Bundesliga

Zanka tæt på Leverkusen

I følge tyske Express var Leverkusen i onsdags i København for at besigtige Mathias "Zanka" Jørgensen i kampen mod England.

Mathias "Zanka" Jørgensen proklamerede allerede for år tilbage, at han ikke ville fuldføre hans kontrakt med FC Københav, der løber frem til sommeren 2012. Og til sommer kan den spådom meget vel gå i opfyldelse.

En række klubber ude i Europa har været meldt interesserede i den bare 20-årige dansker med de mange danske og europæiske kampe på CV'et. Den tyske avis

Express

skriver i dag, at Bayer Leverkusen er én af de klubber, der er meget interesserede i "Zanka", og at de havde sportschefRudi Völler på lægterne i Parken i onsdags, da FCK'eren spillede landskamp for Danmark mod England.

Den tyske avis skriver, at prisen på Mathias "Zanka" Jørgensen ligger mellem tre og fire millioner euro - fra godt 22 til 30 millioner kroner, og at handlen, i følge deres danske kilder, skulle være meget tæt på at være et faktum. Ud over Leverkusen skulle også både Werder Bremen, Wolfsburg og Hamburger SV være interessede i det danske forsvarstalent.

Tidligere har også FC Nordsjællands Andreas Bjelland været rygtet interessant for Bayer Leverkusen.

Mathias "Zanka" Jørgensen spiller i næste uge sin hidtil vigtigste kamp FC København-trøjen, når han og holdkammeraterne møder Chelsea i ottendedelsfinalen i Champions League.