Generelle

Danmarks hurtigste udvisning?

Brønshøjs Patrick Tronborg blev i weekenden udvist efter bare 8 otte sekunders spil. Det ligner en dansk rekord.

Efter bare otte sekunder fik Patrick Tronborg rødt kort, da Brønshøj i weekenden slog Stenløse 2-1. Måske er det rekord?

- Jeg synes, jeg har hørt, at der er en, som har fået et allerde efter syv sekunder, siger Patrick Kronborg til Tipsbladet.dk.

- Men jeg tror da, det er dansk rekord.

Den uheldige Brønshøj-spiller Patrick Tronborg har fuldstændig ret i, at der vist nok er en spiller, der har fået et hurtigere rødt kort. Han hedder David Pratt og spiller for den lille engelske klub Chippenham Town.

I en kamp mod Bashley måtte Pratt gå i bad allerede efter tre sekunders spil, da en farlig tackling blev takseret med et rødt kort.

Kigger man i engelsk amatørfodbold, dukker der imidlertid en noget mere bemærkelsesværdig historie frem.

I 2000 blev amatørspilleren Lee Todd udvist efter bare to sekunder. Da dommeren satte kampen i gang, udbrød Lee Todd: "Fuck me, that was loud!"

Todd blev derefter udvist for beskidt og groft sprogbrug.