DBU-formand før UEFA-valg: Støtter ikke Rusland - kun Ceferin

Et uddrag af artikel fra Tipsbladet 2. september

14 September er en vigtig dato for den europæisk fodbold. For her skal UEFA's medlemslande vælge en ny præsident, og efter et par skandalehærgede år i det globale forbund FIFA er UEFA under pres med flere alvorlige sager om korruption og bestikkelse undervejs i Grækenland og Tyrkiet og ikke mindst efter, tidligere præsident Michel Platini blev vippet ud af FIFA-præsidentvalgkampen på grund af en mistænkelig betaling fra Sepp Blatter i foråret 2011.

UEFA's generalsekretær Gianni Infantino styrede et valg til posten i hus i februar, og siden har UEFA reelt været uden ledelse og på flere plan handlingslammet. DBU og de øvrige nordiske forbund har valgt en aktiv rolle i valgkampen og bakkede som et af de første forbund op om kandidaturet fra slovenske Aleksander Ceferin, advokatuddannet og relativt ung præsident for sit lands fodboldforbund. ”Vi har ikke sagt, at vi stemmer på Ceferin. Vi har sagt, at vi sammen med vores nordiske kolleger støttede Ceferins kandidatur, ikke mindst fordi det på det tidspunkt kunne se ud til, at Ángel María Villar måske ville blive den eneste kandidat,” siger DBU-formand Jesper Møller.  (Ángel María Villar har siden trukket sit kandidatur tilbage, red.)

”Efter det, vi har været igennem med FIFA, så vi positivt på Ceferins kandidatur, da han er et frisk pust. Michael van Praag er det sikre kort, vi kender og er trygge ved, og der er ikke den store forskel på Van Praags og Ceferins holdninger. Ulempen ved Van Praag er så, at han på grund af aldersgrænsen kun kan sidde i 2½ år, og at vi derfor kan risikere, at en periode med ham vil være præget af valgkamp frem mod et valg i 2019,” siger Jesper Møller.

Hollandske Michael van Praag, der også var inde i billedet til at blive FIFA-præsident, og slovenske Aleksander Ceferin er de to oplagte kandidater for DBU og Skandinavien. Til gengæld er der ikke meget, der tyder på dansk opbakning til spanske Ángel María Villar. Villar, der er en dreven magtpolitiker med nære bånd til Sepp Blatter og sydamerikansk fodboldpolitik, og som blev portrætteret i Tipsbladet umiddelbart før EM i Frankrig, har været midlertidig præsident for UEFA i Platinis fravær. Og heller ikke i den periode har spanieren imponeret Jesper Møller.

”Den her reform af Champions League er jo sket, mens han har stået i spidsen for UEFA. Når Villar, Ceferin og Van Praag kommer til møde med de nordiske forbund og journalister i København på næste torsdag (idag, red.), vil vi spørge meget ind til Villars kendskab og rolle i det forløb,” siger Jesper Møller.

”Jeg ved ikke engang, om Villar ville begå et integritetstjek, som man jo skal, hvis man skal vælges. Han har jo fået en bøde af FIFA's etiske komite, fordi han ikke ville medvirke til efterforskningen om uregelmæssigheder i forbindelse med tildelingen af VM-værtskaber i 2018 og 2022,” siger Jesper Møller.

Ude i Europa regnes det efter de nordiske landes støtte til Aleksander Ceferins kandidatur som et faktum, at Norden også stemmer på sloveneren. Det samme ser det ud til, at Rusland og en række østeuropæiske nationer gør, og især russisk støtte til Ceferin vil være opsigtsvækkende. Rusland har i årevis været allieret med Spanien og Ángel María Villar i UEFA såvel som FIFA. Villar og russiske fodboldpolitikere var blandt de sidste, der stod bag Sepp Blatter, men efter doping-skandalen op til og under OL har Rusland søgt at maksimere indflydelsen, hvilket i skrivende stund ser ud til at betyde støtte til Aleksander Ceferin, der ses som den bedste til at pleje russiske og østeuropæiske interesser. At være på den samme side som Rusland i sportspolitik er i udgangspunktet ikke attraktivt, og det kunne se ud som om, at DBU og deres nordiske kolleger har ageret blåstempling af Ceferins politiske program og værdier, forud for at en af sportsverdenens stærkeste politiske aktører Rusland stillede sig bag sloveneren.

Overfor Tipsbladet afviser Jesper Møller, at der har været et koordineret samarbejde med Norden og Rusland, eller at Ruslands støtte til Ceferin burde få indflydelse på DBU's stemme i Athen 14. september. ”Det kan ikke lægge Ceferin til last, hvem der vælger at støtte ham. Da vi meldte ud, at vi støttede Ceferin som kandidat, havde han endnu ikke formelt meldt sig, og det ville vi have, at han gjorde. Vi havde ikke med i overvejelserne, hvor Rusland stod, de var ikke inde i billedet,” siger Jesper Møller.

