Video : Tipsbladet
Generelle

Åh, nej: Meget trist aften for dansk fodbold

Norge har overhalet Danmark på UEFA's koefficientliste, da Molde har slået Club Brugge i Conference League.

Det er en trist aften for dansk klubfodbold. 

Norge har nemlig netop overhalet Danmark på UEFAS koefficientliste, da Molde har slået Club Brugge i Conferece League. 

Dermed ligger Danmark nu på 15. pladsen - med Israel på 16.

Og for at gøre ondt værre, så har israelske Maccabi Tel Aviv slået Olympiakos med 4-1 og ser derfor ud til at gå videre i turneringen, hvilket vil give dem mulighed for at skovle point ind til Israel.

Skulle det ske, at Danmark bliver overhalet, ville man i så fald falde til 16. pladsen og dermed ikke have mulighed for at have fem hold med i europæiske turneringer næste sæson.

I indeværende sæson har fire danske hold dystet i europæiske turneringer - efter FC Københavns exit fra Champions League er alle hold som bekendt slået ud, og dermed kan der ikke scores flere koefficientpoint på denne side af sommerferien. 

Set med danske briller skal man altså krydse fingre for, at Maccabi Haifa får en på sinkadusen, når de møder Fiorentina senere i aften klokken 21, da Israel nu er Danmarks nærmeste forfølger på koefficientlisten.