Bale: Mit livs bedste nederlag
Foto: Polfoto
Generelle

Bale: Mit livs bedste nederlag

Wales tabte lørdag aften 2-0 til Bosnien, men kvalificerede sig alligevel til EM-slutrunden i Frankrig næste år.

For første gang siden 1958 er Wales klar til en stor international turnering, når de til næste sommers EM i Frankrig vil være blandt de 24 deltagerlande.

Det er en kendsgerning efter lørdagens kamp, som Wales godt nok tabte 2-0 til Bosnien. Cypern vandt dog samtidig over Israel, og derfor kunne waliserne række armene triumferende i vejret trods nederlaget.

- Det er nok mit livs bedste nederlag. Det har været en drøm længe, og nu har vi gjort det, sagde Wales' største stjerne Gareth Bale efter kampen ifølge Sky Sports.

Bale og co. afslutter kvalifikationen med en hjemmekamp på tirsdag mod Andorra.