2016-01-05 19:18
Foto: Heerenveen

Heerenveen har en lang tradition med danske spillere, og den hollandske klub indrømmer gerne dens kærlighed til spillere fra Danmark.

Det sker igen og igen, at danske spillere tager til Holland, når de forlader Superligaen. Særligt Heerenveen og Ajax Amsterdam har i tidens løb kunnet bryste sig af at have en række danskere i truppen.

Og netop Heerenveen lægger ikke skjul på, at de har et særdeles godt øje til det dansk marked, når de er på udkig efter nye spillere til klubben. Det fortæller tidligere direktør i Heerenveen, Riemer van der Velde.

- Danskerne er fint tilgængelige, og så passer de til os, siger han til Hard Gras og bakkes op af klubbens nuværende cheftræner Foppe de Haan:

- Det er dejlige fyre at arbejde med – og én som Jon Dahl Tomasson taler stadig varmt om Heerenveen. De har et godt drive. Jeg vil hellere have en fra Danmark end en fra Amsterdam.

Spillere som Kristian Bak, Lasse Schöne, Marc Nygaard og Thomas Dalgaard har tidligere tørnet ud for Heerenveen. I øjeblikket er det kun Younes Namli, der holder den danske fane højt i klubben.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?