Superliga

Spelmann: En fejl af dømme os ude

Mange har dømt Horsens til nedrykning, men dem der gør det, begår en stor fejl, mener Martin Spelmann, der tror på en placering i den bedste halvdel.

AC Horsens imponerer for tiden og spiller på ingen måde som et nedrykkerhold. Gilberto Macena scorer mål, de to Martin'er Spelmann og Retov styrer midtbanen, og holdet har en solid forsvarskæde.

Før sæsonen var Horsens blandt én af de største favoritter til at rykke ud af Superligaen, men oprykkerne har allerede vist, at de kan stå distancen i Superligaen. Og Martin Spelmann mener, at man er langt ude, hvis man tipper Horsens til at ryge ud.

- Der er mange eksperter og hold, der dømmer os ude, men jeg tror, det er en stor fejl. Vi ender ikke engang  den dårligste halvldel, forudser Martin Spelmann overfor tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: Spelmann: Har aldrig været bedre

AC Horsens ligger da også på en solid femteplads med bare tre point op til både Brøndby og FC Midtjylland. Spelmann glæder sig over placeringen og ser frem til at møde sin tidligere træner Kent Nielsen, når Horsens mandag møder AaB.

- Jeg er bare glad for, at vi ligger, hvor vi ligger, og jeg håber, at vi kan holde fast i en placering deroppe. Det bliver sjovt at møde Kent Nielsen igen, men for mig er det bare AaB, og det skal være tre point, siger Spelmann.

Horsens møder AaB og FC Nordsjælland i sine sidste to kampe inden vinterpausen.