Brasiliansk klub på jagt efter Pirlo
Foto: Jason DeCrow/Polfoto
Generelle

Brasiliansk klub på jagt efter Pirlo

Det er kun blevet til 12 kampe for Andrea Pirlo i USA, og nu melder der sig allerede en ny klub på banen.

Andrea Pirlo skiftede i sommer fra Juventus, hvor han havde vundet fire italienske mesterskaber i træk, til New York City i den amerikanske MLS. Men allerede et par måneder efter er der en ny klub ude efter den italienske midtbanespiller.

Det drejer sig om den brasilianske klub Palmeiras, der er nu har budt på Pirlo. Det skriver det den amerikanske avis Orlando Sentinel. Her beskrives det, at den brasilianske klub primært vil have ham, fordi klubben skal spille med i den sydamerikanske udgave af Champions League - Copa Libertadores. Her begynder turneringen til februar.

Pirlo har i denne sæson hos New York City spillet 12 kampe for klubben, hvor det er blevet til fem assists for klubben. Det er dog ikke blevet til Pirlos første scoring for østkyst-klubben endnu. 

Inden skiftet til New York City havde Andrea Pirlo aldrig før spillet for et hold udenfor Italien, og derfor vil det med et skifte til Brasilien pludselig blive til det tredje land indenfor et halvt år - men også i hele spillerens karriere.

I øjeblikket er Pirlo med det italienske landshold, som stadig kan bruge den 36-årige. De møder i denne landsholdssamling Azerbaijan på udebane og Norge på hjemmebane. En sejr i én af kampene vil være nok for Italiens kvalifikation til EM. De er i øjeblikket foran med fire point ned til tredjepladsen og Kroatien.