Ligaen, Mastercard-svingende unge og 95 mio.

Man skal passe på med sammenligninger.

Og før jeg får mailstorm fra unge mennesker i 20'erne, vil jeg gerne sige: Nej, det er ikke kun unge mennesker, der er dårlige til at passe på pengene, som du kan se her, her og her.

Men når jeg tænker på, hvad der skal blive af de 95 millioner kroner, de 12 Superliga-klubber fra næste sommer får ekstra i tv-midler, får jeg et billede på nethinden af en flok unge mennesker, der har haft det riiigtig godt.

De unge mennesker har levet det gode liv med dyre lejligheder, fedt tøj og det vilde fest-liv i weekenderne og på ferier, og det gensidige forbrugs-pres har presset flere af dem ud i så mange kassekreditter og hurtige forbrugslån, at deres respektive banker har indkaldt dem til møde for at klippe Mastercardet midt over og tvinge en stram afdragsordning igennem.

Nu er jeg hverken sociolog eller økonom, men som denne rapport fra Erhvervs- og Økonomiministeriet (to ministerier, der siden er blevet adskilt under den nye regering) fra maj 2011 dokumenterer, og som Tipsbladets løbende dækning af økonomien i Superligaen viser, har både unge mennesker og professionelle fodboldklubber anno 2011 mærkbare udfordringer, når det kommer til at få balance i et husholdningsbudget.

Smart opdeling af tv-pengene
Til næste sommer får Superliga-klubberne en pengegave på 95 millioner kroner ekstra i tv-midler, som de både kan takke tv-stationerne, seerne og sig selv for.

At Superliga-klubberne selv skal have en del af æren skyldes ikke kun, at deres forhandlere fra et finansielt perspektiv klarede sig fremragende ved at hive den største aftale nogensinde (marginalt større end de 1,0623 milliarder kroner, de fik på tv-aftalen for 2009-2012).

Nej dengang i slutningen af 2007, hvor aftalen for 2009 til 2012 kom på plads, besluttede klubberne sig for at blande de 1,063 milliarder kroner fra 2009-2012 aftalen op med midlerne fra den tv-aftale, der løb mellem 2006 og 2009.

På den måde fik Superliga-klubberne allerede i transfervinduet i januar 2008 betydeligt flere penge mellem hænderne i stedet for, at de skulle vente til 1. juli 2009, og endnu vigtigere undgik man, at klubberne 1. juli 2009 fik mere end fordoblet deres tv-midler, hvilket havde givet en langt vildere eksplosion i lønninger og transfersummer, end den der kom i slutningen af 2007 og i 2008.

Men den sidste belønning for, at klubberne i slutningen af 2007 valgte at blande midlerne fra de to tv-aftaler sammen, er at man ved at forhandle en tv-aftale for 2012-2015, der er næsten identisk med den for 2009-2012, får føromtalte stigning i tv-midlerne på cirka 95 millioner, så Superliga-klubberne for tredje tv-aftale i træk oplever en decideret pengeregn.

Men kan klubberne holde igen?
Det store spørgsmål er nu, om Superliga-klubberne vælger at brænde de 95 millioner kroner af på lønninger og nye spillere, eller om pengene går til at dække de budget-underskud, der igen i denne sæson forventes at blive på over 100 millioner kroner samlet set i Superligaen.

I Tipsbladet for et par uger siden lovede en række Superliga-direktører, at de ekstra tv-midler bestemt ikke skulle gå til forbrug.

- Vi er ikke til at lokke, lød det blandt andet fra Brøndby IF's Jan Lockhart.

Men holder det nu også stik?

I revisionsfirmaet Deloittes seneste årsrapport fra juni 2011 over de fem største ligaer i Europa har firmaets fodboldkyndige revisorer som sædvanlig dokumenteret forholdet mellem omsætning og lønninger i klubberne.

Lønnens andel af omsætningen
Liga+++++++++++++1999/2000+++++++2009/2010
Premier League+++++++62%++++++++++++68%
Serie A+++++++++++++69%++++++++++++77%
Primera Division+++++++54%++++++++++++60%
1. Bundesliga+++++++++56%++++++++++++54%
Ligue 1+++++++++++++53%++++++++++++73%

Mellem sæsonerne 1999/2000 og 2009/2010 er omsætningen i Premier League, Primera Division og 1. Bundesliga mere end fordoblet, mens Serie A og Ligue 1 er tæt på fordoblinger, og tv-aftalerne er - ligesom i Superligaen - også vokset voldsomt i størrelse i samme periode.

Men som tallene viser, er det altså ikke lykkedes klubberne i de fem største ligaer i Europa, at gøre, hvad Superliga-klubberne har tænkt sig: At holde igen med forbruget på lønninger og transfers, når der kommer flere penge i kassen.

I Superliga-klubberne lover man, at de 95 ekstra millioner til næste ikke skal bruges i et våbenkapløb om at blive mester, hvilket også i 2012/2013 giver en direkte plads i Champions League og dermed en overførsel fra UEFA's bankkonti på 80-150 millioner kroner.

Men som den snart ikke så tålmodige far eller bankrådgiver (i nogle tilfælde smelter rollerne måske sammen?) til det unge menneske, der nok skal holde igen med forbruget, når han eller hun liiiiiige har været på drukferie, ville sige det, så vil jeg da gerne se det, før jeg helt tror på, at 12 fodboldklubber i indædt konkurrence og med den største Champions League-gulerod hængende for snuden af sig kan lade være med at trykke ekstra på speederen, når de ekstra tv-millioner begynder at rulle ind næste efterår.

Følg Tipsbladets Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavnet 'TroelsBagerT'.