fodboldspiller – han fik dog ikke så meget ud af det denne søndag. 

Elias Achouri – 2 (ud 64.)
Driblekongen hævede sig aldrig over andet end en statistrolle i et regnfuldt derby. Han blev ikke bragt i mange af de situationer, hvor Elias Achouri er bedst, og når han endelig havde mulighed for at udfordre, havde Sebastian Sebulonsen godt styr på ham. 

Viktor Claesson – 3 (ud 75.)
Svenskeren skulle selvfølgelig starte inde efter sine to kasser mod Vejle, og Viktor Claesson havde en enkelt god mulighed i anden halvleg, men Brøndby passede godt på den rutinerede FCK’er.

Andreas Cornelius – 2
Hvor man tidligere var bange for, at Andreas Cornelius hele tiden kunne gå i stykker som en Ming vase, virker det oprigtigt som om, at FCK-stjernen har fået hele sin power tilbage. Bestemt opløftende at se med FCK-briller. Andreas Cornelius var involveret i et hav af dueller, og fysisk så han stærk ud, men teknisk manglede han præcision. Et par gange sendte han bolden ud i ingenmandsland. 

INDSKIFTERE:

Robert – 3 (ind 64.)
FCK havde håbet, at tryllekunstneren fra Brasilien blev redningsmand, men Robert havde ikke nogen kanin med i hatten. Noterede sig dog for en meget farlig afslutning i anden halvleg, som kunne have sikret ham en helterolle.

Magnus Mattsson – UB (ind 75.)

TRÆNER:

Jacob Neestrup – 3
Hvordan fejrer man en kontraktforlængelse? Et point i Brøndby er jo i hvert fald ikke værst. FCK-bossen havde ikke sat et hold på banen, der kandiderede til nogen skønhedspris, men han så sit mandskab krige. Brugte kun to af sine udskiftninger, hvilket også vidnede om, at han i hvert fald ikke var dybt utilfreds med, hvad han så.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.

Her kan du læse Brøndbys karakterer.







► LIVE

LIVE: Tidl. stor SL-profil forlader sin klub

Her kan du se Real Betis mod FC Barcelona

Christian Eriksen deler stor nyhed

‘Han skider i egen rede’

Rigmand vil ikke købe FCK: Er mere til Brøndby

Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr

BIF-profil flået ud i pausen: Handler om umodenhed



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

FCK-legende: Froholdt bliver et historisk salg

Klar besked til Real Madrid: Sælg Vinicius Junior!

Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm

Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’

Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Hvad i alverden skete der dér, AGF!?

16-årig Superliga-komet bjergtager alle

Lyngby BK – FC Nordsjælland

Bekymrende udvikling for Rasmus Lauritsen

Det laver Lasse Schöne i dag

Afslører ny Højlund-plan?

Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’

FCK har travlt – forlæng med ham nu!



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Superliga-duo jagter Brøndby-spiller

Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?

Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman

Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’

– Det kan definere hele deres Superliga-sæson!

Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret 

Det giver stof til eftertanke for hele Superligaen

Sønderjyske – Silkeborg IF

Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!

Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’

– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski