EM

15 EM-tjek: Stjernen, kometen og håbet

Få her et varsel om styrkerne og forventningerne hos alle Danmarks konkurrenter ved EM.

Roberto Gotta, journalist ved Guerin Sportivo

Hvad er forventningerne til Italien?
»Forventningerne er ikke ret høje trods en fremragende præstation i kvalifikationspuljen. Azzurri viste god fodbold i adskillige af kampene, men tabet af Giuseppe Rossi og usikkerheden om Antonio Cassanos fysiske tilstand efter hans comeback ovenpå hjerteproblemerne skaber alvorlig tvivl om Italiens evne til at skabe målchancer. Groft sagt er der lige nu kun meget få mennesker i  Italien, der bekymrer sig om EM, men så slutrunden begynder, bliver hele landet fuldstændig besat af landsholdet. Man ser selvfølgelig frem til at møde Giovanni Trapattonis Irland og rivalen Spanien, men det ironiske er, at Kroatien muligvis er en større trussel for Italien end de to andre.«

Hvem er holdets profil?
»Må jeg sige Mario Balotelli? Han har været i karambolage med Cesare Prandellis regler om etisk korrekt opførsel et par gange de seneste to sæsoner, men han kan vinde en kamp ene mand, når han er i form, og han føler en enorm stolthed, hver gang han ifører sig den italienske landsholdstrøje. Trods hans størrelse er han, som du sikkert ved, mere en teknisk end en fysisk betonet spiller, men på grund af sin fysik kan han både være en trussel, når han er retvendt med bolden for fødderne, og som opspilsstation. Men der er stadig stor risiko ved at udtage ham, så han er noget af et dilemma for Prandelli.«

Hvem er potentiel komet?
»Der er stor opbakning i Bologna til, at Alessandro Diamanti får en plads en trup. Han er  tidligere Trequartista (hængende angriber/playmaker) i Brescia og West Ham, og han har haft en fremragende sæson, hvor han er modnet meget som spiller. Han er ikke ung ¿ han blev 29 her 2. maj ¿ men han kunne være en god erstatning for Cassano, og han har også vist sig at være en stor trussel på dødbolde med sin venstre fod. Den fod har adskillige gange vist sig at gøre forskellen på et nederlag og en uafgjort eller en uafgjort og en sejr for Bologna.

Nyt EM-tjek på næste side