Den kommer ikke til at gå over i historien som den mest underholdende VM-finale nogensinde, men det er de nok ligeglade med i Spanien.
Sent søndag aften vandt spanierne nemlig retten til at kalde sig verdensmestre i fodbold efter en sejr på 1-0 over Argentina, der vandt VM for fire år siden.
Det afgørende mål blev scoret af FC Barcelonas Ferran Torres, da der var gået mindre end et minut af den forlængede spilletids anden halvleg.
Angriberen nåede først frem til en bold, som Nico Williams havde headet ind midt i feltet, og plaffede den i netmaskerne med stor kraft.
Argentina havde på det tidspunkt ikke haft en eneste afslutning i en på mange måder drønkedelig fodboldkamp, hvor sydamerikanernes offensive es Lionel Messi havde været nærmest usynlig, mens han i ensom majestæt løb rundt uden defensive opgaver på den forreste del af banen.
Med triumfen for øjnene af USA’s præsident, Donald Trump, på det mægtige MetLife Stadium i New Jersey har Spanien nu vundet VM to gange i fodboldhistorien. Det første trofæ kom i hus i 2010 i Sydafrika.
Spektaklet i New Jersey blev indledt med et timelangt show, hvor VM-trofæet blev pillet ud af en Louis Vuitton-kasse, og Tom Cruise holdt en slags dundertale til spillerne og de over 80.000 tilskuere på lægterne.
Da kampen endelig blev sparket i gang, skete det med et brag og med aftenens to vel nok største figurer i centrum – 19-årige Lamine Yamal fra Spanien og 39-årige Lionel Messi fra Argentina.
De to kender hinanden fra en fotosession for omtrent 19 år siden, hvor en spæd Lamine Yamal blev badet af en ung Lionel Messi og afbilledet til en velgørenhedskalender med deres fælles hjerteklub, FC Barcelona, som udgiver.
Søndag mødtes de så igen, og Lamine Yamal var først farlig, da han misbrugte en god mulighed fra en spids vinkel i det argentinske felt. Få øjeblikke senere var Lionel Messi få centimeter fra at komme alene igennem på en friløber.
Indledningen var dog langtfra retvisende for, hvordan første halvleg kom til at udvikle sig. De to megastjerner blev nemlig fuldstændig lukket ned, og samtidig blev kampen en dødkedelig affære fyldt med frispark og spilstop.
Men så var der til gengæld masser af tv-tid til de utallige kendisser på tribunerne. Donald Trump kom i fokus på alverdens tv-apparater, da den brasilianske Ronaldo på et tidspunkt i første halvleg præsenterede den amerikanske præsident for VM-trofæet.
Ronaldo satte derefter retning mod katakomberne under MetLife Stadium i New Jersey. Sammen med sin gamle landsholdskammerat Ronaldinho spillede han nemlig en statistrolle i Madonnas del af det meget omtalte pauseshow.
Popikoner som Justin Bieber, Shakira, Chris Martin fra Coldplay og det sydkoreanske K-popband BTS sluttede sig til spektaklet og sørgede for, at pausen mellem de to halvlege kom til at vare over 27 minutter.
Og det var måske ikke helt dumt for publikum med lidt kunstigt åndedræt efter en bovlam første halvleg, hvor underholdning var en mangelvare.
På den anden side af pausen blev det straks mere intenst. Leandro Paredes blev skiftet ind for Argentina, og han diskede omgående op med svinestreger.
Med bolden ude af syne skubbede han fuldstændig umotiveret Rodri i ryggen, og så føjede han endnu en advarsel til sin i forvejen omfangsrige samling.
Spillemæssigt havde Spanien momentum, og det ændrede de argentinske nålestik ikke på. Spanierne flyttede bolden flittigt rundt, mens argentinerne passivt og uden offensive ambitioner forsvarede deres felt.
Ikke én afslutning havde Argentina i den ordinære spilletid.
I de sidste minutter steg intensiteten pludselig, og efter en voldsom tackling på Pau Cubarsi blev Argentinas Enzo Fernandez smidt ud med sit andet gule kort. Men mål blev der ikke scoret, og så skulle der spilles en halv time mere.
Efter syv minutter så det ud til, at forløsningen kom for Spanien. Nico Williams scorede, men nåede knap at juble, før dommeren fløjtede for frispark på Nicolas Otamendi i opspillet.
Men kort inde i den forlængede spilletids anden halvleg kom altså forløsningen, og så brød festen ud blandt det spanske mindretal på tribunerne i New Jersey.
RITZAU
LIVE
TransferLIVE: Havnet i et udvalg
Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!
TIPSBLADETS DOM
Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om
Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’
TRANSFER
Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?
TOPNYHED
‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’
TIPSBLADETS DOM
Helt vildt! Hvad er der dog sket med ham?
TOPNYHED
Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel
LIVE
Superliga-LIVE: Her er Henrik Dalsgaards nye job
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
NYHEDER
Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København henter Diant Ramaj
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha
TOPNYHED
Sportschef revser dansker efter klubskifte
NYHEDER
FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers
NYHEDER
‘Det er noget afsindigt rod’
NYHEDER
TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer
INTERVIEW
Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog
NYHEDER
Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 18 superstjerner der missede Superligaen
NYHEDER
Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden
EKSKLUSIVT
Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere
AVIS
FC Midtjylland-spiller tæt på skifte
TOPNYHED
FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund
Arsenal udstiller Manchester City
EKSKLUSIVT
Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
‘Han kan tage store skridt i Brøndby’
STORT INTERVIEW