Jonatan Frimann drømte som så mange andre unge drenge om et liv som professionel fodboldspiller.
Det startede også lovende som ungdomsspillere i FC København og et skifte til FC Twente i 2017, men herfra ville knæet bare ikke det samme som Jonatan Frimann.
Offensivspilleren med det velkendte efternavn – han er søn af den tidligere landsholdsspiller og Viaplay-ekspert Per Frimann – gik igennem fire operationer i samme knæ og måtte sande, at drømmen om at blive professionel ikke kunne lykkes.
“Når et lys slukkes, tændes et nyt” sang Nik og Jay i en ørehænger fra 2006.
Måske har Jonatan Frimann sunget med – han kan i hvert fald skrive under på, at nye muligheder opstår, når andre forgår.
Han er i dag 28 år gammel og har sammen med kompagnonen Carl Nødskov Holm startet fodboldformatet In-form sidste år.
– Modtagelsen har overgået alle forventninger. Vi havde en fin mavefornemmelse inden lanceringen for knap to måneder siden, men at modtage så mange positive kommentarer, få over 100.000 visninger fordelt på vores første videoer og næsten 3.000 abonnenter havde vi alligevel ikke regnet med på så kort tid, siger Jonatan Frimann til Tipsbladet.
In-form er en YouTube-kanal, hvor Jonatan Frimann og Carl Nødskov Holm enten besøger eller får besøg af nogle af de største danske fodboldstjerner og trænere.

To formater
Konceptet er anderledes og adskiller sig fra den traditionelle sportsdækning, som er resultatorienteret, baseret på interviews og nyheder.
I øjeblikket opererer In-form med to formater, som Jonatan Frimann er bedst til at forklare, hvad går ud på.
– Vores første koncept hedder “Næste Bold,” hvor vi har haft Jacob Neestrup, Brian Riemer og Anders Dreyer som gæster. Det er et interviewformat, hvor gæsten får to skumgummibolde som “livline”, som de kan kaste, hvis der er et spørgsmål, de ikke kan eller vil svare på.
– Der er en fodboldtrøje på højkant til en heldig seer, og hvis begge bolde ryger, inden interviewet er omme, er trøjen på gæstens regning. Hvis de stadig har bolde tilbage, når interviewet er slut, må vi punge ud, siger han og tilføjer:
– Det andet koncept hedder “24 timer,” hvor vi får et indblik i livet og hverdagen som professionel fodboldspiller. Vi har blandt andre fulgt Tobias Bech fra AGF og Carlo Holse fra Samsunspor. Det er et koncept, man har set før, men som vi følte, vi kunne lave vores eget take på.
Indtil videre har det været et hit på trods af, at de to kompagnoner ikke har alverdens erfaring med YouTube og dennes platform.
Herunder et lille klip fra konceptet Næste Bold med Jacob Neestrup. Artiklen fortsætter under videoen.
Uformelt og afslappet
Interviewet i sin grundform kan ofte være stift og med et ønske om for journalisten at få bestemte svar ud af en kilde.
In-form forsøger et mere afslappet og løssluppent koncept, der er blevet taget godt imod af de gæster, som har været forbi, forklarer Jonatan Frimann.
– Reaktionerne har været positive. De synes, det er sjovt, anderledes og uformelt. I vores to første interviews med Neestrup og Riemer, som jo er et par forholdvis etablerede navne i branchen, sidder vi ikke i et fancy studie, men på en bænk i Frederiksberg Have. Vi giver plads til bloopers, glemte spørgsmål, løbere, der pludselig afbryder midt i interviewet, og Carl, der uforberedt smider spørgsmål ind fra sin plads bag kameraet.
Projektet har kun kørt i få måneder, og derfor er der fuld fokus på at trykke på speederen.
– Vi håber selvfølgelig, at vi kan blive ved med at vokse og opretholde det momentum, vi har fået efter en god lancering. Hvad vi kan tage det til på sigt, må tiden vise, men lige nu har vi bare fuldt fokus på at lave noget fedt og anderledes indhold til fodboldfans i Danmark.
I øjeblikket er Jonatan Frimann og Carl Nødskov Holm i gang med at lægge sidste hånd på en række nye videoer med gæster, hvis navne de endnu ikke vil løfte sløret for. Men de garanterer, det bliver sjovt.
Fotos: Privat.
LIVE
Superliga-LIVE: Randers vinder storsejr på 4-0
INTERVIEW
Hård lodtrækning: ‘Det bliver dejligt’
MEDIE
Dansk klub taler med David Nielsen og Riddersholm
EKSKLUSIVT
Her er status på FCK’s jagt på Asger Sørensen
NYHEDER
Don Ø vil have sin aske spredt ud over Parken
MEDIE
‘Topkandidat’ – storklub vil have Mæhle
MEDIE
De har afgivet et bud på Victor Nelsson
LIVE
TransferLIVE: ‘FCK kunne kalde ham tilbage’
NYHEDER
– Bliver Tullberg fyret, hvis FCM taber den kamp?
TOPNYHED
Stort medie præsenterer Thomas Frank
Nævner pludselig Allan Simonsen i gigatransfer
Rekordkøb fra FCK: ‘Billigt!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Markant forstærkning får tre år i Vejle
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Kæmpe fejl? ‘Kan blive rigtig dyrt for FCK’
FANKLUBBEN
De betaler prisen for dårlige transfervinduer
NYHEDER
Dansker talte med Højlund inden transfer
AVIS
Dansker har været ude i to år – nu er der nyt
TOPNYHED
– Brøndby kunne godt bruge FCM’s reserver
EKSKLUSIVT
Afsløring: 2. divisionsklub afviser bud fra Lecce
FCK er rejst uden syg Bo Svensson
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Hvad er det, han taler om?
Beckmann forstår intet: ‘Det er en svinestreg!’
INTERVIEW
‘Det bruger jeg ikke to sekunder på’
TIPSBLADETS DOM
Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om
Her kan du se Atletico Madrid mod Malaga
MEDIE
‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara
MEDIE
Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vejle Boldklub byder på Lucas From
Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Her er German Onugkhas nye klub