Blog: Adgang for alle? - VM udvides til 48 hold

Af Aidin Sarfaraz

En lun juni-tirsdag i 2012 tørnede de forsvarende Europa- og verdensmestre fra Spanien og sammen med Irland i Gdansk. En kamp, som eksperter på forhånd havde udråbt til stående mellem EM’s stærkeste og svageste mandskab. Eller med en let elegant omskrivning: En kamp mellem UEFA’s bedste hold og UEFA’s 16. bedste hold. De undertippede irere fik da også ørerne i tikitaka-maskinen og tabte 0-4 efter en kamp, hvor de, for at bruge en afholdt engelsk vendning, ”var heldige med at få 0 mål”.

Efter kampen var fodboldhoveder over det meste af linjen enige: Der er ganske enkelt klasseforskel på de bedste mandskaber og dem, der kommer i 2. eller 3. række (som i dette tilfælde det 16. bedste).

UEFA’s reaktion kom prompte: EM skulle udvides med 50% til 24 deltagende hold. I sin tid blev det retfærdiggjort med argumentet om, at ”der hersker et overordnet højere teknisk niveau” og, utroligt nok, at ”EM 2012 viste, at alle kan slå alle”. Det altså efter en slutrunde uden skyggen af overraskelser eller underdog-eventyr, men derimod med masser af intensitet, underholdning og overvejende jævnbyrdig knald-eller-fald-runde.

Hvad EM2012 snarere havde vist var, formatet med 16 hold var lige tilpas ud fra et diversitetsperspektiv såvel som for at bevare en vis kvalitet og ikke mindst seværdighed ved samtlige kampe. Hvorfor gå ind og aktivt ødelægge idyllen?

Sommerens EM 2016 viste med al ønskelig og deprimerende tydelighed, at flere hold ikke giver bedre fodbold – nok snarere tværtom. Med yderste avancementsmandat i sigte pakkede flertallet af holdene sig ned og prioriterede undgåelse af nederlag over sejr. Portugal endte med guldet efter 6 uafgjorte og en sejr over Wales. Fodbolden 1 - kynikerne 0.

Årgammel udmelding

Derfor kravlede øjenbrynene hos de fleste hastigt helt op under hårgrænsen, da FIFA-præsident Gianni Infantino, også kendt som ”Manden Med Kuglerne”, forleden stolt proklamerede, at VM nu undergår samme udvidelse, nemlig med 50% fra 32 til 48 hold. Seneste VM (2014) var nemlig et forbilledligt eksempel på en velbalanceret slutrunde med plads til ubeskrevne blad, underdog-historier og gigantopgør i de senere runder.

Det hører retmæssigt med til historien, at de højtskydende øjenbryn reelt kunne have begyndt deres himmelflugt for lige godt et års tid siden. Dengang gik den daværende generalsekretær i UEFA nemlig til FIFA-præsidentvalg netop på at ville udvide VM-formatet, ”så flere får del i glæden”. Den nytiltrådte ændring er således bare en iværksættelse af hans fremlagte kampagneløfte.

”Jo, nu skal I høre ...”

I forbindelse med udvidelsen opstillede den sædvanligt glattungede Infantino gladeligt til interviews, bla. med BBC, hvori han begejstret forkyndte, at udvidelsen ”markerer FIFA World Cups indtræden i det 21. århundrede”, og at ”det er på tide at åbne VM op for verden” og dermed ”i sandhed gøre fodbold til det globale spil”.

Som drøftet i vores podcast, hvor bølgerne til tider slog høj om emnet, kan man undre sig over, om FIFA’s interne kommunikationsafdeling lige i dette ikke så lille tilfælde har sovet i timen. For hvilken skræmmende signalværdi sådan en udtalelse besidder, hvis man læser mellem linjerne: ”Indtil nu har VM levet i fortiden og været lukket af for verden”.

Dummest af alle fremlagte arguementer for udvidelsen var dog formentlig henvisningen til EM 2016. I en slet skjult, umotiveret ansøgning som stillingen som pressechef for Det Hvide Hus proklamerede Manden Med Kuglerne nemlig, at sommerens notorisk bløde julegavepakke var ”den mest interessante slutrunde i EM’s historie”. ”Alle de andre hold fik troen på, at de kunne kvalificere sig og ændrede dermed deres spillestil. Vi så Wales, Island, Nordirland kvalificere sig. (...) Kvalifikationen skabte en helt ny dynamik, som vi håber, kan genskabes i forbindelse med VM”.

Hård medfart

Nogen burde virkelig prikke til den jublende præsident og påpege, at de tre nævnte hold kvalificerede sig som enten 1’er eller 2’er fra deres respektive grupper, og at Sverige endte som den 3’er med flest scorede mål – et gennemsnit på svimlende 1,3 mål/kamp(!)

European Club Association (ECA) var ude på selve dagen og erklære sig kritisk over for beslutningen, som den mener ”er mere politisk end sportslig” og vedtaget ”under politisk pres”. Særligt det nye format, hvori 16 grupper á tre hold bliver til 32 hold i knald-eller-fald-runden, har fået hård kritik for sit overhængende potentiale for såkaldte biscotti, som er fodbolditaliensk for kampe, hvor begge hold går videre i tilfælde af bestemte resultater.

Derudover er FIFAs eget bogholderi nået frem til, at udvidelsen vil betyde rundt regnet en halv milliard ekstra kroner i omsætninger – noget, som naturligvis er af liden relevans for så gennemgribende en non-profit-organisation som FIFA.

Udvidelsen og dens medfølgende aministrative omkostninger betyder i øvrigt også, at langt færre lande vil have mulighed for at afholde ballet. Som en retteligt agiteret blogger udtrykker det: ”FIFA nedbryder ikke magtmonopolet – det omlægger det bare”.

Er der nogen tilbage, der i ramme alvor har tillid til, at FIFA agerer ud fra et ojektivt ønske om at fremme verdens mest populære sport som skue? En enstemmig FIFA eksekutivkommite, hvis 30 medlemmer nu alle står til at få samme bid af en anseeligt større kage, har vedtaget og underskrevet udvidelsen. Fodbold-VM, der blev opfundet og bliver forgudet som der, hvor sportens bedste tørner sammen, er støt på vej over i en mere olympisk grundfilosofi.

Tanken om, at vi da må have så mange med som muligt, og at det vigtigste er at være med, er smuk og funktionel i olympisk sammenhæng. Ved fodboldslutrunder har den indtil videre ikke vist sig nyttig for noget andet end en håndfuld private bankkonti. Non-profit, forstås.

--------

De Falske 9'ere leverer ugentlig podcast fra og om Premier League - perfekt for dig, der har fra mini til massiv interesse for engelsk fodbold. Find den lige her på tipsbladet.dk, iTunes eller hos din faste podcastudbyder. Hør seneste afsnit HER.