Kampklar Boilesen med i Ajax-truppen
Illustration
Benelux

Kampklar Boilesen med i Ajax-truppen

Nicolai Boilesen kan se frem til comeback for Ajax i pokalkampen mod AZ torsdag. 

Som ventet står Nicolai Boilesen over for et muligt comback for Ajax, når klubben møder AZ i den hollandske pokalturnering torsdag aften. 

Danskeren udtalte i går, at han regnede med at få spilletid i kampen mod AZ, og han kan nu glæde sig over, at det også er meldingen fra Ajax. Den danske venstreback er således med i den trup, der er blevet udtaget til opgøret. Det meddeler klubben på sin hjemmeside. 

Nicolai Boilesen har været ude med en lårskade i den seneste måned, men nu ventes han altså kampklar. Det er dog endnu tvivlsomt hvor mange spilleminutter venstrebacken får, idet Ajax også har en vigtig ligakamp mod Twente i den kommende weekend.