Superliga-pres: Aggressive FCM og AGF viser vejen

(Bragt i Tipsbladet 22. januar 2021)
Ligesom kollegerne i de store europæiske ligaer skal Superliga-klubberne spille deres turnering færdig på langt kortere tid, end de er vant til.

Knap to måneder kortere bliver sæsonen, hvor første spillerunde blev spillet 11.

september i stedet for den sædvanlige startdato i midten af juli, og det sammenpressede program betyder også, at der allerede 2. februar spilles Superliga-fodbold igen med Randers-AC Horsens og Vejle-AGF som åbningskampe.

Uden et lige så tæt kampprogram og lige så mange landsholdsspillere som i de store ligaer har Tipsbladet vurderet, at 13 runder i en Superliga, der i denne sæson blev skåret fra 14 til 12 hold, er for spinkelt et grundlag til at lave de direkte sammenligninger med 2019/ 20-sæsonen, som vi har lavet for de fire største ligaer på kontinentet.

I stedet ser vi nærmere på forskellene i presspillet og deres forbindelse til holdenes spillestil, og der er flere elementer, der springer i øjnene, og som er værd at holde øje med, når ligaen begynder igen om kort tid. Dataene stammer fra Wyscout.

FUNGERER FOR FCM OG AGF
Et af de interessante greb i forhold til presspillet er at se på, hvor højt på banen, holdet presser og vinder bolden.

I denne artikel bruger vi i samarbejde med Spilxperten.com data fra statistikfirmaet Opta, der handler om bolderobringer højt oppe på banen (BEH) og antallet af vellykkede presaktioner på modstanderens banehalvdel (SP).

Disse målinger giver både en indikation af, hvor aggressivt holdene presser deres modstander højt oppe på banen, men også hvor langt fremme på banen, man taber bolden.

FC Midtjylland, der har bolden mest i Superligaen i denne sæson, dominerer de fleste kampe og spiller meget af tiden oppe i nærheden af modstanderens straffesparkfelt.

Samtidig har holdet et par meget stærke og velspillende folk i midterforsvaret og på den centrale midtbane, der i Superligaen vinder de fleste af deres en-mod-en-dueller, og det betyder, at FC Midtjylland ofte kaster sig ud i et hidsigt genpres med flere af spillerne i nærheden af bolden, så snart FCM taber bolden.

En af farerne ved et aggressivt genpres, hvor man med fuld indsats satser på at generobre bolden højt på banen, når man har tabt den, er, at dygtige og koldblodige pasningshold spiller sig igennem presset og upresset kan føre bolden frem mod modstanderens mål.

Det har Josep Guardiolas Manchester City, Bayern München, Liverpool og RB Leipzig i perioder lidt under. Det kan godt være, modstanderne ikke fik ret mange chancer i løbet af en kamp, men dem, de fik, blev store, når de spillede sig igennem det høje pres.

I Superligaen magter det nuværende FC Midtjylland langt det meste af tiden at holde modstanderne fra chancer, både de små og de større muligheder, fordi Erik Sviatchenko, Alexander Scholz og midtbaneduoen Frank Onyeka og Jens-Lys Cajuste er voldsomt dygtige til at vinde deres dueller og til at ødelægge chancer, der ellers var blevet store mod de fleste andre Superliga-hold.

Da midtjyderne forsøgte det samme i Champions League-gruppespillets første kamp mod Atalanta, var Atalanta-spillerne så meget dygtigere end dem, FCM sædvanligvis møder i Superligaen, at de adskillige gange spillede sig gennem til store chancer, indtil det danske hjemmehold følte sig nødsaget til at droppe det høje pres for ikke at tabe endnu større.

En anden vellykket men markant anderledes version af det høje pres og arbejdet med at stresse modstanderen finder vi i AGF. Selvom århusianerne er det mest scorende hold i ligaen sammen med Brøndby, er deres stil anderledes direkte med mange lange afleveringer.

Sammen med SønderjyskE er AGF det mest direkte spillende hold i ligaen, og kun sønderjyderne, OB og Horsens har bolden mindre end sidste sæsons bronzevinder.

Med Patrick Mortensen i front til at suge bolde til sig, mange og ofte gode indlæg fra den fremskudte back Casper Højer ude i venstre side og opsøgende midtbanespillere kommer århusianerne til mange afslutninger.

Når de så taber bolden, sker det ofte på modstanderens banehalvdel, hvor de nærmeste så kan gå i hårdt pres, mens holdet kommer i position relativt langt tilbage på banen.

