Spanien tromler over Costa Rica: Presser tyskerne

Gavi blev den yngste målscorer ved VM siden Pelé i 1958, da Spanien tævede Costa Rica med 7-0.



Spanien fik en drømmestart på VM, da holdet onsdag udspillede Costa Rica og fik seks forskellige spillere på måltavlen i en stensikker 7-0-sejr.

Klasseforskellen var udtalt i hele opgøret, og Costa Rica havde intet at byde ind med i den første kamp i landets sjette VM-slutrunde.

Storsejren var Spaniens største ved VM nogensinde, og den 18 år og 110 dage gamle midtbanespiller Gavi startede inde og blev Spaniens yngste spiller ved VM nogensinde.

Med sin scoring til 5-0 blev han også den yngste målscorer ved VM, siden knap 18 år gamle Pelé i 1958 strålede og scorede i alt seks gange i Brasiliens triumf i Sverige.

Med den overbevisende spanske sejr er der samtidig lagt maksimalt pres på Tyskland, som tidligere på dagen overraskende tabte 1-2 til Japan i gruppe E.

Spansk sejr over Tyskland og japansk point mod Costa Rica søndag vil matematisk udelukke tysk avancement fra gruppen.

Spanien åbnede onsdagens opgør med hurtigt og chancesøgende spil, hvilket Costa Rica absolut ingen modsvar havde på. Og efter to forsøg forbi rammen kom en hurtig forløsning efter 11 minutter.

En costaricaner afrettede en dyb stikning, og bolden faldt i feltet ned for fødderne af Dani Olmo, som efter en god vending chippede den over keeper Keylor Navas.

Stikningen kom fra Barcelonas vidunderdreng Gavi, som også blev den yngste spiller nogensinde for Spanien ved en VM-slutrunde.

Ti minutter senere blev det 2-0. Barcelonas Jordi Alba var mand for et hårdt og fladt indlæg, som Real Madrids Marco Asensio i løb satte venstreskøjten på og med en solid afslutning omsatte til sit andet landskampsmål i optræden nummer 32.

Yderligere ti minutter senere omsatte Ferrán Torres køligt et straffespark til 3-0, og derved blev det i en meget ensidig første halvleg, hvor Spanien ifølge Fifas statistikker havde bolden i 73 procent af tiden.

Kampbilledet var uændret i anden halvleg, hvor den spanske offensiv ikke viste nogen nåde.

Ferrán Torres, der dater landstræner Luis Enriques datter, Sira Martinez, blev efter 54 minutter dobbelt målscorer over for et par tøvede costaricanere, og et kvarter før tid lynede Gavi.

Indskiftede Álvaro Morata generobrede bolden efter god fight og lagde en bold ind midt for mål, hvor Gavi flugtede den i nettet via stolpen med en fremragende afslutning.

6-0 og 7-0 kom ved indskifterne Carlos Soler og Morata, og dermed råder Luis Enrique over seks spillere, der allerede var vist, at de kan score i Qatar.

Costa Rica, der stillede med de tidligere superligaspillere Bryan Oviedo og Francisco Calvo, havde intet at byde ind med offensivt og blev ikke noteret for en eneste afslutning.

Defensivt var der ligeledes enorme mangler, og der skal strammes gevaldigt op, hvis holdet skal i nærheden af point i de kommende kampe mod Japan og Tyskland.

/ritzau/





VM-LIVE: Derfor er Xherdan Shaqiri ikke med




LIVE

TransferLIVE: Siger op – favorit til kæmpejob

Roser Superliga-klub: Godt set! 

‘Zanka’ melder ud om fremtiden

Brøndby- og AGF-emne: ‘Jeg skal videre nu’

Jagter tidligere FCK-stjerne

Her er seks bud på Robert Skovs næste klub

Landet i lufthavnen: Nu er skifte tæt på



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Seks spillere kan forlade FC Midtjylland

Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’

På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”

AGF køber ham

Spottet i København



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Den sejr var et plaster på et åbent FCK-benbrud

Premier League-job: Oddset på Steve Cooper stiger

Stolt over dansk transfer

Bekræfter interesse for Superliga-stjerne

Brasilien-Marokko er slutrundens første topkamp



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel

DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM

De vil have Victor Nelsson

Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne

Brøndby-boss forklarer Ambæk-afvisning

Elfenbenskysten – Ecuador

Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?

Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’

Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark

Peger på ham som ny Superliga-træner

‘Christian Eriksen havde advaret os’

‘Mere end det vil være en stor overraskelse’



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Han tager hjem fra VM

Stort medie fremhæver SL-stjerner: ‘Køb dem før..’