Champions League

Champions League-sensation nyder presset

I aften kan cypriotiske Anorthosis Famagusta spille sig i Champions League 1/8-finalerne.

De fleste forventer vel, at Inter i aften slår græske Panathinaikos på hjemmebane og dermed sikre sig videre adgang fra Champions League-grupperne. Sker det, er vejen også banet for efterårets absolutte, europæiske sensationshold fra Anorthosis Famagusta.

Efter sejren over Panathinaikos og uafgjort i både Bremen og hjemme mod Inter kan de cypriotiske mestre nemlig også gå med Inter videre fra gruppe B, hvis de i aften kan besejre Werder Bremen på hjemmebane. Så pludselig hviler presset på Anorthosis Famagusta, hvilket nu ikke bekymrer cheftræner Temuri Ketsbaia.

- Pres er en god ting. Når et hold ikke er presset kan indsatsen blive ligegyldig. Men vi er vant til at spille under pres og det vigtigste er, at kontrollere og kanalisere det pres, så spillerne tør gå efter sejren. Og spillerne har troet på sig selv, lød det fra den georgiske cheftræner.

Læs meget mere om Temuri Ketsbaia og rejsen fra Georgien over Newcastle til Cypern i Tipsbladet Update eller køb direkte adgang til netavisen her.