Europa League

Endnu en milepæl for Leon Andreasen

Leon Andreasen spillede hele kampen for Hannover 96, da tyskerne slog St. Patrick's på vejen mod Europa League.

Leon Andreasen er tilbage på banen efter to år som styrketrænende skadesplaget i Hannover 96. I sidste uge fik han sit officielle comeback og kronede det med en tordenhammer af et mål i det første Europa League-opgør mod St. Patrick's, som Hannover 96 vandt 3-0, og hvor Leon Andreasen spillede

Til aften var Leon Andreasen så igen med fra start hos tyskerne, og efter to års skadespause fik den danske midtbanespiller for første gang 90 minutter i en betydende kamp for Hannover 96, siden han blev skadet.

Disse minutter fik Leon Andreasen i Hannover 96's 2-0 sejr over irske St. Patrick's i returopgøret, der betød, at tyskere samlet går videre med stensikre 5-0.

Med en hel kamp i benene kan Leon Andreasen roligt erklære sig helt tilbage i vigør hos Hannover efter en skadespause, der nok havde taget fodboldmodet fra de fleste andre spillere. Men altså ikke Leon Andreasen.