Det århusianske presspil er faktisk ikke lige så effektivt, som det var i sidste sæson med Bundu og Ankersen på kanterne og Mustafa Amini som en sublim boldfordeler før coronanedlukningen, men det fungerer stadig fint og er en god del af forklaringen på, at modstanderne har svært ved at komme til gode chancer mod AGF.

HØJT PRES GARANTERER INGENTING
Men at man erobrer mange bolde på modstanderens banehalvdel giver ingen sikkerhed for succes, som flere eksempler fra efterårssæsonen viser.

FC København erobrer omtrent lige så mange bolde oppe på modstanderens banehalvdel som FC Midtjylland, hvilket ikke er overraskende efter mange års prioritering af netop presspillet under Ståle Solbakken.

Men hvor rivalen FC Midtjylland de seneste 18 måneder har haft god sammenhæng mellem kæderne og fremragende duelvindere til at klare ærterne, når modstanderne spillede sig igennem presset, har FC København i mange Superligakampe i samme periode været skrøbelige både kollektivt og individuelt.

Presspillet er langt fra hele forklaringen på problemerne, men det er rimeligt at konkludere, at FCK’s defensive spillere havde langt sværere ved at rydde af bordet end rivalerne i Herning, når modstanderen spillede sig gennem presset, og at aftalerne mellem spillerne heller ikke sad i skabet.

Kun defensivt katastrofale Lyngby og offensive FC Nordsjælland tillod flere afslutninger inden for rammen.

At AC Horsens forsøgte at komme længere frem på banen under Jonas Dal var heller ingen succes, selvom man pillede bolden fra modstanderen i et rimeligt tempo.

Det nytter ikke meget, når modstanderne kommer til store chancer, så snart de spiller sig omkring presset.

AFKLARING I HADERSLEV OG BRØNDBY
Endelig et det fascinerende at se på Brøndby IF og SønderjyskE.

Da Alexander Zorniger var træner i Brøndby, var presset og genpresset kompromisløst.

Brøndby jagtede og stressede mange modstandere i den sportslige død, især i de gode perioder i 2016/ 17-sæsonen og igen i 2017/ 18.

Men efterhånden lærte modstanderne, hvordan man enten spillede gennem Brøndbys ultrapres eller simpelthen lossede langt mod et par hurtige folk, der skulle løbe om kap med Brøndbys forsvarsspillere på hele Brøndbys banehalvdel.

Zorniger røg ud, og med Niels Frederiksen er stilen på mange måder en anden.

Ved målspark og indkast er Brøndby ofte højt oppe at presse modstanderen, men derfra stiller Brøndby sig betydeligt længere tilbage i et såkaldt midterpres, end man gjorde indtil begyndelsen af 2019.

Den operation giver mening, når man ser på den fart, der er i trioen Simon Hedlund, Mikael Uhre og Jesper Lindstrøm, tre spillere der nok trives bedre med et antal løbedueller med god plads ned mod modstanderens mål, end hvis man gennem samfulde 90 minutter skal spille i lange angreb med mange boldberøringer.

Brøndby scorer helt i top i effektivitet i Superligaen i efterårssæsonen, hvilket næppe bliver ved, men de relativt få afslutninger dækker over, at Brøndby til gengæld får mange gode chancer.

Sidste nedslag er SønderjyskE, der går stik mod alle andre hold i den øverste halvdel af tabellen.

Ligesom Brøndby IF har god fart fremme, har SønderjyskE i Haji Wright og hans støtter bagved nogle spillere, der i den grad trives med at løbe kontra frem for at skulle kombinere sig igennem via lange angreb.

Det ser SønderjyskE ud til at udnytte målrettet ved at presse højt sjældnere end samtlige andre hold i Superligaen. I stedet falder man ofte tilbage i en lav formation med kort afstand mellem spillerne og dermed lader modstanderen komme frem, så SønderjyskE kan udnytte en masse plads i kontraspillet.

Det har fungeret flot, og det skal blive interessant at se, hvordan SønderjyskE klarer sig uden kraftværket Alexander Bah, der som wingback var med til at skabe en masse offensivt for Glen Riddersholms hold.

BEH = Bolderobringer højt på banen    
SP = Succesfulde pres på modstanderens banehalvdel

PPDA = Modstanderafleveringer på den første 3/5 af banen per defensiv aktion     
AE = Afslutningseffektivitet (inklusiv samtlige afslutninger)     
AIR = Afslutninger inden for rammen     
AIIR = Afslutninger imod inden for rammen     
BB = Boldbesiddelse