Generelle

Argentinsk bomber vil til Superligaen

Halv-danskeren Martin Guedes scorer masser af mål i Argentinas bedste række. Men Danmark trækker i ham.

20-årige Martin Perez Guedes nyder stor succes i Argentina, hvor han i et par sæsoner har banket kasser ind for Olimpo fra landets bedste række. Det er der som sådan ikke noget specielt i. Og så alligevel. Olimpo-angriberen drømmer nemlig om at skifte til Danmark og Superligaen.

Og det giver god mening, da Martin Perez Guedes har dansk blod i årerne. Angriberens mor er nemlig fra Danmark, og Martin Perez Guedes' bror har tilmed boet og arbejdet i Danmark i mange år. Tipsbladet har været i Argentina for at besøge halv-danskeren med de mange mål i støvlerne og "hjem"-længslen i hjertet.

- Danmark har forbedret sin fodbold betydeligt med deltagelse i Champions League, siger han til Tipsbladet.

- Jeg kunne godt forestille mig at fortsætte min karriere der. Jeg er en fodboldspiller, der kan lide at komme fra lige over midten og trods min relativt høje statur (efter argentinske forhold, red.) passer spillestilen godt til mig. Udenfor banen er jeg en professionel type, der spiser sundt og slapper af. Og så kan jeg lide mit arbejde. Jeg ville elske at spille i Danmark, hvis fodbold på mange måder har bevaret legen kombineret med taktik og fysik som her i Argentina, lyder det fra Martin Perez Guedes.

Læs hele reportagen i Tipsbladet og mød ham på hans hjemmebane i den sydlige havneby Bahia Blanca med den unikke danske historie til en snak om danske aner, en superliga støvsuget for argentinere og argentinske ambitioner.