Champions League

Agger: Lad os gøre det færdigt

Liverpool-danskeren vil videre i Champions League allerede i aften.

Daniel Agger er sikker mand i startopstillingen, når Liverpool i aften møder franske Olympique Marseille i spillerunde fem i Champions League.

Sami Hyppia er nemlig ikke spilleberettiget i turneringen, Martin Skrtel er skadet og det efterlader blot viceanfører Jamie Carragher og Daniel Agger til det centrale forsvar.

Og danskeren vil videre i aften.

- Vores præstation mod Fulham var ikke god nok. Det var virkelig, virkelig svagt og det er svært at forklare hvorfor. Vi var bedre i anden halvleg, skabte nogle chancer og havde bolden mest, men vi må gøre det bedre, fortæller Agger i dagens udgave af Liverpool Echo.

- Marseille bliver en vanskelig modstander, fordi det er Champions League og alle hold er gode i den turnering, men vi vil videre og det skal være så hurtigt som muligt, slår Daniel Agger fast.