Hannover 96 vil forlænge med Leon
Illustration
Bundesliga

Hannover 96 vil forlænge med Leon

Hannover 96 vil gerne forlænge Leon Andreasens kontrakt, som udløber efter denne sæson. 

Leon Andreasen er endelig kommet ind i en stabil periode, efter han har siddet ude i en årrække med skader. 

Leon Andreasens gode periode har betydet, at han har genvundet sin plads på det danske landshold, mens han har udviklet sig til en nøglespiller i tyske Hannover 96, der ikke tøver med lufte deres interesse i at forlænge kontrakten med danskeren, som udløber efter denne sæson. 

- Jeg har hørt, at Hannover gerne vil forlænge aftalen. Det er positivt, men vi har endnu ikke forhandlet om en ny aftale. Jeg har det rigtig fint i Hannover, så jeg er også interesseret i en ny aftale, fastslår midtbanespilleren. siger Leon Andreasen til Ekstra Bladet.

Leon Andreasen gjorde god figur i Danmarks landskamp mod Malta, hvor han kom på måltavlen, men mod Armenien valgte Morten Olsen at satse på Zimling og Kvist på den danske centrale midtbane, og det ligger i kortene, at den duo får genvalg i aften mod Italien. Et valg Leon Andreasen udemærket godt forstår. 

- Man skal ikke glemme, at jeg har været væk i flere år. Det betyder naturligvis noget, at Kvist og Zimling har spillet sammen i rigtig mange kampe, siger Leon Andreasen til Ekstra Bladet.