2016-02-10 20:54
Foto: Michael Sohn/Polfoto

Heidenheim kæmpede godt fra sig, men måtte alligevel se sig slået af Hertha Berlin med 3-2.

Hertha Berlin er videre til den tyske pokalsemifinale, efter de onsdag aften vandt 3-2 over Heidenheim fra 2. Bundesligaen. 

Men hvis forhåndsfavoritterne havde regnet med, at det blev en ren walkover, tog de fejl.

Der var nemlig kun spillet ni minutter, da Arne Feick overraskende kunne sende Heidenheim i front efter et hjørnespark.

Pokalsensationen blev dog hurtig kølet ned, da Vedad Ibisevic udlignede blot fire minutter efter.

Og da der var spillet tyve minutter kunne Hertha Berlin finde smilebåndene frem igen. Samme Ibisevic havde nemlig sendt Bundesliga-holdet mod den forventede semifinale.

Japanske Genki Haraguchi udbyggede Hertha Berlins føring, da han tog et hurtigt træk ind i banen og sparkede bolden fladt i nettet til en 3-1 føring.

Målet knækkede dog ikke hjemmeholdets optimisme, som formåede at kæmpe sig tilbage i opgøret efter en straffesparkscoring af Marc Schnatterer.

Tættere på kom Heidenheim dog ikke, og dermed er Hertha Berlin klar til semfinalen i den tyske pokalturnering sammen med Werder Bremen og Borussia Dortmund.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilket dansk hold klarer sig bedst i Europa League-kvalifikationen?