Europa League-lodtrækning: Dansker-klubber får stærk modstand
Illustration
Europa League

Europa League-lodtrækning: Dansker-klubber får stærk modstand

Tottenham møder Fiorentina, mens Ajax skal op mod Legia. Der er blevet trukket lod til knock out-fasen i Europa League.

Der er lagt op til flere interessante kampe i Europa Leagues første knock out-runde, der afvikles til februar. 

UEFA har mandag trukket lod til Europa Leagues såkaldte 1/16-finale, hvor AaB altså skal op mod belgiske Club Brugge. Der er imidlertid også flere andre spændende kampe på programmet, og turneringens forskellige danskerklubber kommer op imod stærke modstandere. Blandt andre skal Tottenham med Christian Eriksen på holdet op mod italienske Fiorentina, mens Liverpool møder Besiktas fra Tyrkiet. 

Der er flere danske spillere, der skal på spændende opgaver i turneringen. Den hollandske klub Ajax, der har flere danske spillere på kontrakt, møder den polske klub Legia, og Nicklas Bendtner og Wolfsburg skal op imod Sporting fra Lissabon i Portugal. Endelig skal den franske klub Guingamp med blandt andre Jonas Lössl og Lars Jacobsen op mod det ukrainske storhold Dinamo Kiev.

Tipsbladet.dk bringer herunder et overblik over hele lodtrækningen.

Her er hele 1/16-finalen i Europa League:

Young Boys - Everton
Torino - Athletic Bilbao
Sevilla - Mönchengladbach
Wolfsburg - Sporting
Ajax - Legia
AaB - Club Brugge
Anderlecht - Dinamo Moskva
Dnipro - Olympiacos
Trabzonspor - Napoli
Guingamp - Dinamo Kiev
Villarreal - Red Bull Salzburg
Roma - Feyenoord
PSV - Zenit
Liverpool - Besiktas
Tottenham - Fiorentina
Celtic - Inter

Første kamp i knock out-fasen spilles torsdag 19. februar, mens returkampen afvikles en uge senere, den 26. februar.