Fra FC Nordsjælland via Anderlecht til Vejle Boldklub.
Mikkel Hemmersam er tilbage i dansk fodbold efter en kort afstikker til Belgien, idet han er tiltrådt som ny sportsdirektør i Vejle som igen satser dansk efter en årrække på udenlandske hænder og med en rumænsk sportsdirektør.
47-årige Hemmersam kan også skrive FC København på CV’et og er således en erfaren herre i dansk klubfodbold. Derfor var han også interessant for andre klubber end Vejle Boldklub.
I et stort interview med Tipsbladet afslører sportsdirektøren, at han havde flere tilbud fra Danmark.
– Det havde jeg, men jeg valgte, at det skulle være Vejle for mig, siger Mikkel Hemmersam.
En god fiskefilet og et jobtilbud
Aftalen med Vejle Boldklub blev indgået, som mange store aftaler bliver indgået i dette land – over en solid frokost.
– Jeg blev ringet op af Henrik Tønder, som inviterede mig på frokost, hvor jeg blev mere og mere interesseret i projektet. Jeg skulle lige lande, efter at jeg var kommet hjem fra Anderlecht, hvor jeg med tiden kunne mærke, at projektet her i Vejle var det helt rigtige for mig. Så det hele startede med et telefonopkald og smørrebrød – jeg kan sgu ikke huske, hvad vi fik, men jeg er helt sikker på, at der var noget fiskefilet. Det kan jeg godt lide, fastslår Vejle-bossen, der også kan lide, hvad han indtil videre har set hos sin nye arbejdsgiver.
– Det er svært at finde kombinationen af et stabilt dansk ejerskab, en god direktør i Henrik Tønder, en god akademichef i Steen Tychosen og en klub med gode faciliteter, men samtidig også et sted, der har underpræsteret i de seneste år. Så jeg tror på, at det er en klub, der kan udvikle sig i den rigtige retning, hvis vi gør det rigtigt. Hele det at komme med på den rejse synes jeg er mere interessant end at hoppe på noget lidt mere etableret, hvor der er nogle andre ting at arbejde med, men også noget, jeg har prøvet før.
FC København, FC Nordsjælland og Anderlecht er store adresser og i hvert fald langt større end i Nørreskoven, hvor Mikkel Hemmersam nu har sit kontor. Det kan man se som et skridt ned, men det er ikke noget, der interesserer den 47-årige sportsdirektør.
– Hos FCK og Anderlecht er der langt større fokus på det, du gør og ikke gør. Der er et helt andet forventningspres, der skal håndteres – det er den store forskel. Så er det også klubber på et niveau, hvor alt andet end et mesterskab er en fiasko, mens der her i Vejle er andre ting i fokus, såsom opbygning af spillestil, udvikling af salgbare spillere og hvordan vi kan løfte klubben til det næste niveau. Hos de andre klubber handler det kun om mesterskaber og præstationer.
– Her får jeg muligheden for at være med til at kendetegne, hvordan vi tegner en fremtidig fodboldklub, der også kan blive en stor fodboldklub i Danmark, og hvordan vi får bygget på det fundament, der er nu. Vi har muligheden for at tænke mere langsigtet i at udvikle Vejle til det næste niveau som klub, hvor der ikke er den samme tid til den slags i storklubberne.
På den korte bane er der slet ingen tvivl om, hvad der fylder hos Mikkel Hemmersam og kollegaerne i Vejle – overlevelse i Superligaen. Samtidig skal han forberede sommerens transfervindue, og det kan være vanskeligt, når sportsdirektøren ikke ved, om han skal shoppe spillere til en Superliga-klub eller en NordicBet Liga-klub.
– For mig er det helt nyt at prøve. Jeg har ikke prøvet før, at der har været to forskellige scenarier i spil. Nogle ting er selvfølgelig mulige med det ene scenarie, men umulige i det modsatte tilfælde, men jeg prøver at se positivt på det hele. Men jeg er nødt til at arbejde med forskellige skyggehold ud fra, hvor vi ender henne, siger Hemmersam og tilføjer:
– Men lige nu handler det om at støtte trænerne i den hverdag, de har, så vi står stærkest muligt der.

Glad for ny ansættelse
Selv om det kan være svært at planlægge fremtiden, har Vejle allerede foretaget den første ansættelse frem mod næste sæson.
Her tiltræder Christian Larsen som rekkruteringschef i Nørreskoven. Han kommer fra et job som som sportsdirektør i Vendsyssel FF.
– Jeg er meget tilfreds med ansættelsen. Jeg synes, at Christian i mange år har været en af Danmarks dygtigste. Først har han været i HIK, hvor han har været med til at opbygge en rigtig stærk klub. Så kommer han til Masterclass, hvor han senere bliver akademichef, så han havde rigtig mange af de kvaliteter, vi søgte. Udover at han er meget kompetent, er han også en rigtig god fyr, som man gerne vil arbejde sammen med. Han har for os været den ideelle kandidat, vi har fået ansat i den rolle, så det er alle her i klubben meget glade for.
– Han skal hjælpe os med scouting, rekruttering og integration, så vi bliver så dygtige som overhovedet muligt til at finde de bedste spillere, der passer til vores spil. Det bliver det område, hvor han skal stå for, at vi rykker og henter de rigtige spillere, før andre klubber eventuelt opdager dem og ser, hvor dygtige de er. Det bliver afgørende for, at vi får succes fremadrettet.
– Gennem mit arbejde hos FC Nordsjælland og FC København har jeg stiftet bekendtskab med Christian, og jeg har altid haft stor respekt for hans arbejde og faglighed, slutter Mikkel Hemmersam.
Vejle Boldklub har spillet et flot forår indtil videre under ledelse af Steffen Kielstrup, og det er ikke længere en utopisk tanke, at klubben booker en sæson mere i landets bedste række.
I den forbindelse vil det lune gevaldigt med tre point i søndagens opgør mod AaB.
LIVE
TransferLIVE: FCK bekræfter – her skal han spille
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
LIVE
Superliga-LIVE: Godt AGF-nyt
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
FC København bekræfter transfer
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TIPSBLADETS DOM
Han er den nye Superliga-juvel!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah
NYHEDER
FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
TOPNYHED