Det går rigtigt godt for Thomas Christiansen i øjeblikket.
Dansk-spanieren førte sidste år Panama til en semifinale i Gold Cup, og under sommerens Copa America-slutrunde lykkedes det Thomas Christiansen at føre den mellemamerikanske nation frem til en historisk kvartfinale.
Den næste mission er nu at kvalificere sig til VM i 2026, og her er Thomas Christiansen fortrøstningsfuld i forhold til Panamas chancer.
– De skulle jo være gode. Det er svært at garantere noget i fodbold. Du kan have én eller to dårlige kampe, og så er du ude. Men USA, Canada og Mexico er VM-værter og er automatisk kvalificeret. Og hvis man kigger på ranglisten, så er vi det bedste hold efter de tre. Og derefter kommer Costa Rica og Jamaica, siger Thomas Christiansen til Tipsbladet og fortsætter:
– Men du ved aldrig, om hold som Honduras, Guatemala, El Salvador eller Trinidad & Tobago pludselig spiller to gode kampe imod dig. Så er du pludselig ude, ikke? Men vi er en af favoritterne til at kvalificere os.
Siden 2020, hvor jeg skrev under med Panama, har det været vores mål at kvalificere os til VM i 2026. Det var vores første mål.
Thomas ChristiansenLandstræner, Panama
Panamanerne har allerede fået en fin start på VM-kvalifikationen.
– Vi har vundet vores to første kampe mod Guyana og Montserrat. Vi har venskabskampe her i september, fordi vi ikke skal kvalificere os for at komme i kvartfinalerne i Nations League. Vi er rangeret nummer tre her i regionen, efter USA og Mexico, så vi kommer direkte i kvartfinalen, lyder det fra Thomas Christiansen.
Panamas næste VM-kvalifikationskamp er mod Belize den 7. juni 2025. Thomas Christiansens mandskab forventes at gå videre til den tredje runde af den mellemamerikanske VM-kvalifikation, hvor de tre gruppevindere kvalificerer sig til VM i 2026. Og Thomas Christiansen vil ikke lægge skjul på, at det er selvfølgelig er en kæmpe drøm at kvalificere sig til slutrunden, der afholdes i USA, Canada og Mexico om to år.
– Siden 2020, hvor jeg skrev under med Panama, har det været vores mål at kvalificere os til VM i 2026. Det var vores første mål. Men jeg skrev kun en kontrakt på to år, fordi der var valg i Panamas fodboldforbund. Og jeg sagde til dem, at jeg ikke ville være en forhindring for dem ved at lave en kontrakt på seks år eller sådan noget, hvis der nu kom en ny præsident, som ikke regnede med mig.
– Det var derfor, at jeg først skrev under på to år, og derefter skrev vi så under på yderligere fire år med den samme præsident, der blev siddende, siger Thomas Christiansen.

Svære forudsætninger
Thomas Christiansen har ført Panama op på en flot 35. plads på Fifas verdensrangliste, og den bedrift er ekstra imponerende, når man tager dansk-spanierens arbejdsbetingelser i betragtning. I modsætning til eksempelvis den nu tidligere danske landstræner Kasper Hjulmand har Thomas Christiansen nemlig ikke mulighed for at rejse rundt for at besøge sine spillere i deres klubber.
De vilkår, som spillerne har her i Panama, i forhold til de fleste lande i Europa, når man ser på banerne og mulighederne for at udvikle, er jo meget dårligere her.
Thomas ChristiansenLandstræner, Panama
– Det er svært, for rent økonomisk er der ikke så mange ressourcer i vores fodboldforbund. Der er nogle vigtigere prioriteter end at tage ud og besøge spillerne. Vi kan jo snakke med spilleren, den fysiske træner og cheftræneren i hans klub. Vi kan se alle kampene i WyScout. Så det er ikke det store problem. Jeg kan godt forstå, hvis forbundet hellere vil bruge pengene på noget andet, siger Thomas Christiansen.
Den tidligere FC Barcelona-spiller peger samtidig på, at spillerne i den panamanske liga ikke har de bedste vilkår for at udvikle sig og komme videre til større ligaer.
– De vilkår, som spillerne har her i Panama, i forhold til de fleste lande i Europa, når man ser på banerne og mulighederne for at udvikle, er jo meget dårligere her. Et hold fra den bedste række træner jo klokken seks om morgenen, på grund af varmen, og spillerne kommer en time før med offentlig transport, i bus, hvor de måske har sovet i fire timer, for de skal op klokken tre eller fire om morgenen. De har ikke spist morgenmad, når de kommer.
– Og så er det jo svært at kræve, at spilleren skal give 100 procent, når han kommer og ikke er udhvilet. De skal prøve at blive lidt mere professionelle. Men det kræver også, at de får nogle bedre midler. Man kan ikke give spillerne skylden. Vi har også problemer med banerne. Det er ikke alle hold, der har deres egen bane. Der er flere hold i den bedste række, der deler samme træningsbane. Der er mange ting, man ikke ville se i Europa.
– Det er ting, der skal forbedres. Der er enkelte hold, der har lavet deres eget træningsanlæg i de seneste år, og det er skide godt. Men vi har brug for mere, så spillerne har nogle bedre træningsvilkår, for det vil også give dem bedre muligheder for at blive solgt til udlandet. Og det vil også forbedre niveauet på vores landshold, lyder det afslutningsvist fra Thomas Christiansen.
Dette var fjerde og sidste del af interviewet med Thomas Christiansen. Du kan læse de tre første dele af interviewet med Panamas landstræner i de relaterede artikler herunder.
LIVE
TransferLIVE: Superliga-klub køber angriber
Her kan du se FC København mod FC Polissya
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
I Brøndby-dialog – nu melder storklub sig på banen
AVIS
De vil have Jelert
EKSKLUSIVT
Vejle sikrer stortalent foran store hold i Europa
BIZART
Færdig i dansk klub efter 55 dage
LIVE
Superliga-LIVE: Her er AGF-truppen
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
MEDIE
Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud
NYHEDER
Superliga-klub bød millioner – tager til Portugal
MEDIE
Surt show – dumpet!
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Slår transferrekord for Superliga-angriber
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
TRANSFER
Dansker i rekordtransfer
MEDIE
Har budt en milliard
INTERVIEW
FCK-træner slår fast: Han er førstevalget
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub
Endnu et forbund i kødet på FIFA
TRANSFER
Transferjournalist med Nørgaard-melding
TRANSFER
Her er Andreas Skov Olsens nye klub
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
Bekræfter: Salah-transfer droppet
MEDIE
Jagter dansk landsholdsspiller
Revser FC København: ‘Arrogant’
EKSKLUSIVT