Thomasberg: De kom efter uafgjort
Foto: Lars Rønbøg/Getty IMages
1. division

Thomasberg: De kom efter uafgjort

Thomas Thomasberg er klar over, HB Køge kun kom til Hobro for at få uafgjort, og han ærgrer sig over, de manglede det sidste for at vinde.

Hobro har haft en forrygende forårssæson, siden Thomas Thomasberg har overtaget trænersædet. Søndag gæstede HB Køge de tidligere Superliga-darlinge, og de vidste godt, det ville blive svært. Derfor begyndte gæsterne at trække tiden tidligt i kampen i håbet om en uafgjort. 

- Det vidste vi godt fra start, at det var det, de ville komme efter. De satsede på, at vi ville dumme os på et eller andet tidspunkt, og det var os, der skulle have bolden. Men vi dummede os ikke, og til gengæld fik vi så heller ikke scoret selv. Vi har optræk til mange ting, men der mangler lige det sidste hver gang, og de få store chancer vi har, dem brænder vi så, siger træner Thomas Thomasberg til Nordjyske.dk.

Hobro IK fører NordicBet Ligaen med tre point ned til overraskelsen fra Skive på andenpladsen.