Fra marken til Parken: Et eventyr om århundredets kamp

Fjerde akt i vores pokal-odyssé rundt til gode fodboldoplevelser i pokalturneringen blev skrevet torsdag. Missionen er som bekendt at være til stede ved minimum én kamp i hver runde af pokalturneringen, og mens vi indtil videre har været i Valby, Brønshøj og Gentofte, var vi torsdag på plads i Greve, hvor FC København besøgte den lokale klub på vestegnen.

Der er noget særligt ved at se fodbold i december. Det er mørkt, det er koldt og det er stemningsfuldt, så det mærkes. Man er pakket godt ind i alverdens varme gevanter, og man føler et særligt skæbnefællesskab med alle de andre, der trodser sofaens fristelser for at se fodbold, mens man kan se sin egen ånde. Og det gør ikke oplevelsen mindre speciel, når den pågældende kamp spilles i intime rammer på et sted, der ikke er vant til store kampe. Derfor var torsdagens kamp mellem Greve Fodbold og FC København en glimrende oplevelse.

Der har i efteråret været en del debat om, at en række divisionsklubber af forskellige årsager har valgt at give afkald på hjemmebanefordelene, så Superliga-holdene har haft hjemmebane i de afgørende kampe. Eksempelvis havde Brøndby hjemmebane mod Skovbakken onsdag, men torsdag blev kampen mellem Greve og FC København spillet på Danmarksserieklubbens hjemmebane. Og heldigvis for det.

Allerede på vej til stadion blev jeg bekræftet i, hvorfor den lille klub skal have hjemmebane mod Superliga-holdene i pokalturneringen. I S-toget på vej mod Greve kunne man således høre forventningens glæde hos en flok ungersvende med FCK-sympatier. De talte om, at de aldrig havde kørt så langt som til Greve i S-tog, de talte om deres store planer for at skabe en markant stemning på det lille stadion, og man kunne mærke, at de syntes, at det var lidt fedt, at politiet skulle eskortere dem fra Greve Station til Greve Stadion. Det var i bund og grund en speciel kamp for fansene – og det var det også for os andre.

Det er altid godt at opleve noget nyt, og for FCK-sympatisører har det givet været en interessant udflugt til en ny destination, hvor man ikke lige har været før. Jeg havde det selv på samme måde, for det er et lille eventyr, hver gang man skal besøge et nyt stadion.

For Greve var det selvsagt også en stor oplevelse at skulle huse selveste FC København. Klubben havde på forhånd udråbt kampen som ”århundredets pokalkamp” i Greve, og stadion var blevet udstyret med mobiltribuner og transportable lysmaster, ligesom der var blevet produceret en fornem kampavis til opgøret. At klubbens sportschef og assistenttræner Michael Madsen medvirkede i fire af artiklerne, betød mindre i denne sammenhæng. For man kunne mærke, at Greve-folket virkelig glædede sig til den her kamp. Der var stort liv omkring stadion op til kampstart, og der var den her byfest-agtige stemning, som der er ofte er, når en lille klub møder en stor.

Det smittede også af, da kampen gik i gang. Mens de medrejsende FCK-fans satte gang i deres egen fest med masser af fyrværkeri, var Greve-folket også kampklar med taktfaste klapsalver med handsker på samt mere eller mindre lødige tilråb. Min makker Sebastian Stanbury og jeg havde fravalgt mobiltribunerne og stod helt tæt på banen bag det ene mål. Det var også en dejlig afvekslende oplevelse at kunne stå så tæt på banen og være nærmeste øjenvidner til det ene FCK-angreb efter det andet. Vores placering gjorde også, at vi snildt kunne høre de mest hårdføre Greve-tilskuere råbe ukvemsord mod FCK-spillerne . Den slags hører med, når den lille prøver at besejre den store, og miraklet lurede da også længe, da FC København havde svært ved at kanøfle Greve, der forsvarede sig med næb og klør.

Det blev dog til en scoring lige inden pausen, og så fes spændingen ud af opgøret i anden halvleg. Det ændrede imidlertid ikke på, at der var god stemning i Greve, hvor pauseunderholdningen bestod af et indslag fra det nymoderne polterabendevent, hvor man spiller fodbold iført en form for bold omkring overkroppen. Elegant så det ikke ud, men stemningen levede fint videre i anden halvleg.

Her foregik spillet væk fra vores ende af banen, og det dramatiske højdepunkt indtraf, da speakeren annoncerede, at man havde fundet et sæt tabte cykelnøgler, der kunne afhentes efter slutfløjt. I fravær af spæning på banen kunne man i stedet betragte omgivelserne og fornemme glæden hos de lokale Greve-folk, der glædede sig over at få en unik fodboldoplevelse, mens det formentlig mere var en dag til glemmebogen for FCK’erne. Det var spøjst at se Christian Poulsen rende rundt med alle sine 92 kampe inde på midten af banen og gå i nærkampe mod et Danmarksseriehold, mens Alexander Kacaniklic også må have bemærket visse forskelle fra Premier League-suset til denne decemberkamp i Greve.

FCK-toppen var også på plads, og teknisk direktør Johan Lange så i hvert fald ud til at fryse godt og grundigt som han sad på den ydmyge mobiltribune ved siden af direktør Anders Hørsholt. Men det var et skønt syn at se toppen af dansk fodbold sidde i de ydmyge rammer i selskab med lokalbefolkningen, der var iført alt fra orange overalls til blinkende nissehuer og dynejakker i skrigende farver.

Sådan skal det være, for pokalturneringen er den sidste turnering, der forbinder breddefodbolden med elitefodbolden, og derfor er det også så dejligt, når de store hold kommer ud til de små. Der var 3650 tilskuere til stede på stadion, og min påstand er, at oplevelsen og stemningen var bedre end onsdag aften i Brøndby, hvor cirka samme antal tilskuere skulle forsøge at skabe en interessant kulisse på de tomme tribuner på det store stadioner.

Den her slags David-mod-Goliath-kampe kræver simpelthen ydmyge rammer, for selvom det medfører trafikbesværligheder og kræver store resurser af små klubber, er det sådan noget, der varmer et romantisk fodboldhjerter. Man havde ikke fået samme oplevelse i TeliaParken - og det er lige præcis det, der er meningen. 

For FC København var det en dag på kontoret, men for Greve var det vitterligt ’Århundredets kamp’, og de små drenge og piger, der var til stede på stadion den aften, vil længe kunne huske tilbage på dengang, de så de lokale helte kæmpe forgæves mod Danmarks berømtheder.

Det er det, pokalturneringen handler om. 

FAKTA: FRA MARKEN TIL PARKEN

Disse kampe har jeg været til stede ved: 

1. runde: 
FC Randoms – AB Tårnby 0-10
19. august 2014
Valby Idrætspark, bane 25

2. runde:
Brønshøj - OB 1-0
24. september 2014
Tingbjerg Ground 

3. runde: 
HIK – Odder 1-5
29. oktober 2014
Kunstgræsbanen i Gentofte 

4. runde: 
Greve Fodbold - FC København 0-3
4. december 2014
Greve Stadion