Fifas guldkalv skal stå på egne ben

Det bliver tidernes største fodbold-VM.

Sådan lyder det fra både USA’s præsident, Donald Trump, og præsidenten i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, forud for slutrunden i USA, Mexico og Canada.

Faktuelt er det svært at indvende noget imod udsagnet. Efter syv slutrunder med 32 deltagere er hele 48 lande med til VM i år, og antallet af kampe er vokset fra 64 til 104. Men er større også bedre?

Udvidelsen begrundes med hensynet til yderligere udbredelse af verdens i forvejen mest populære sportsgren, men i sidste ende handler den om penge. Og rigtig mange af dem.

Sådan lyder det fra forfatter Mikkel Bruun Christensen, der i år har udgivet bogen “VM i fodbold: Hvordan verdens største sportsbegivenhed blev til verdens største magtspil”.

– Jo større VM er, jo flere penge kan man tjene på sponsoraftaler, tv-aftaler og kampbilletter. Det øger også muligheden for, at folkerige nationer som Indien eller Kina på et tidspunkt kvalificerer sig, og det er lukrativt for Fifa, for det er nogle kæmpe markeder, siger han.

VM-udbyttet skal deles imellem flere lande, men det betyder også, at de lande, der ikke kvalificerer sig, modtager en større check end tidligere.

Derfor har forfatteren svært ved at forestille sig, at der skulle komme et flertal blandt Fifas 211 medlemslande for at reducere antallet af deltagere igen. I nogle lande sidder der også pampere i små forbund med en uigennemsigtig magtstruktur og øjner en personlig gevinst ved at støtte Infantinos mega-VM.

– Når Fifa udbetaler penge til medlemsforbundene, kan man forestille sig, at der er fodboldbosser med et mere blakket ry, der ser mulighed for selv at score en bid af kagen. Det er lidt som i “Team Easy On”, hvor Henning Primdahl pludselig får råd til et par nye lædersko, siger Mikkel Bruun Christensen.

Da udvidelsen blev vedtaget for knap ti år siden, var DBU-formand Jesper Møller og daværende landstræner Åge Hareide blandt de kritiske røster. Udvidelsen udvander VM, lød essensen af deres kritik.

Og netop det argument står nu over for at blive bevist eller modbevist i praksis.

Sportsligt skal slutrunden bevise, at den kan bære 48 hold. Smørret er uundgåeligt smurt lidt tyndere ud, når de bedste hold spredes ud over 12 grupper, og der er levnet plads til i fodboldsammenhæng mindre lande.

Oveni går de to bedste fra hver gruppe og de otte bedste treere videre til knockoutfasen.

Dermed har alle hold formentlig stadig mulighed for at avancere inden den sidste gruppekamp, til gengæld er det usandsynligt, at store fodboldnationer som Belgien og Tyskland flopper med exit efter gruppespillet som i 2022.

Sådan lyder det fra den tidligere landsholdsspiller Mads Junker, der er fodboldekspert på TV 2.

– Man har før set verdensmestre som Italien, Tyskland og Spanien have svært ved at komme videre, men det er sværere at forestille sig nu, når der også går otte treere videre.

– Vinder man ikke sin første kamp, kan man ende i problemer, men når der typisk er et par bløde hold i hver pulje, kan man også nemmere komme ud af de problemer. De fleste store lande vil med en sikker sejr over et blødt hold have tre point og en ok målscore, hvilket ofte vil være nok til at gå videre, selv hvis det går helt galt i de andre kampe, siger Mads Junker.

Sidste års relancerede og kraftigt udvidede klub-VM er et skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis der bliver for stor forskel på deltagernes niveau, påpeger fodboldjournalist Morten Glinvad. I en indledende kamp vandt Bayern München hele 10-0 over Auckland City fra New Zealand.

– Det var ubekvemt for arrangørerne at se et hold være så dårligt. Der er ikke nogen i Fifa, der håber, at Curacao, Jordan eller Haiti taber med otte-ni mål i nogen af de første kampe, for det vil medføre flere kritiske spørgsmål om antallet af VM-deltagere, siger Morten Glinvad.

Kan opmærksomheden bære et enormt VM, samtidig med at det sportslige niveau holder, åbner det til gengæld for yderligere VM-udvidelse på sigt, påpeger han.

– 48 hold er bare et dårligt format til en slutrunde, og for at få en matematik, der giver bedre mening, er der allerede begyndt spekulationer om en udvidelse til 64 hold.

– Hvis der ikke er for mange hold, der bliver til grin, og hvis interessen kan bære et øget antal kampe, så er der ikke nogen tvivl om, som Fifa er skruet sammen med en interesse i at generere flere indtægter, at det vil bestyrke overvejelserne om at udvide VM til 64 hold. Det kan man bestemt ikke afvise kommer til at ske, siger Morten Glinvad.

Den betragtning er VM-bogforfatter Mikkel Bruun Christensen enig i.

Et endnu større VM skaber til gengæld en anden udfordring, påpeger han.

– Med 48 hold er der brug for 16 værtsbyer med store stadioner, og hvor mange lande kan egentlig stille med det? Det hjælper måske ikke engang at gå sammen med sit naboland. Derudover kommer infrastruktur til at huse 48 hold og en hel masse fans. De udfordringer vil kun vokse med flere deltagere.

– Men historikken viser, at et stort økonomisk VM-udbytte er højeste prioritet, siger forfatteren.

/ritzau/