”Vi har ikke tænkt os at trække støtten til Ceferins kandidatur, fordi Rusland støtter ham. Rusland har så rigeligt at se til efter OL, og at vi støtter Ceferin betyder ikke, at vi også støtter Rusland politisk. Vi ved heller ikke reelt, hvad Rusland ender med at stemme, det er jo en hemmelig afstemning i Athen,” siger Jesper Møller. Heller ikke Nordens appetit på et EM i 2024 eller 2028 skal have indflydelse på afstemningen eller støtten til Aleksander Ceferin, siger Jesper Møller – et tema der ude i Europa ellers er blevet lagt ned over Skandinaviens tidlige og åbne støtte til sloveneren.

”Hvor er det lige, du ser det andet stadion i Danmark med plads til 35.000+ tilskuere? Nærlæser man vores udmelding i foråret, ligger det også i kortene, at vi måske sender et signal om, at et kvinde-VM, et U/21-EM eller et U/20-VM også kunne være en løsning for Norden. EM vil være det ultimative, Norden kan bære, og vi kobler det absolut ikke til præsident-valgkampen. Det er ikke noget, jeg vil spørge kandidaterne om. Vi skal derimod tale om den ny Champions League-struktur, om good governance, Qatars VM og arbejderrettigheder og kvindefodbold,” siger Jesper Møller.

48-årige Aleksander Ceferin er i vid udstrækning et ubeskrevet blad, der siger de rigtige ting om åbenhed og demokratiske processer i UEFA, men som givetvis også har set lidt af hvert som jurist i et af Sloveniens største advokatfirmaer.

”Jeg kommer ikke til at sige, at den er hjemme. Det her er en politisk verden, og jeg kommer til at stille de dumme og de kritiske spørgsmål til Ceferin og de andre kandidater, ligesom jeg gjorde det til Platinis advokater sidste år på et møde i UEFA, da Platini forsøgte at holde ved som kandidat til FIFA-præsidentposten,” siger Jesper Møller.

Champions League
Valget af ny UEFA-præsident kan betyde meget for alt fra landsholdets status til storklubbers magt i europæiske turneringer og dermed, om danske klubhold i fremtiden får en rolle at spille i Champions League og Europa League. I sidste uge præsenterede UEFA sammen med storklubberne i European Club Association en ny model for Champions League fra 2018 til 2021, hvor der er fire direkte pladser i Champions Leagues gruppespil til de fire stærkeste ligaer og flere andre tiltag, der lægger mere magt og flere penge over til de største klubber.

Fordelingen af præmiepenge laves eksempelvis om, så flere penge knyttes til de sportslige præstationer, sandsynligvis mod at hold, der ryger ud af kvalifikationen, får en større kompensation, end de gør i dag. UEFA har også oprettet et selvstændigt selskab, der tilsyneladende skal spille en vigtig rolle i udformningen af Champions League, og hvor halvdelen af medlemmerne bliver valgt af klubberne. Reformerne har fundet sted efter en periode, hvor UEFA har stået svagt ovenpå udelukkelsen af Michel Platini og Gianni Infantinos skifte fra UEFA-generalsekretær til FIFA-præsident.

Ifølge adskillige kilder truede de europæiske storklubber direkte med at bryde ud af UEFA og lave deres egen turnering udenom Champions League, hvis de ikke fik deres krav til reformer igennem, og når der næste gang skal forhandles om Champions League-struktur i 2019, tyder meget på, at storklubberne vil forsøge at få yderligere indrømmelser, der giver dem flere pladser, mere magt og flere penge fra mesterligaen.

Jesper Møller er dybt skeptisk på dansk fodbolds vegne og vil inddrage forløbet om Champions League-reformerne i valget af den næste UEFA-præsident.

”Det har været et helt uacceptabelt forløb. Nu har vi lige arbejdet benhårdt på at forbedre good governance i FIFA, og så har vi et forløb, og hvor for eksempel DBU ikke fik præsenteret forslaget til en ny Champions League-struktur på forhånd, men i stedet fik det samme dag, det skulle til afstemning,” siger Jesper Møller. Superligaens topklubber har ikke været imponerede over DBU's kamp mod Europas største klubber i sagen om Champions League-reformen og ærgrer sig over, at reformen med al sandsynlighed vil give danske klubber ringere muligheder for at komme i Champions League-gruppespil.

Jesper Møller lufter muligheden for, at beslutninger om Champions League i fremtiden bliver lagt ud til UEFA's kongres, omend det forslag næppe vil få flertal med den betydelige indflydelse, de store klubhold har i mange nationale fodboldforbund i UEFA.