Leverkusen: BVB på øverste hylde
Foto: Polfoto
Bundesliga

Leverkusen: BVB på øverste hylde

Bayer Leverkusen-træner Roger Schmidt har stor respekt for Borussia Dortmund forud for første runde i anden halvsæson i Bundesligaen.

Mere end nogensinde er på spil for Borussia Dortmund, når Bundesliga-foråret indledes den 31. januar. Modstanden bliver dog svær på udebane, hvor storklubben tørner sammen med rækkens nummer tre fra Bayer 04 Leverkusen. 

I Leverkusen lader man sig dog ikke påvirke af, at Dortmund er ramt af både skader og dårlige resultater. Respekten for modstanderen er stor, mens træner Roger Schmidt dog understreger, at et godt resultat kan være i vente: 

- For os bliver det en helt særlig udfordring at skulle møde Dortmund i første runde. Det er et hold fra øverste hylde, selvom de har haft en vanskelig sæson hidtil. Det bliver ikke let, men omvendt kan jeg også godt se mere behagelige hold at starte mod for dem end lige vores, siger Roger Schmidt til tyske Bild.de.

Opgøret mellem Bayer Leverkusen og Borussia Dortmund fløjtes i gang klokken 18:30 lørdag den 31. januar. Dortmund er under nedrykningsstregen i Bundesligaen med 15 points efter 17 kampe.